Vi vil fokusere på hensyntagen og hjælpsomhed børn/børn og voksne imellem samt gøre børnene værdifulde i hverdagen, så de føler, at der er brug for dem. Det gør vi ved at give dem små opgaver, som de finder spændende og lave forskellige ”øvelser” i samarbejde.
I alle naturlige situationer opfordrer vi børnene til hjælpsomhed. En voksen kan også bede et barn om hjælp og et barn kan få hjælp af en voksen. Det giver betydning og oplevelse af fællesskab.
Vi oplever ofte, at barnet kan mere end det tror: en kan binde snørebånd og hjælpe den der ikke kan. Et lille barn kan hente en kop til et andet barn osv. Vi hjælper hinanden når vi rydder op, uden hver gang at skele til hvem der lige har rodet.
Når I henter jeres barn, så vær opmærksom på oprydningen. Det er let at forlade en leg uden oprydning, men tænk på det barn der måske alene tilbage skal rydde op selv.
Det er et af vores pædagogiske mål, at man rydder op efter sig og hjælper hinanden!

Vi snakker med børnene om hvad der er rart i børnehaven og det modsatte, for at gøre hverdagen vigtig og for at tage dem alvorligt.

Vi som personale skal jo nødvendigvis være gode rollemodeller (ja, ja vi tænker nu på opførsel mv.) og her kommer fællesskabet ind. Vi ser os selv som en samlet personalegruppe, hvor hver enkelt medlem har øje for hinanden og den hjælp der er behov for, om det er praktiske ting eller med børnene.
Derfor er det også en væsentlig del af vores pædagogik at vores døre i stor udstrækning er åbne, så børnene har mulighed for at bevæge sig derhen, hvor de har lyst. Kun i indkøringsperioden prøver vi at vænne barnet til egen stue og en fast voksenkontakt, da vi ved, at det er barnets behov for tilvænning og beskyttelse.

I vinterhalvåret vil I opleve, at vi ofte lukker dørene til stuerne i tidsrummet 15.30-16.30, da der er rigtig mange mennesker i garderoben og deraf meget uro.

Agnete Didriksen har defineret omsorgsbegrebet:
”en særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende”

Børn har brug for at få dækket de fysiske og de psykiske omsorgsbehov:
De fysiske er de synlige.
De psykiske derimod er mere ”usynlige” og der har vi en vigtig mission. Det usynlige handler om den måde vi er sammen på. Børn er afhængige af at de voksne er følelsesmæssigt tilgængelige, at de tilbyder nærvær og kontakt, så barnet føler sig set, læst og forstået. Bliver det derimod kun eller hovedsageligt målt på det det kan, hvordan det ser ud, hvordan det opfører sig, får vi børn med selvtillid, men uden selvværd. Altså børn der ikke tror sig god nok for det menneske det er, de følelser det har, men kun på det, det kan.
Børn er afhængige af at møde omsorg ”på den usynlige måde” især hos deres forældre, men vi har også en meget væsentlig rolle at spille på dette område. I bund og grund handler det om at have en viden om børn og deres behov, men i særlig grad om at møde børn, der hvor de er. To eksempler på hvordan børn kan blive mødt ved afhentning i institutionen: ”hvordan kan det være, at du ikke har spist al din mad?” (synlig omsorg). ”Hvor er det dejligt at se dig” (usynlig omsorg). Eller en personale ved en aflevering hvor barnet græder:” Du skal ikke være ked af det, nu går vi to ind og laver puslespil” (synlig omsorg). ”Jeg kan godt forstå, at du er ked af at mor går, men hun kommer og henter dig i eftermiddag, og nu går vi to……..” (usynlig omsorg).

Tillid, tryghed og nærvær

Hvilket betyder

gensidig åben og ærlighed for et godt og trygt samarbejde
så trygge rammer for børn og voksne, at der er tillid til at håndtere enhver situation bedst muligt
opmærksomhed på hinanden
nærværende voksne

Barnet skal kunne mærke, at uanset, hvilken situation der opstår, er en voksne til at regne med. Der skal meldes klart ud, så de ved hvor de har en. De svage sider styrkes ved at opmuntre barnet til at klare ”lidt mere” eller ved at gøre mere ud af de stærke.

Konflikter er en naturlig og udviklende del af børns hverdag. Det der er vigtigt er på hvilken måde konflikten bliver løst. I vil ofte opleve os personale på sidelinjen. Vi går ind og blander os når det bliver korporligt og det ikke er ”ligemænd” der toppes. Når de når en vis alder giver vi dem også redskaber til at forsøge at komme ud af konflikten på en god måde: Har du prøvet…..osv.

Da vi jo ved hvor svær en afhentning kan være i 2-3 års alderen, skal I bare bede om vores hjælp eller råd.

