Sygdom
Det er aldrig rart, når man bliver ringet op med besked om, at ens barn er sygt og skal hentes hjem. Ligeledes er det heller ikke altid lige let for os at skulle ringe til jer. vi ved, at det kan være svært at arrangere sig, men vi må først og fremmest tænke på børnene, både det konkrete barn og de øvrige. Det er ikke altid kun et spørgsmål om feber, man kan godt være sløj uden feber. Derfor må syge børn ikke modtages i Børnehuset.
Hygiejne
Hygiejnen er vigtig i en daginstitution for at formindske smitterisikoen og vi ønsker derfor at oplyse jer om hvilke regler vi følger:
- vi prioriterer hygiejnen ved bleskift højt, se opslag på badeværelset. Forældre
instrueres ved barnets start
- mindst to gange dagligt eller efter behov sprittes puslebordet af
- legetøj afvaskes med jævne mellemrum
- vi prioriterer at lære børnene gode vaner ved toiletbesøg og inden spisning
- for at undgå svamp i børnenes krybber og barnevogne sættes sengetøj på højkant efter brug
Temanyhedsbrev fra forældrebestyrelsen, skrevet af Mikael Hjorth (læge)
Så er vi midt i en snotnæsetid igen…..
Vi kender det alle sammen fra institutionen, når vintersæsonen har meldt sin ankomst :børnene har løbende næser, hoster så det udkonkurrerer enhver storryger og vekslende fra stue til stue er der næsten altid nogen stykker hjemme med feber.
I børnehuset har vi heldigvis været forskånet for det helt store sygefravær (7-9-13), men vi arbejder dagligt mod hårde odds. man har nemlig længe vidst at børn, der passes i daginstitution er mere syge end børn, der passes hjemme eller i dagpleje. Småbørn har i gennemsnit 6-8 akutte infektionssygdomme per år, flest for spædbørn og med et fald i aldersgruppen fra 2-4 år. Daginstitutionsbørn har mellem 2 og 7 gange så høj sygelighed som hjemmepassede børn.
Børns sygelighed afhænger generelt af en række individuelle faktorer som køn, alder, kroniske lidelser, forældrenes rygevaner, specielle forhold i barnets immunforsvar, at barnet ikke er rekonvalescent længe nok efter overstået sygdom samt den psykosociale belastning. Men sygefraværet i daginstitutionen afhænger også i høj grad af miljøet i og omkring denne. det er påvist (banalt nok) at antallet af børn, pladsforholdene og hygiejnen spiller en afgørende rolle for sygeligheden. Jo flere børn, jo mindre plads, jo dårligere hygiejne, -ja, så har vi balladen.
Men hvad gør vi så ved det?
Den hyppigste smittevej i daginstitutioner er indirekte kontaktsmitte (dvs. ved smitte via genstande), hvor smitstoffer fra hænder (eller mund, næse, sår og numse) afsættes i lommetørklæder, håndklæder, påklædning, sengetøj og legetøj, hvorfra det så igen kan afsættes på andre personer.
Håndvask er derfor en effektiv metode til at forhindre spredning og afbryde smitteveje, som vi selv aktivt kan deltage i. ved en målrettet informationskampagne har man i en række daginstitutioner i Odense nedbragt sygeligheden med 34 % ved at gennemføre håndvask konsekvent. På lignende mådeafholder sundhedsplejerskerne i Allerød hygiejnekurser for daginstitutionspersonale, som børnehuset har deltaget i med stort udbytte.
Samtidig er vi opmærksomme på at nedsætte smittespredningen ved hyppig udluftning, god rengøring og ved at ”udtynde” antal børn per kvadratmeter ved at udnytte indearealet optimalt og ved at få børnene ud så meget som muligt. Vi har udskiftet håndklæderne med vaskeklude som bruges til engangs-aftørring og genbruges efter vask.
Men vi appellerer også til forældrene, at børnene ikke kommer i institutionen før de er helt raske efter deres sygdom. det kan specielt for børns vedkommende volde vanskeligheder at afgøre, om de er syge eller raske, men ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan et barn ikke anses for at være rask, medmindre det er feberfrit og almentilstanden upåvirket. I praksis vil det almindeligvis sige, at barnet kan fungere blandt og deltage i institutionens aktiviteter på lige fod med de andre børn. ved uenighed om hvorvidt et barn er sygt eller ej, kan institutionen kræve lægeattest fra den behandlende læge, og er der fortsat tvivl om eventuel smitterisiko, kan kommunallægen og/ eller embedslægeinstitutionen afgøre, hvornår barnet kan modtages i institutionen.
Vi er meget opsat på, at vores institution skal være velfungerende, også når det drejer sig om nedsat sygelighed og sygdomsforebyggelse. Vi ved, at det kan være meget frustrerende at stå med pasningsproblemer, men det er vigtigt at overholde af hensyn til barnet selv og de øvrige børn.
Lynkursus i håndhygiejne for børn og voksne
Vask altid hænder:
*før ”rene” opgaver som fx: håndtering af madvarer, madlavning, spisning, hjælp til spisning, tobaksrygning, lægge rent tøj på plads.
*efter ”urene” opgaver som fx: toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg eller bleskift (barnets hænder vaskes også), næsepudsning og sortering af vasketøj.
Hvis du rigtig skal glæde hygiejnesygeplejersken skal en rigtig håndvask foregå sådan:
Fugt hænder og vask med sæbe i mindst 15 sekunder (det synes du formentlig er lang tid!!), vær omhyggelig med fingerspidser og mellemrum mellem fingrene samt håndryg. Skyl al sæbe omhyggeligt af og tør hænderne i et engangshåndklæde uden at gnide for meget. Smør jævnligt hudplejecreme så huden holdes smidig og modstandsdygtig.
Gør det til en rutine at børnene vasker hænder før og efter institutionsopholdet.