Forældresamarbejde
I dagplejen ønsker vi, at samarbejdet mellem forældre og dagplejere skal bære præg af åbenhed, ærlighed og tryghed.
Gensidig information er yderst vigtig for barnets trivsel i dagplejehjemmet. Alt, hvad der vedrører barnet, skal kunne siges mellem dagplejer og forældre.
Forældrene skal mærke, at dagplejeren vil noget med deres barn, at de er glade for at være sammen med barnet, og børnene bliver modtaget med et smil og på en positiv måde.
Det er vigtigt, at både dagplejere og forældre bestræber sig på at aflevere og modtage barnet på en sådan måde, at alle parter føler glæde og tryghed.
I vanskelige situationer er det vigtigt at dagplejere og forældre inddrager pædagogen, sådan at vi sammen kan løse eventuelle problemer.
Dagplejen samarbejder med blandt andet talepædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og andre som kan være relevante at inddrage. Dette samarbejde sker altid i samarbejde med forældrene.