Udlånshjælpemidler kan for eksempel være
- badebænk
- kørestol
- lift
- rollator
Du har ret til det bedst egnede og billigst forsvarlige hjælpemiddel. Behovet vurderes af den visiterende eller trænende terapeut, som i sin vurdering tager hensyn til dit personlige behov og til hjælpemidlets kvalitet, holdbarhed, garanti og så videre.
Kommunen stiller udlånshjælpemidlerne gratis til rådighed, men du har ansvaret for hjælpemidlet og skal selv betale almindelig drift og vedligeholdelse.
Du skal aftale det med de visiterende ergoterapeuter, før du påbegynder en reparation.
Når du ikke har behov for hjælpemidlerne mere, skal du levere dem tilbage til Allerød Kommune.
Kommunen giver normalt ikke tilskud til hjælpemidler, du selv har anskaffet inden bevilling er givet.
Hvis du har brug for udlånshjælpemidler eller vil høre mere om mulighederne, kan du kontakte kommunens visiterende ergoterapeuter på nedenstående telefonnummer.
I Hjælpemiddelbasen kan du gratis finde oplysninger, billeder og forhandleroplysninger om ca. 25.000 hjælpemidler. Se link til højre på siden.
Midlertidige hjælpemidler
Hvis du har et midlertidigt behov for at låne et hjælpemiddel, skal du henvende dig på det sygehus eller den skadestue, hvor du fik behandling.
Ansøgning
Du skal ansøge skriftligt. En skriftlig ansøgning er en god støtte for sagsbehandleren og sikrer, at du får det rette hjælpemiddel. Har du brug for hjælp til skemaet, kan du ringe på nedenstående telefonnummer. Link til ansøgningsskemaet finder du til højre her på siden.
Har du hjemmehjælp, hjemmesygepleje eller støtteperson, kan de hjælpe dig. Får du træning, kan du henvende dig til din trænende terapeut.
Klagevejledning
Hvis du vil klage over en afgørelse, kan det ske mundtligt eller skriftligt. En eventuel klage skal indgives til kommunen, der genvurderer sagen. Klagen, som attesteres Ældre og Sundhed, skal være indgivet til kommunen inden 4 uger efter afgørelsen.
Hvis kommunen herefter ikke ændrer sin afgørelse, sender kommunen din klage og sagens akter til Det Sociale Nævn, Borups alle 177, 2400 København NV.
Flere informationer
Kontakt