Til forsiden af Allerød Kommunes hjemmesideBorger

Dødsfald

Dødsattest

Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge skrive en dødsattest. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra, der skriver dødsattesten. Hvis dødsfaldet sker hjemme, skal der altid tilkaldes en læge, som udsteder dødsattesten.

Den afdøde må ikke flyttes før lægen har givet tilladelse til det.

En dødsattest indeholder oplysninger om dødsårsagen, samt om hvornår og hvordan døden er indtrådt.

Anmeldelse

Dødsfaldet skal meldes til sognepræsten eller kirkekontoret i den afdødes bopælssogn senest to hverdage efter dødsfaldet. Dødsfaldet skal anmelde her, uanset om afdøde skal kirkeligt eller borgerligt begraves.

Anmeldelsen af dødsfaldet sker på en blanket, hvor du også skal anmode om begravelse eller ligbrænding. Du kan få blanketten på kirkekontoret eller hos bedemanden.

Medbring dåbs- eller navneattest for den afdøde og dennes ægtefælles sammen med evt. vielsesattest eller skilsmissepapirer.

Underretning af myndigheder

Kirkekontoret underretter Folkeregisteret, andre relevante myndigheder samt Skifteretten om dødsfaldet.

Begravelse

Du skal henvende dig til kordegnen i afdødes bopælssogn. Det gælder uanset, om begravelsen skal foregå med eller uden præst.

Begravelse eller ligbrænding skal ske senest otte dage efter dødsfaldet

Begravelseshjælp

Pårørende kan søge begravelseshjælp. Udbetaling Danmark er myndighed pr. 1. maj 2015. Du kan læse mere på borger.dk ved at benytte link til højre.

Efterlevelseshjælp

Efterlevelseshjælp behandles af Udbetaling Danmark pr. 1. maj 2015. Du kan læse mere på borger.dk ved at benytte dette link https://www.borger.dk/Sider/Efterlevelseshjaelp.aspx?NavigationTaxonomyId=d719d286-0b90-4de1-b4d0-39c5780ad0d9 

Flere informationer

 
Forvaltningen
Borgerservice
Bjarkesvej  2
3450  Allerød

Tlf. 48 10 01 00
Fax 48 14 02 08
Email kommunen@alleroed.dk
Hjemmeside http://www.alleroed.dk
 
ManTirOnsTorFreLørSøn
10-1410-14lukket10-18lukketlukketlukket


 

Sidst opdateret: 31. januar 2017