Søg
SkovsneppenSkovsneppenTil Allerød Kommunes hjemmeside

Samarbejde

Vi lægger op til et tæt, åbent og positivt forældre- og personalesamarbejde baseret på gensidig respekt

I dagligdagen arbejder vi målrettet på at skabe en børnehave, hvor børn, forældre og personale føler sig velkomne og er glade for at komme og at være.

Der er mulighed for at forældre kan deltage i dagligdagen, tage med på ture m.m.. Det giver forældre et godt indtryk af barnets dag i Skovsneppen.

I den daglige kontakt med personalet, får forældrene viden om deres barns hverdag. Personalet forsøger at imødekomme individuelle ønsker, forældrene har omkring deres børn - smøres med creme, sovevaner, allergi, ekstra tøj på m.m.

Samarbejdet med forældrene indebærer også afklaring af evt. problemer omkring barnet. I fællesskab søger vi hurtigst muligt at finde den bedste løsning.

Hver børnegruppe har en whiteboard-tavle i garderoben. Her skrives når personale har fri, ture børnene skal på, indbydelse til fødselsdag hos et barn og andet aktuelt.

I garderobedelen er yderligere en opslagstavle. Her findes aktuelt om f.eks. smitsomme sygdomme, tilfælde af lus, referat af bestyrelsesmøde, informationsbrev og artikler. Desuden findes almindelige oplysninger f.eks. artikler om mad, hygiejne, naturen netop nu. Her er også en forældrespalte, hvor der kan averteres efter barnepige, efterlysning af tøj mm.

Begge børnegrupperne fører dagbog. I dagbogen beskrives, hvad vi har lavet ude i naturen i dagens løb. Forældrene får mulighed for at følge med i hvad børnene har beskæftiget sig med, også selvom ens barn har haft nogle fridage.

Vi tilbyder forældresamtaler 3 - 6 måneder efter barnet er begyndt i børnehaven, inden skolestart og ellers efter behov.

 

 

Sidst opdateret: 09. januar 2012