Søg
Til forsiden af Allerød Kommunes hjemmesidePolitik

Allerød Kommunes styrelsesvedtægt

Kapitel I

Byrådet

§ 1
Allerød Byråd består af 21 medlemmer.
Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester, jf. § 6 i Lov om kommunernes styrelse (i det følgende kaldet Styrelsesloven).


§ 2
De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdelse af byrådets møder fastsættes i byrådets forretningsorden (i det følgende kaldet forretningsordenen), jf. Styrelseslovens § 2.

Kapitel II

Borgmesteren

§ 3
De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med byrådets møder fastsættes i
forretningsordenen, jf. Styrelsesloven §8 og §30.


§ 4
Borgmesteren varetager de funktioner som øverste daglige leder af kommunes samlede
administration, der fremgår af Styrelseslovens kapitel IV.
Stk. 2 Borgmesteren drager omsorg for, at der om sager, der hører under et udvalgs område,
indhentes de nødvendige erklæringer fra udvalget, inden byrådet træffer beslutning i sagen.
Stk. 3 Borgmesteren påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden
unødvendig forsinkelse. Borgmesteren kan af udvalgene og de ansatte forlange enhver
oplysning om sager, der er underlagt dem, og om sagernes ekspedition.
I sager, hvor særlige hensyn til tavshedspligt gør sig gældende, navnlig sager vedrørende
enkeltpersoner inden for det sociale område, er borgmesteren dog kun berettiget til at
forlange oplysninger, når det er nødvendigt til varetagelsen af de til borgmester embedet
Allerød Kommune henlagte funktioner, især borgmesterens funktion som formand for

økonomiudvalget, som øverste daglige leder af kommunens administration og som koordinator.


§ 5
Borgmesteren drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden
fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af
Indenrigsministeriet og byrådet fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke
har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges spørgsmålet for byrådet.

Kapitel III
Nedsættelse af udvalg og almindelige regler om disses virksomhed m.v.

§ 6
Følgende udvalg nedsættes:

1. Økonomiudvalget
2. Teknik- og Planudvalget
3. Klima- og Miljøudvalget
4. Sundheds- og Velfærdsudvalget
5. Børneudvalget
6. Skoleudvalget
7. Kultur- og Idrætsudvalget
8. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Herudover nedsættes: 

9. Børn- og Ungeudvalget (i henhold til § 18 i Retssikkerhedsloven).
Stk. 2 Alle byrådsmedlemmer er medlem af mindst ét udvalg.

 
§ 7
Udvalgene varetager den umiddelbare forvaltning på alle kommunens sagsområder.
Stk. 2 Med den umiddelbare forvaltning forstås, at udvalgene afgør alle sædvanlige løbende
sager indenfor udvalgenes myndighedsområder og fører tilsyn med de kommunale
virksomheders drift.
Stk. 3 Det udvalg, hvorunder en kommunal virksomhed hører, godkender ændringer af
serviceniveau inden for virksomhedens økonomiske ramme.
Stk. 4 Udvalgene afgiver på deres respektive områder indstilling til byrådet om politikker
og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter
Stk. 5 Udvalgene er ansvarlig for at der på deres respektive områder foretages dialog med
borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service.


§ 8
For hvert udvalg føres en beslutningsprotokol, hvori udvalgets beslutninger indføres.
Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i
mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført
beslutningsprotokollen, og ved sager, der af udvalget skal fremsendes til anden myndighed,
kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende
medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.


§ 9
Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område,
skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med
inddragelse af Økonomiudvalget og borgmesteren, jf. Styrelseslovens §§ 18 og 31a.


§ 10
De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt
udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til byrådet gennem
Økonomiudvalget, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige.

