Søg
Til forsiden af Allerød Kommunes hjemmesideBorger

Batterier

Skraldemanden henter hver uge brugte batterier.

Batterierne bliver taget med samme dag, som din dagrenovation bliver hentet. Du skal blot samle batterierne i en gennemsigtig plastpose, slå knude på posen og lægge den på låget af dit affaldsstativ.

Batterier kan indeholde mange forskellige tungmetaller, f.eks. kviksølv, cadmium, bly, nikkel eller lithium. Hvis du smider batterierne i skraldespanden er der risiko for, at tungmetallerne frigives til miljøet i forbindelse med indsamlingen og forbrændingen. Det er skadeligt både for miljøet og sundheden. 

  • Bly er giftigt og skader nervesystemet og hjernen. Det påvirker indlæringsevnen, og kan i yderste tilfælde medføre sindssyge. For meget bly i kroppen kan også medføre sterilitet.
  • Kadmium er giftigt, fordi det hober sig op i og lever og nyrer, så kroppen bliver forhindret i at opbygge forskellige stoffer
  • Kviksølv  er en miljøgift, som ophober sig i fødekæden og kan skade nervesystemet hos mennesker
  • Litium  kan være med til at udvikle for højt stofskifte. 

Afleveringssteder

Du kan stadig aflevere dine brugte batterier i batteribokse/spande følgende steder:

I Allerød/Blovstrød 

  • Lyngby Tømmerhandel, Råd & Dåd, Sortemosevej 14
  • Den Grønne Guide, Allerød Bibliotek, Skovensvej 4 
  • Allerød Foto, M.D. Madsensvej 12
  • Kvickly, M.D. Madsensvej 21
  • Netto, Torvestrædet 23
  • Imerco, Torvestrædet 30
  • Statoil, Gl. Lyngevej 12
  • Super Best, Kirsebærgården

I Lynge

  • Super Brugsen, Lynge Bytorv 17
  • Allerød Genbrugsplads, Nordkranvej 10
  • Lynge Post & Tipskiosk, Lynghøjvej 8
  • Gladgården, Hillerødvej 2

Bilakkumulatorer og andre større batterier kan dog kun afleveres på Allerød Genbrugsplads

Husk også at aflevere de små batterier, der sidder i postkort, høreapparater, tøj, legetøj, ure og lignende.

Batterierne bliver afleveret på et modtageanlæg, der kan genanvende batterier eller deponere dem forsvarligt.

Flere informationer

 

 
Forvaltningen
Natur og Miljø
Bjarkesvej  2
3450 Allerød

krak kortvisning  rejseplanen  ruteplanen
Tlf. 48 10 01 00
Fax 48 14 02 08
Email kommunen@alleroed.dk
Hjemmeside http://www.alleroed.dk
 
ManTirOnsTorFreLørSøn
10-1410-14lukket10-1810-12lukketlukket


 

Sidst opdateret: 11. marts 2013