Kompost
Ved at kompostere dit grønne køkkenaffald og haveaffald kan du reducere dit affald og samtidig få en næringsrig kompost.
Når du komposterer dit grønne køkkenaffald, får du mere plads i skraldesækken, og hvis du har to skraldesække, kan du måske undvære den ene. Du kan altid afmelde tømningen af en sæk - dog skal der altid være mindst én 110 liter skraldesæk på hver ejendom. Hvis du vil afmelde, skal du kontakte Park & Vej.
Affald til kompostbeholder
Fra hus og køkken
Frugt
Grønsager, urter og krydderier
Ispinde af træ (knuste)
Kaffegrums med filter
Nøddeskaller (knuste)
Teblade med filter
Æggeskaller (knuste)
Afskårne blomster
Gødning og strøelse fra mindre husdyr, f.eks. hamster
Fra haven
Kompostbeholder
Fra 1. januar 2011 er det muligt for borgere i Allerød Kommune at få tilskud på op til 300 kr. ved køb af en ny kompostbeholder. Man kan frit vælge hvilken beholdertype, hvor stor beholderen skal være og hvor meget beholderen må koste, da udgifter udover 300 kr. ikke dækkes af kommunen. Der gives kun tilskud til 1 stk. kompostbeholder pr. ejendom. Ejere af kolonihaver er ligeledes omfattet af denne ordning
For etageejendomme gives der dog tilskud til en kompostbeholder pr. 5 boliger. Det vil sige at en ejendom med 2-5 boliger kan få tilskud til en beholder. Ejendommen med 6-10 boliger kan få tilskud til op til to beholdere osv. Husk at sikre at grundejer- eller andelsforeningen, bestyrelsen eller lignende kan godkende opstilling af en kompostbeholder på fællesarealerne.
For at få tilskud skal følgende oplysninger medsendes:
- Dokumentation i form af original bon eller faktura fra en virksomhed registreret i CVR hvorpå det klart fremgår at der er købt en kompostbeholder.
- Kompostbeholderen skal være præfabrikeret. Der kan derfor ikke gives tilskud til hjemmelavede kompostbeholdere.
- Original bon eller faktura skal senest 1 måned efter købsdato sendes til Park & Vej med påført adresse og cpr nr. (cpr nr. anvendes, når tilskuddet overføres til ansøgers NemKonto)
- For at kunne få tilskud skal man være myndig og være registreret som ejer eller lejer på adressen.
Kommunen vil efter modtagelse af godkendt dokumentation udbetale beløbet til ejers/lejers NemKonto. Udbetalingen behandles den 15. i hver måned. Beløbet vil efter ca. en uge være til rådighed.
Kompostorm
Når du hjemmekomposterer det grønne køkkenaffald fremmer du omsætningen til kompost ved at tilsætte kompostorm. Kompost kan bruges i haven frem for kunstgødning. Det gavner livet i jorden og skader ikke drikkevandet.
Du kan en gang om året hente kompostorm på Allerød Genbrugsplads. Lørdag den 16. april 2011 har der været uddeling af kompostorm.
Dato for næste års uddeling bliver annonceret i Allerød Nyt og her på kommunens hjemmeside.
Flere informationer
Til højre finder du mere information om, hvordan du sorterer og komposterer, om kompostbeholder m.v.
Har du brug for råd og vejledning om hjemmekompostering, kan du kontakte Den Grønne Guide, Tommy Dal - klik på link til højre.
Park og Vej Vassingerødvej 2 3540 Lynge
|
 |
Tlf. 48 10 08 00 Email park-vej@alleroed.dk
|
| |
| Man | Tir | Ons | Tor | Fre | Lør | Søn |
|---|
| 9-15 | 9-15 | 9-15 | 9-15 | 9-12 | lukket | lukket |