Kapitel IV

Økonomiudvalget

§ 11
Økonomiudvalget består af 7 medlemmer. Borgmesteren er formand for udvalget.
Stk. 2 Udvalget er varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt
det i medfør af Styrelseslovens §§ 18 og 21 og kapitel V.
Stk. 3 Udvalget drager omsorg for, at der er fastlagt en administrativ organisering, der
tilgodeser udnyttelsen af kommunes ressourcer bedst muligt.
Stk. 4 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af ledelses- og personalemæssige
forhold indenfor samtlige driftsområder.
Stk. 5 Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning vedrørende rammer og koncept for
aftalestyringen.

Stk. 6 Udvalget foretager indstilling til byrådet vedrørende byrådets arbejde med
kvalitetskontrakter med borgerne.
Stk. 7 Udvalget udarbejder personalepolitikker og fastsætter regler for borgmesterens og
administrationens behandling af personalesager.
Stk. 8 Udvalget afholder dialogmøder med kommunens Hovedudvalg.
Stk. 9 Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for
kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens
planlægningsopgaver, herunder by- og boligudvikling.
Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og bistår de stående udvalg med
tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver.
Udvalget igangsætter lokalplanlægningen.
Udvalget drager omsorg for udarbejdelse af økonomiske konsekvensvurderinger af de
udarbejdede planforslag og foretager indstilling til byrådet om planforslagene.
Udvalgets erklæring indhentes om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver,
inden sagen forelægges byrådet til beslutning.
Stk. 10 Udvalget udarbejdet forslag og indstilling til byrådet om køb, salg og pantsætning af
fast ejendom.
Stk. 11 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstillinger til byrådet om kommunens
kasse- og regnskabsregulativ, jf. Styrelseslovens § 42.
Stk. 12 Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om kommunens
udbudsstrategi.
Stk. 12 Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden
iværksættelsen af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg.


§ 12
Økonomiudvalget fastsætter regler om

  • indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af 
  • budget- og bevillingskontrol, jf. § 12
  • i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres
  • samordning af kommunens indkøbsfunktioner
  • udlån og udleje af lokaler i kommunale ejendomme
  • forvaltning af lån, leasing mm.

§ 13
Økonomiudvalget fører tilsyn med

  •  at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med byrådets
    beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde
  • at forvaltningen af kommunens kasse og kommunens regnskabsføring er forsvarlig
  • at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig
    beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden byrådets samtykke
  • at kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde, jf. Lov om arkiver m.v. § 9
  • løn- og ansættelsesforhold for personale i selvejende institutioner, jf. Styrelseslovens §
    67.

§ 14
På nogle områder fungerer Økonomiudvalget som stående udvalg.
Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af disse områder:

  • Forvaltningen
  • IT

Stk. 2 På områderne nævnt i stk. 1, og indenfor rammer fastlagt af byrådet, udarbejder
udvalget forslag og indstilling til byrådet vedr.:

  • Politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter -
    herunder kvalitetsmål i henhold til kvalitets reform
  • Anlægsplaner
  • Skitseplaner, tidsplaner og økonomiske overslag for bygge- og anlægsarbejder

Stk. 3 Udvalget er ansvarlig for, at der på områderne nævnt i stk. 1 foretages dialog med
borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service. Dialogen kan f.eks. ske
gennem spørgeskemaundersøgelser, information, høringer og borgermøder - blandt andet
ved anvendelse af elektroniske medier.

Kapitel V

De stående udvalg

§ 15
Teknik- og Planudvalget består af 5 medlemmer.
Stk. 2 Teknik- og Planudvalget varetager den umiddelbare forvaltning på følgende områder: 

  • Kommunens opgaver på teknik og planområdet, herunder opgaver vedrørende:
  • miljøbeskyttelse
  • levnedsmidler
  • trafik, herunder kollektiv trafik
  • hyre-, rute- og fragtbilskørsel
  •  vandløb
  • vejvæsen
  • samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område
  • bygge- og boligforhold
  • administration af Lov om planlægning, herunder udarbejdelse af forslag til
    lokalplaner
  • kommunale værker og den øvrige kommunale forsyningsvirksomhed
  •  byrum og rekreative områder, herunder parker og øvrige grønne områder
  • støjplanlægning

Stk. 3 På områderne nævnt i stk. 2, og indenfor rammer fastlagt af byrådet, udarbejder
udvalget forslag og indstilling til byrådet vedr.:

  • Politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter -
    herunder kvalitetsmål i henhold til kvalitets reform
  • Anlægsplaner
  • Skitseplaner, tidsplaner og økonomiske overslag for bygge- og anlægsarbejder.

