Søg
Til forsiden af Allerød Kommunes hjemmesideService

Afbrænding af bål

Bor du indenfor byzonen eller i sommerhusområder er det ikke tilladt at afbrænde bål på grund af brandfaren samt af hensyn til lugt og røggener fra naboerne.

Bor du i landzone er det tilladt at afbrænde mindre mængder haveaffald i perioden fra 1. december til 1. marts under hensyntagen til flg. regler:
  • Bålet må højst fylde 200 l (0,2 m3), og afbrændingen skal ske i en afstand af mindst
    • 10 m fra alle bygninger med hårdt tag
    • 30 m fra bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale
    • 30 m fra stakke og andre oplag i det fri af let antændelige stoffer, oplag mv.
    • 30 m fra nåletræsbevoksning, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation
       
  • Generelle bestemmelser
    • Afbrændingen må ikke ved røg eller på anden måde være til væsentlig gene for omgivelserne
    • Afbrænding må ikke ske i stærk blæst. Såfremt vinden under afbrændingen forandrer retning eller forøges i styrke, skal afbrændingen straks afbrydes
    • Under afbrænding skal der føres konstant tilsyn, indtil gløderne er slukket og der skal være tilstrækkelige slukningsmidler til stede

Specielt om Sankt Hans bål

Det er tilladt at afbrænde bål til Sankt Hans - også i byzone.

Selv om det er Sankt Hans, skal du huske at være opmærksom på brandfaren, samt overholde de gældende regler og afstande. Læs om brandværnsforanstaltninger til højre på siden.

Indsamling til Sankt Hans bål må kun ske i perioden 1. juni og frem til 23. juni. Udenfor denne periode skal haveaffaldet bortskaffes til Genbrugspladsen eller komposteres.

Specielt om hyggebål

Det er tilladt at afbrænde mindre lejrbål, der har karakter af hygge i forbindelse med f.eks. snobrødsbagning i byzone. Bålet må højst fylde 1 m², og der må kun afbrændes rent træ, grillkul og lign.

Ved spejderhytter må bålet højst fylde 200 l (0,2 m³) og afbrændingen skal ske under hensyntagen til ovennævnte regler.

Flere informationer

 
Forvaltningen
Natur og Miljø
Bjarkesvej  2
3450 Allerød

krak kortvisning  rejseplanen  ruteplanen
Tlf. 48 10 01 00
Fax 48 14 02 08
Email kommunen@alleroed.dk
Hjemmeside http://www.alleroed.dk
 
ManTirOnsTorFreLørSøn
10-1410-14lukket10-1810-12lukketlukket


 

Sidst opdateret: 01. marts 2011