Dagligdagen
Klokken |
Aktivitet |
Kl. 6.45 -7.30 |
Vi modtager de tidlige børn i alrummet og tilbyder morgenmad som består af cornflakes, havregryn eller knækbrød med ost eller marmelade. |
Kl. 7.30–ca. 9.00 |
Børnene leger i hele huset. Morgenen går med modtagelse af børn, modtagelse af beskeder fra forældre, leg og hygge. Mange børn synes at det er rart at sidde i alrummet sammen med kammeraterne og spise en mad fra madpakken. Det er derfor en god ide at give børnene en ekstra mad med også de dage hvor de ellers ikke skulle have haft madpakke med hjemmefra. |
Kl. ca. 9.00–11.00 |
Vi er enten stue- eller gruppevis i gang med forskellige aktiviteter f.eks. at bage, lave mad, male, sy, rytmik/musik/sanglege, gå tur mm. Fra efterår til forår arbejder vi 1-2 formiddage ugentlig med børnene i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne. I de aldersopdelte grupper har vi bedre mulighed for at tilgodese barnets behov mht. aktiviteter da vi kan målrette efter alder og udvikling. For de små nye børn betyder det desuden at de lærer de jævnaldrende børn fra de andre stuer bedre at kende og på den måde kan få nye venner. I grupperne lægger vi vægt på at give børnene medindflydelse på valget af aktiviteter. Ud fra samtaler med børnene og observation af deres lege finder personalet frem til nogle fælles temaer som man vil arbejde med i løbet af perioden. Det er vigtigt at børnene er kommet og er parate til at gå med i gruppen når den starter |
Kl. ca. 11.00 |
Stuerne holder ”samling”. Her fortæller børnene om ting de har oplevet, viser evt. legetøj frem, man snakker om hvem der er væk pga. sygdom eller ferie. De voksne fortæller vigtige ting, som man skal huske. Man fortæller evt. en historie, leger en fælles leg eller synger sammen. |
Kl. ca. 11.20–12.00 |
Frokost Børnene skal selv have madpakke med. (se kostpolitik til højre)Vi drikker vand til frokosten. Børnene er på skift med til at hente service, dække bord, samle madpapir o.l. Vi lægger vægt på at frokosten foregår i en rar atmosfære: De voksne er nærværende, der hyggesnakkes, børnene støttes i selvhjulpenhed og gensidig hjælpsomhed. De madder som barnet evt. ikke kan spise bliver pakket ned igen |
Kl. ca. 12.00 |
Børnene tager tøj på og går ud og leger på legepladsen. I garderoben hjælper en af de voksne børnene med det de ikke selv kan klare. Når der er 20 børn der skal have tøj på betyder det meget for både børn og personale at børnene har tøj og fodtøj som de selv kan lære at tage på. |
Imellem Kl. 12.15 og 14.00 |
Den del af personalet, der skal blive her om eftermiddagen skiftes til at holde pause, rydde op i køkkenet, putte sovebørn og være sammen med børnene på legepladsen. |
Kl. ca. 14.15 |
Spiser vi frugt/eftermiddagsmåltid. Børnene skal selv have frugt og evt. et stykke brød med. Vi tilbyder vand eller økologisk mælk til eftermiddagsmåltidet. Nogle dage læser vi historie mens børnene spiser; andre dage snakker vi bare sammen. Børnehaven sørger for at børn der stadig er sultne efter at have spist indholdet af deres frugtpose og madpakke kan få et stykke rugbrød eller knækbrød i løbet af eftermiddagen. |
Kl. ca. 15.00 |
Resten af eftermiddagen går med leg og spontane aktiviteter. Det er tiden hvor far eller mor kommer for at hente, og ofte er det også tiden for en lille snak med personalet |
Kl. ca. 16.00 |
Vi er på to stuer. |
Kl. 17.00 (fredag 16.00) |
Børnehaven lukker. |
Sidst opdateret: 09. januar 2012