Stk. 4 Udvalget er ansvarlig for, at der på områderne nævnt i stk. 2 foretages dialog med
borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service. Dialogen kan f.eks. ske
gennem spørgeskemaundersøgelser, information, høringer og borgermøder - blandt andet
ved anvendelse af elektroniske medier.


§ 16
Klima- og Miljøudvalget består af 5 medlemmer.
Stk. 2 Klima- og Miljøudvalget varetager den umiddelbare forvaltning på følgende områder:

  • Koordinering af indsatsen i forhold til bæredygtighed, herunder opgaver vedrørende
  • kommunens klimaindsats, og nedbringelse af CO2 forbrug og vandforbrug
  • renovationsvæsen, bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald
  • vandforsyning
  •  varmeforsyning
  • kommunale bygninger og anlæg, herunder vedligeholdelse og energibesparende
    foranstaltninger.

Stk. 3 På områderne nævnt i stk. 2, og indenfor rammer fastlagt af byrådet, udarbejder
udvalget forslag og indstilling til byrådet vedr.:

  • Politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter -
    herunder kvalitetsmål i henhold til kvalitets reform
  • Sektorplaner som miljøhandlingsplan, affaldsplan spildevandsplan med videre
  • Anlægsplaner
  • Skitseplaner, tidsplaner og økonomiske overslag for bygge- og anlægsarbejder

Stk. 4 Udvalget er ansvarlig for, at der på områderne nævnt i stk. 2 sker en koordinering af
intern og ekstern kommunikation på klimaområdet, herunder samarbejde med virksomheder
og borgergrupper om miljø- og klimatiltag. Koordineringen kan f.eks. ske gennem
spørgeskemaundersøgelser, information, høringer og borgermøder - blandt andet ved
anvendelse af elektroniske medier.


§ 17
Sundheds- og Velfærdsudvalget består af 5 medlemmer.
Stk. 2 Sundheds- og Velfærdsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning på følgende
områder:

  •  Kommunens opgaver på det sociale område, herunder
  •  hjemmeplejen
  •  plejecentre/boliger for ældre og handicappede inkl. selvejende institutioner
  • det sociale område for voksne i øvrigt
  • Kommunes opgaver på sundhedsområdet, for voksne, herunder omsorgstandplejen
  •  Kommunes forebyggende indsats på sundhedsområdet.

Stk. 3 På områderne nævnt i stk. 2, og indenfor rammer fastlagt af byrådet, udarbejder
udvalget forslag og indstilling til byrådet vedr.:

  • Politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter -
    herunder kvalitetsmål i henhold til kvalitets reform
  •  Anlægsplaner
  • Skitseplaner, tidsplaner og økonomiske overslag for bygge- og anlægsarbejder.


Stk. 4 Udvalget er ansvarlig for, at der på områderne nævnt i stk. 2 foretages dialog med
borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service. Dialogen kan f.eks. ske
gennem spørgeskemaundersøgelser, information, høringer og borgermøder – blandt andet
ved anvendelse af elektroniske medier.


§ 18
Børneudvalget består af 5 medlemmer.
Stk. 2 Børneudvalget varetager den umiddelbare forvaltning på følgende områder:

  • Kommunens opgaver på det pædagogiske område, herunder
  • dagpleje og daginstitutioner, inkl. selvejende institutioner
  • opgaver omkring dagpasning i øvrigt
  • Kommunens opgaver på det sociale område for børn og unge, herunder
  • rådgivning og støtte til børn og unge og familier med børn
  • forebyggende foranstaltninger for børn og unge
  • ydelser med videre til børn med handicap eller andre med særlige behov
  • det sociale område for børn i øvrigt med undtagelse af de områder der jf.
    lovgivningen skal ligge i et særskilt udvalg.
  • Kommunes opgaver på sundhedsområdet for 0 til 18-årige, herunder
  • sundhedspleje
  • tandpleje.


