6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige
Som dagpengemodtager kan du uddanne dig i 6 uger efter eget valg. Uddannelsen kan være på både fuld tid og deltid. Uddannelsen kan være erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, eller på folkeskole-, gymnasie- eller videregående niveau. Du skal dog som hovedregel være fyldt 30 år, for at du kan bruge ordningen til at tage erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse. Er du uddannet på mindre end erhvervsuddannelsesniveau, eller har du ikke anvendt din uddannelse i 5 år, kan opkvalificeringen vare i mere end 6 uger (spørg jobcentret om reglerne.)
6 ugers selvvalgt uddannelse er til dig, der
er under 30 år: Inden for de første 6 måneders ledighed, og kun hvis du har en erhvervsuddannelse og er dagpengeberettiget.
er mellem 30 og 60 år: Inden for de første 9 måneders ledighed.
er over 60 år: Inden for de første 6 måneders ledighed.
ønsker forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning eller specialundervisning. I dette tilfælde skal du blot være fyldt 20 år. Uddannelsen skal ligge inden for de første 6 måneders ledighed, hvis du er under 25 år, og ellers inden for de første 9 måneders ledighed.
Du får
Du skal
stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du uddanner dig, dvs. bekræfte, at du er aktivt jobsøgende hver 7. dag, samt tage imod evt. henvist arbejde.
ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fritages for det af jobcentret. Jobcentret kan fritage dig, hvis de vurderer, at dine chancer for at få fast beskæftigelse øges mest af, at du gennemgår hele uddannelsesforløbet. Du får skriftlig besked af jobcentret, hvis du er fritaget.
Du kan
tage uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasieniveau, hvis du er kortuddannet. Spørg evt. i jobcentret, hvornår man betragtes som kortuddannet.
tage uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau, hvis du ikke i forvejen har, hvad der svarer til en erhvervsuddannelse (med mindre du ikke har brugt din erhvervsuddannelse i de seneste 5 år).
tage videregående uddannelse, hvis du ikke i forvejen er uddannet på dette niveau, eller ikke har brugt din uddannelse i 5 år.
ikke vælge fjernundervisning, (hvor mere end 50 % af uddannelsen foregår som fjernundervisning).
i visse tilfælde få betalt din transport til uddannelsen.
ikke sige nej til et aktivt tilbud fra jobcentret fordi du hellere vil tage 6 ugers uddannelse, med mindre du allerede har afleveret en ansøgning om 6 ugers uddannelse, når du får tilbuddet.
klage over de beslutninger, Allerød Kommune har taget i forbindelse med din sag. Du skal indsende din klage senest 4 uger efter, at du har modtaget kommunens afgørelse.