De voksnes nærvær er utrolig vigtig for alle børn, men især i vuggestuealderen, hvor barnet ikke selv kan give udtryk for følelser og meninger rent sprogligt, er det vigtigt, at personalet formår at lytte til barnets signaler.

Vores årlige bedsteforældredag oplever vi som succesfuld. Vi finder det væsentligt at bedsteforældre kender lidt til deres børnebørns hverdag og måske på denne måde kan få en fornemmelse af at børnebørnenes hverdag er okay. Især betyder det noget, at have set og oplevet daginstitutionen, hvis man bor langt fra sine børn.

Vi kan godt lide at tage på ture, men vi har ikke faste turdage, da vi prioriterer ture i mindre grupper. Tilsvarende vurderer vi, at enkelte børn i perioder har brug for flere ture ud af huset end andre. Børnene har i de fleste tilfælde mulighed for at sige fra, hvis de ikke ønsker at deltage i en tur.

Når vi får nye små, er vi meget opmærksomme på jalousi fra de lidt ældres side. Vi gør meget ud af at inddrage de ældre i omsorgen og pasningen af de små, hente sutten til dem osv. derudover har de lidt større børn selvfølgelig også behov for at blive taget væk fra gruppen til helt andre aktiviteter.

De voksnes nærvær er utrolig vigtig for alle børn, men især i vuggestuealderen, hvor barnet ikke selv kan give udtryk for følelser og meninger rent sprogligt, er det vigtigt, at personalet formår at lytte til barnets signaler.

Selvhjulpenhed er vigtig for selvværdet, og i takt med barnets modenhed vil vi gøre meget ud af at lære børnene selv at tage tøj af og på osv.

Ligeledes er det en selvfølge, at hvis personalet er bekymret for et barn af den ene eller den anden grund, så er barnets forældre de første, vi deler bekymringen med. Også i de situationer, hvor vi kan være i tvivl om, hvor positivt det vil blive modtaget.

Udfoldelse

Hvilket betyder:

vægtning af fysiske aktiviteter
individuelle udfordringer/plads til alle
se muligheder
tilbud om kreative og musiske aktiviteter

Vi lægger vægt på den fysiske udfoldelse. Vi oplever, at børn i dag generelt er meget lidt udholdende rent fysisk. Derfor satser vi meget på at være ude, gå lange ture, bruge skoven , naturen og Vestre Hus en gang om ugen.
De yngste børn laver rytmik i Børnehuset.
Disse aktiviteter ligger fast, såfremt vi er personale nok. Når vi arbejder med større temaer vil vi fastholde idrætsaktiviteterne disse dage.

Vi forsøger i indretningen af huset, at give børnene så mange ”små rum” som muligt, og vi forsøger i det daglige at give det enkelte barn de muligheder for udfoldelser, der passer til netop hende eller ham. En hindring for at det altid kan lade sig gøre er selvfølgelig vores personaledækning. F.eks. har vi stort set kun vikarmidler til dækning af eftermiddagene, så ved fravær er der som oftest kun to medarbejdere på stuen.
Vores struktur betyder, at børnene cirka det første år som børnehavebørn er i den samme børnegruppe. Vi har derfor et samarbejde på tværs af de to børnegrupper når vi har mere planlagte aktiviteter. Det gælder også i en vis grad for vuggestuebørnene.

Vi fortsætter vores arbejde med at give børnene størst mulig indflydelse på deres egen hverdag. Børnene på løvestuen må have eget legetøj med, dog begrænset til et eller højst 2 stykker. Vi oplever, at børnene har stor glæde af at have eget legetøj med og samtidig er det en god læreproces for dem, efterhånden at skulle tage ansvar for deres egne ting.
Børn har brug for ikke altid at være overvåget. En gang imellem må en mindre flok børnehavebørn derfor gerne lege sammen alene, også ude (vi holder selvfølgelig øje med dem indefra). Vi har dog en regel om højst at sende tre børnehavebørn alene på legepladsen alene, ligesom vi tager hensyn til, hvilke børn vi sætter sammen. I enkelte tilfælde dispenseres fra vores regel, og fire 5-årige, der fungerer godt sammen, sendes alene ud. Ønsker I ikke jeres børn alene på legepladsen, må I give besked.

Vi er medlem af naturcentret ”Vestre Hus” som det i størst udstrækning vil være børnehavebørnene der vil benytte, da der er langt at gå.
Vestre Hus tilbyder et antal formiddage om året, hvor man kan møde op med et antal børn og under naturvejlederens vejledning finder på spændende ting og sager i skoven.

Computeren bliver i vores hus brugt på lige fod med andre aktiviteter. Er der et bestemt barn som meget gerne vil bruge meget tid med den, bliver det styret af personalet.

Spontaniteten, humoren og glæden er i det hele taget en stor del af vores hverdag….
I en til tider travl hverdag kan humoren være en god og positiv ”løftestang”.