Stk. 3 På områderne nævnt i stk. 2, og indenfor rammer fastlagt af byrådet, udarbejder
udvalget forslag og indstilling til byrådet vedr.:

  • Politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter -
    herunder kvalitetsmål i henhold til kvalitets reform.
  • Anlægsplaner
  • Skitseplaner, tidsplaner og økonomiske overslag for bygge- og anlægsarbejder.


Stk. 4 Udvalget er ansvarlig for, at der på områderne nævnt i stk. 2 foretages dialog med
borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service. Dialogen kan f.eks. ske
gennem spørgeskemaundersøgelser, information, høringer og borgermøder – blandt andet
ved anvendelse af elektroniske medier.


§ 19
Skoleudvalget består af 5 medlemmer.
Stk. 2 Skoleudvalget varetager den umiddelbare forvaltning på følgende områder:

  • Kommunens opgaver på fritids og undervisningsområdet for børn, herunder
  • folkeskolen og ungdomsskolen
  • fritidstilbud til børn og unge i tilknytning til folkeskolen (fritidstilbud)
  • fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber, herunder selvejende institutioner
  • specialundervisning
  • samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi (SSP)
  • ungdomspolitikken

Stk. 3 På områderne nævnt i stk. 2, og indenfor rammer fastlagt af byrådet, udarbejder
udvalget forslag og indstilling til byrådet vedr.:

  • Politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter -
    herunder kvalitetsmål i henhold til kvalitets reform.
  • Anlægsplaner
  • Skitseplaner, tidsplaner og økonomiske overslag for bygge- og anlægsarbejder.

Stk. 4 Udvalget er ansvarlig for, at der på områderne nævnt i stk. 2 foretages dialog med
borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service. Dialogen kan f.eks. ske
gennem spørgeskemaundersøgelser, information, høringer og borgermøder – blandt andet
ved anvendelse af elektroniske medier.

§ 20
Kultur- og Idrætsudvalget består af 5 medlemmer.

Stk. 2 Kultur- og Idrætsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning

på følgende områder:

  • Kommunens kulturelle opgaver, herunder opgaver vedrørende
  • folkeoplysning
  • biblioteker, og museumsforhold
  • teater- og biografforhold
  • musikskoler og andre musikaktiviteter
  • Kommunens opgaver på det idrætsmæssige område, herunder
  • idræts- og svømmehaller
  • øvrige idrætsanlæg
  • Udvikling af nye samarbejdsformer – offentlig/privat

Stk. 3 På områderne nævnt i stk. 2, og indenfor rammer fastlagt af byrådet, udarbejder
udvalget forslag og indstilling til byrådet vedr.:

  • Politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter -
    herunder kvalitetsmål i henhold til kvalitets reform.
  • Anlægsplaner
  • Skitseplaner, tidsplaner og økonomiske overslag for bygge- og anlægsarbejder

Stk. 4 Udvalget er ansvarlig for, at der på områderne nævnt i stk. 2 foretages dialog med
borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service. Dialogen kan f.eks. ske
gennem spørgeskemaundersøgelser, information, høringer og borgermøder - blandt andet
ved anvendelse af elektroniske medier.


§ 21
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget består af 5 medlemmer.
Stk. 2 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget varetager den umiddelbare forvaltning på
følgende områder:

  • Kommunens beskæftigelsesindsats, jf. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive
    beskæftigelsesindsats § 14 stk.3
  • Den regionale beskæftigelsesindsats
  • Den kommunale erhvervspolitik
  • Kommunens overordnede integrationspolitik
  • Danskuddannelse til voksne udlændinge
  • Ungdommens Udannelsesvejledning (UU) 

Stk. 3 På områderne nævnt i stk. 2, og indenfor rammer fastlagt af byrådet, udarbejder
udvalget forslag og indstilling til byrådet vedr.:

