I Grøftekanten er vi inspirerede af teorien og arbejdsmetoden ”Den integrerende baggrund”, som er udviklet i Italien af et forsker team, hvor bl.a. professor Andrea Canevaro fra Bologna.
Vores inspiration og erfaringer er specielt fra institutionerne i Cecenatico området, hvor forsker Giampietro Lippi er skoledirektør for skoler og institutioner i Villamarina og Sala, som vi har stiftet bekendtskab med ved besøg i forbindelse med vores studieture gennem de sidste 13 år.
Teorien bag ”Den integrerende baggrund”
Teorien har rødder i den franske pædagogiske tradition, navnlig Frienet bevægelsen og herhjemme er det cand. psyck. Daniella Cecchin og lektor Ivy Scousboe, der har beskrevet teorien og legeforskningen efter danske forhold.
En af kvaliteter ved denne teori og arbejdsmetode er, at der er lagt vægt på udvikling af både forskellighed og fællesskab. At børn er forskellige og har forskellige interesser og at voksne også er forskellige. Ved at tage udgangspunkt i disse forskellige interesser kan man finde fælles temaer, som både børn og voksne kan mødes om og videreudvikle. Det sociale fællesskab vokser så at sige frem på basis af det, der optager den enkelte.
Vores mål med at arbejde på denne måde, er at skabe et fælles rum, hvor både børn og voksne kan udvikle sig, med bidrag fra hvert enkelt barn og voksen. I dialog mellem børn og voksne, hvor det er de voksnes opgave at sørge for at skabe betingelserne og rammen for en sådan dialog.
Vi tager udgangspunkt i hvad der optager børnene, altså ser på hvad de leger med og interesserer sig for. Sagt på en anden måde - indsamler vi børnenes spor, og ud fra de spor der går igen hos de 3-, 4- og 5 årige, tilrettelægger vi overordnede sporgrupper, som børnene så vælger sig ind på.
Spor
”Spor defineres som ”tegn som barnet efterlader, har efterladt eller ikke efterlader. Noget som barnet er optaget af, viser interesse for, fortæller om, tegner, leger, husker. Indsamler, eller ikke. Nogle spor er tydelige, andre er mere kryptiske og kræver nærmere iagttagelse og tolkning.
Det ”stærke spor” eller ”analyserende element”, er det element, der fremstår som dominerende og som er omdrejningspunkt for – og forbindelse imellem interesser hos de fleste børn”.
- Spor indsamles af forældre, (via en sommerperiode bog).
- Spor indsamles af personale ved iagttagelser i institutionen.
- Spor tager udgangspunkt i barnets verden.
- Spor opdeles efter alder for at sikre at alle aldersgrupper tilgodeses.
- Samlede spor bearbejdes og fortolkes af personalet.
Eksempler på spor:
- vand
lege med sand og vand
hælder og eksperimenterer med vand
- udklædning
klæder sig ud som prinsesse, eller som røver, eller politi
- sminker sig
elsker at blive malet som f.eks. hund eller tiger
Sporene ovenfor er tegn fra børnene, som ikke er direkte spor, der kan bruges i gruppedannelser, men kan bruges som ”redskaber” i legen, eller ved ”fri leg”.
Eksempler på spor, som kan give basis for gruppedannelse:
Store køretøjer – politi – post, kan overordnet handle om – Arbejde.
Krabber – fisk – fiske – heste, kan overordnet handle om – Dyr.
Eventyr – riddere – barbie, kan overordnet handle om – Fantasi/eventyr
I sporgrupperne er det først og fremmest børnenes ideer der kommer til at danne grundlag for arbejdsforløbet i gruppen.
I arbejdsmetoden lægges lige megen vægt på alle børnenes meninger, og alle børnene bidrager med noget. Børnene oplever, at de bliver taget alvorlige, og bliver derfor mere initiativrige, og engagerede, hvilket også smitter af på forældrenes interesse i, hvad vi laver i børnehaven, f. eks. dokumenterer vi alt hvad der bliver lavet, ved at hænge: børnenes udtalelser, arbejdstegninger, korte referater og billeder op på opslagstavlerne.
Ideen med kufferten
”Kufferten er et pædagogisk redskab, der kan anvendes i overgangen fra vuggestuen til børnehave og fra børnehaven til skolen.
Det enkelte barns institutions forløb sammenlignes med en rejse: når barnet på sin rejse skal skifte tog, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole, har det brug for en kuffert for at kunne medbringe spor efter tidligere erfaringer og kompetencer. Kufferten kan indeholde historier, barnet har fortalt, genstande, det har lavet, eller fundet, de første ord, barnet har kunnet stave, aftryk af dets hænder og fødder og hvad det ellers måtte have lyst til at tage med på rejsen. I skolen vil barnet så kunne fortælle om sin tid i børnehaven, ved at vise hvad der er i kufferten.
Barnets evne til at handle, at realisere sine udviklingspotentialer er tæt forbundet med de muligheder, barnet har for følelsesmæssigt og tankemæssigt at kunne forbinde de forskellige verdener, - fortiden og nutiden, hjemmet og institutionen, institutionen og skolen.
Vi ser ud fra vores erfaringer, at det er vigtigt sammen med barnet, at finde de relevante spor og forstå deres betydning. Man kan sige, at sporene er med til at sammenholde og fæstne barnets livshistorie og forankre den i barnet liv.
På den måde kan overgangen fra hjem til institution og skift fra den ene institution til den anden gå hen og blive oplevet som konstruktive udvidelser af barnets handlemuligheder”.