Humoristisk sans kan med stor fordel bruges i det daglige pædagogiske arbejde. Bevidst selvfølgelig, afhængigt af børnenes alder og af, om vi er sikre på, at de forstår det. Mange oplevelser og konflikter kan med held afbødes, hvis humor anvendes på en god måde.
Børnene skal forstå de voksne. Derfor skal stemme, kropsholdning og mimik være i overensstemmelse. Der skal ikke være tvivl om, hvad der menes.

Glæde og godt humør er svært at undvære og smitter i den grad af. Det er utrolig givende at blive mødt med en hilsen og et smil.
Vi kan ikke altid forvente, at andre skaber glæden; vi skal selv være en del af den. Det er sundt at grine, og børn elsker når de voksne laver sjov og ballade.

Indlevelse og respekt

Hvilket betyder

at vi tilstræber at forstå, føle og handle ud fra hinandens forskelligheder, baggrund og livsopfattelse

Vi ønsker at være så individuelle som muligt i omgangen med børnene. Ligesom børn er forskellige, er personalet det også, og børnene vil naturligt søge deres voksne. Det skal der selvfølgelig skabes mulighed for. I de fleste tilfælde smitter kontakten af på forældrene, og vi skal udnytte det forhold, at det er forskelligt, hvem fra personalet der har den bedste kontakt til det enkelte forældrepar.

Personalet er også i besiddelse af forskellige ressourcer. Nogle er specielt gode til omsorgsdelen, andre har en masse kreativt at tilbyde. Vi skal blive bedre til at erkende, at alle mennesker ikke indeholder det samme og udnytte det positivt.

Vi forsøger at aflæse det enkelte barn; ikke mindst ved modtagelsen om morgenen. Hvordan har barnet det i dag? Det er også her, at I som forældre kan bidrage.

Vi arbejder meget i små grupper for på den måde at give børnene betydning og større mulighed for at lytte til hinanden.

Respekt er også det at lære at tale pænt til andre mennesker, så omgangstonen både blandt børn og voksne er væsentlig.

Indlevelse kan ikke undværes hos et personale i en daginstitution. Det er en nødvendig forudsætning for nærhed og for at opnå den fulde tillid fra barnets side. Indlevelse er svært at definere, men besidder man ikke evnen, kan det ikke skjules.
Ligeledes har det positiv betydning for vores arbejdsindsats at blive mødt positivt.

Et barn der bliver elsket for det det er, får selvværd! Hvad trænger barnet til lige nu? Hvor er det lige nu? Er det udfordringer det mangler? Er det kammerater? Er det knus og kram, eller er det bare en historie i sofaen? Eller må det godt have lov til at kede sig lidt (mærke sig selv)?

Når man arbejder med mennesker, bliver man stillet over for mangeartede krav og forventninger til indlevelse i hver eneste problemstilling. Hvis det viser sig umuligt at komme forældrenes krav i møde i fuld udstrækning, er det vigtigt at melde klart ud.

Udvikling

Hvilket betyder:

alsidig udvikling
personalets faglige kompetencer
plads til spontanitet
medindflydelse
ansvarlighed
udfordringer og brug af hinandens ressourcer
plads til forandring

Det er vores opgave at følge med i barnets udvikling for at kunne sætte ind på de områder, hvor det er nødvendigt.

Når børnene når en vis alder arbejder vi bevidst med at lære børnene at kunne tage ordet i en gruppe og fortælle noget som ligger dem på sinde. Samtidig lærer resten af gruppen at lytte og vente, til det bliver deres tur.

Vi forsøger at inspirere og ”tvinge” hinanden som personale til at kaste os ud i projekter vi lige umiddelbart ikke troede vi kunne.

At være spontan er en del af udfoldelsen og jo større børnene er, jo mere kan vi tage udgangspunkt i det, børnene selv lægger op til eks. den dag på stjernestuen, hvor et barn ville have lavet en dolk (pap), en kikkert og klap, kom til at stå i sørøverens tegn.

En anden form for spontanitet er, når begrebet opdragelse kommer på banen. Vi griber situationen, når fx vi ser en overmalet grafittivæg, affald der er smidt i naturen, når børnene træder på legetøj eller bøger der er smidt på gulvet osv.

Jo yngre børnene er, desto mere er det personalet, der skal være de spontane og tage udgangspunkt i, hvordan det enkelte barn eller børnegruppen har det i dag, hvordan vejr og vind er osv. De voksne skal have gjort sig nogle tanker og ved formiddagssamlingen lodde stemningen/behovet hos børnene for, hvad netop denne formiddag kan bruges til. Faktisk er det mere krævende for personalet. Det er nemmere at arbejde efter en plan, men ofte kan det spontane være lidt sjovere for alle.

Sidst opdateret: 11. januar 2012

Se også
Sociale kompetencer