  • Politikker og målsætninger, der sætter retning for udviklingen og følger op på effekter -
    herunder kvalitetsmål i henhold til kvalitets reform
  • Anlægsplaner
  • Skitseplaner, tidsplaner og økonomiske overslag for bygge- og anlægsarbejder

Stk. 4 Udvalget er ansvarlig for, at der på områderne nævnt i stk. 2 foretages dialog med
borgere, brugere og ansatte om politikker, ydelser og service. Dialogen kan f.eks. ske
gennem spørgeskemaundersøgelser, information, høringer og borgermøder - blandt andet
ved anvendelse af elektroniske medier.

Kapitel VI

§ 22
Børn- og Ungeudvalget (i henhold til § 18 i Retssikkerhedsloven) består af 2 medlemmer,
der vælges af byrådet blandt dets medlemmer. Som medlem udpeges endvidere
byretsdommeren i retskredsen samt 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige.

Kapitel VII

Vederlag m.v.

§ 23
Borgmesteren vederlægges i forhold til indbyggertallet i kommunen i henhold til
vederlagsbekendtgørelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Stk. 2 Ud over det i stk. 1 nævnte vederlag, kan der ikke af kommunens kasse ydes
borgmesteren honorar, mødediæter eller andet vederlag for bestridelsen af et kommunalt
hverv.
Stk. 3 Første viceborgmesteren oppebærer et vederlag,

der udgør 10 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 4 Anden viceborgmesteren modtager ikke fast vederlag, men et funktionsvederlag pr.
dag som fungerende borgmester.


§ 24
Alle byrådsmedlemmer med undtagelse af borgmesteren modtager et fast lovbestemt
vederlag for medlemskab af byrådet.


§ 25
Summen af formandsvederlag udgør i alt 140 % af borgmesterens vederlag, svarende til
lovens maksimum.
Stk. 2 Formanden for Teknik- og Planudvalget oppebærer et vederlag

 som udgør 22,85 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 3 Formanden Klima- og Miljøudvalget oppebærer et vederlag

som udgør 17,85 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 4 Formanden for Sundheds- og Velfærdsudvalget oppebærer

et vederlag som udgør 17,85 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 5 Formanden for Børneudvalget oppebærer et vederlag

som udgør 17,85 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 6 Formanden for Skoleudvalget oppebærer et vederlag

som udgør 17,85 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 7 Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget oppebærer et

vederlag på 17,85 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 8 Formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget oppebærer

et vederlag på 17,85 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 9 Formanden for Børn- og Ungeudvalget oppebærer et vederlag,

som udgør 10 % af borgmesterens vederlag.
Stk. 10 De i stk. 1-9 nævnte vederlag ophører, når formanden på grund af forfald i en
uafbrudt periode på 3 måneder har været forhindret i at varetage formandshvervet. Ved
fravær på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption er vederlagsperioden dog indtil 9
måneder.


§ 26
Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af
anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger,
oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden,
jf. § 21, stk. 2-5.
Stk. 2 Funktionsvederlag kan højst oppebæres i en uafbrudt periode på 9 måneder.


§ 27
Der ydes udvalgsvederlag til medlemmerne af Økonomiudvalget, de stående udvalg samt
det lovpligtige Børne- og Ungeudvalg, med undtagelse af formændene. Summen af 
udvalgsvederlaget udgør 80 % af borgmesterens løn. Udvalgsvederlagene fordeles ligeligt
mellem medlemmerne.

Kapitel VIII
Ændringer i vedtægten

§ 28
Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2 Samtidig ophæves ”Styrelsesvedtægt for Allerød Kommune af 2. december 2009”
Stk. 3 Forslag om ændringer i denne vedtægt skal behandles på to byrådsmøder med mindst
6 dages mellemrum.
Således vedtaget på byrådets møder den 14. oktober 2010 og 18. november 2010.
Allerød Byråd, den 18. november 2010.

 

 

Sidst opdateret: 09. januar 2011