Søg
Til forsiden af Allerød Kommunes hjemmesideLink til: Billede af en rotteService

Skadedyr

Allerød Kommune bekæmper rotter. Bekæmpelsen foretages af Kittin, en privat skadedyrsvirksomhed. Bekæmpelse af mosegrise og muldvarper skal du selv sørge for fx ved at kontakte en privat skadedyrsvirksomhed.

Set en rotte

Hvis du ser rotter eller tegn på rotter, skal du kontakte kommunens Byggeri og Ejendomsteam på tlf. 48100391 eller 48100123. Alternativt kan du underrette kommunen ved at klikke på linket "giv os et praj" til højre. 

Tegn på Rotter

  • Lugt
    Rotter efterlader sig en skarp og ubehagelig lugt, der minder om kloak og grisestald.
  • Ekskrementer
    Rotter efterlader sig ekskrementer. Efterladenskaberne er sorte, cylinderformede og ca. 6 mm. tykke og 17 mm lange. De spidser til i den ene ende.
  • Huller
    Udendørs kan rotter afsløre sig ved umotiverede huller i jorden. Det kan f.eks. være i nærheden af et dæksel eller i nærheden af husets fundament. Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på, at rotter har undermineret overfladen. Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og gulve. Hullerne er som regel cirkelrunde og behøver ikke være større end en to-krone. Hold øje med friske afgnavede træspåner.
  • Lyde
    Piben og kradsen i panelerne, under gulvet eller på loftet kan være tegn på rotter. Det kan også være en mus eller lækat, mår eller andre dyr, du har besøg af. Lad kommunens skadedyrsbekæmper afgøre, hvem der er på færde. 

Betaling

Rottebekæmpelse betales som en promille af ejendomsværdien, som opkræves på ejendomsskattebiletten.

Bekæmpelse af  mosegrise og muldvarper betales ikke på ejendomsskattebiletten.

Klagevejledning

Kommunens beslutninger kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 

Flere informationer

 
Forvaltningen
Natur- og Miljøteamet
Bjarkesvej  2
3450 Allerød

krak kortvisning  rejseplanen  ruteplanen
Tlf. 48 10 01 00
Fax 48 14 02 08
Email kommunen@alleroed.dk
Hjemmeside http://www.alleroed.dk
 
ManTirOnsTorFreLørSøn
10-1410-1410-148-1810-12lukketlukket


 

Sidst opdateret: 01. maj 2010