Målsætning og værdigrundlag
Målsætning
Socialpsykiatriens målsætning er at have fokus på den sindslidende borgers hverdagsliv. Socialpsykiatrien lægger vægt på at møde borgeren, hvor borgeren er og der fra styrke dennes livskvalitet.
Ovennævnte forsøges nået ud fra en antagelse om, at livsmuligheder øges, når det enkelte menneske får indflydelse på eget liv og hverdag.
Medarbejderne i socialpsykiatrien benytter følgende arbejdsprincipper til at opnå målsætningen:
- Samarbejdet med borgeren
Socialpsykiatrien vil møde borgeren i en åben og respektfuld dialog med afsæt i borgerens liv. Ved brug af samarbejdsaftaler og med fokus på borgerens ressourcer, skal samarbejdet medvirke til at styrke borgerens muligheder i hverdagen. - Den professionelle indsats
Socialpsykiatrien skal muliggøre en professionel indsats, hvor medarbejderen bruger sin faglighed i samarbejdet med borgeren. For at arbejdet kan lykkes, må der skabes en personlig åben dialog med borgeren med direkte kommunikation. Den professionelle indsats skal ydermere indeholde: respekt, lydhørhed, rummelighed samt fleksibilitet. - Helhedsorienteret indsats
Socialpsykiatriens indsats iværksættes ud fra en helhedsvurdering af borgerens situation:
- Netværk
- Boligforhold
- Arbejde / beskæftigelse
- Fritid / interesser
Værdigrundlag
- Alle mennesker har mulighed for udvikling og forandring.
- Møde borgeren hvor borgeren er, og tage udgangspunkt i dennes ønsker, behov og værdier.
- Handling fremmer udvikling.
- Yde en professionel indsats med afsæt i egen person.
- Være ressourceorienteret, se muligheder frem for begrænsninger. Endvidere vil Socialpsykiatrien arbejde på at sikre en tværfaglig og koordinerende indsats dels internt i kommunen, dels til øvrige samarbejdspartnere i Region Hovedstaden. Ydermere lægger Socialpsykiatrien vægt på opsøgende arbejde og positiv kontaktetablering. Socialpsykiatrien forsøger med oplysning i lokalsamfundet omkring sindslidelser, at medvirke til en aftabuisering af psykiske sygdomme.
- Arbejdsprincipper/kompetenceudvikling i personalegruppen
Socialpsykiatrien skal styrke personalet, der i hverdagen har kontakt til den sindslidende borger. Følgende metoder benyttes: - Intern undervisning i teamet med henblik på, at personalet holdes ajour med udviklingen i socialpsykiatrien.
- Eksterne kurser der styrker den enkelte medarbejders faglighed og personlige udvikling.
- Supervision.