Forældreforeningen
Forældreforeningen er en frivillig ordning, oprettet på forældreinitiativ, hvor forældrene indbetaler 200 kr. pr. barn årligt til foreningens konto. Forældreforeningen kan anvende pengene til ekstra ture eller aktiviteter for hele børnegruppen, f.eks.:
- I teater
- På Nationalmuseet, Jagt- og Skovbrugsmuseet m.v.
- Til stranden, Buresø eller i skoven
I 2011 blev pengene brugt til et førstehjælpskursus for børnene.
Information fra Forældreforeningen er et fast punkt på bestyrelsesmøderne, og det er normalt også her vi beslutter hvad pengene skal anvendes til. Forældrene er naturligvis altid meget velkomne til at komme med ideer, ligesom vi i forbindelse med den årlige generalforsamling gerne diskuterer beløbets størrelse, anvendelse m.v.