Søg
Jobcenter AllerødTil Allerød Kommunes hjemmeside

Den 5 juli 2010 går Jobnet i luften med et nyt design men med samme indhold

 

Den 5. juli 2010 går Jobnet i luften med et nyt design - men med samme indhold.
Det betyder, at
  • Jobnets forside skifter udseende, og navigationen bliver enklere
  • Jobcentrenes egne hjemmesider skifter udseende
Jobnets forside og navigation på jobnet.dk
Vi skifter udseende på Jobnets forside og informationssiderne, så de matcher den ny Min side, der tog forskud og allerede fik nyt layout i april 2010. Til sommer forbedrer vi forsiden, så den bliver enklere og mere intuitiv at bruge. Den nye navigation er bygget op om faneblade, som gør det let at komme rundt mellem sider og funktioner. Alle sider i job- og CV-banken skifter samtidig farver, så de passer bedre til det nye design. Informationssiderne skifter også design, men indholdet ændres ikke. Der sker ingen øvrige ændringer i job- og CV-banken ved idriftsættelsen den 5. juli, men vi er i færd med at optimere job- og CV-banken, så vi inden udgangen af 2010 løfter brugervenligheden på Jobnet betydeligt.
Spørgsmål til ny forside og navigation?
Hvis jobsøgere og arbejdsgivere oplever problemer efter den 5. juli, er de velkomne til at kontakte Jobnetsupporten på jobnet@ams.dk eller på 70 15 20 30.
Jobcentrenes egne hjemmesider
Vi ændrer ikke på indholdet af jeres egne, lokale hjemmesider. Men vi pakker dem ved idriftsættelsen den 5. juli ind i de samme klæder, som forsiden får. Det kan vi kun gøre ved at tage en kopi af jeres nuværende hjemmesider. Og det gør vi den 18. juni 2010.
Mellem den 18. juni og den 5. juli kan I stadig uden problemer lægge materiale på jeres egen hjemmeside, men I skal være opmærksom på, at I skal lægge materialet på igen efter opgraderingen den 5. juli. Tekststørrelse og farve bliver automatisk justeret en smule for at passe ind i det nye design, men indholdet rører vi som sagt ikke.
Spørgsmål til jobcentrenes egen hjemmesider?
Hvis I efter den 5. juli - mod forventning - oplever problemer med jeres jobcenters lokale hjemmeside, er I velkomne til at kontakte vores webmaster Jonas Emil Andersen på jea@ams.dk.

Hvorfor ændrer vi Jobnet?

Jobnet er efterhånden en adstadig dame i it-verdenen - med sine snart 8 år på bagen. Så det er tid til en 'makeover'. Det er AMS' mål, at jobsøgere og arbejdsgivere oplever Jobnet som en transparent markeds­plads, hvor virksomheder og arbejdstagere hurtigt og effektivt kan finde hinanden – i en optimal match.



I det nye Jobnetdesign bliver systemer og funktioner mere selvforklarende og brugerdialogen ukompliceret - og imødekommende. Det vil motivere og fastholde højtprofilerede virksomheder og jobskiftere som kunder på Jobnet – og slå fast, at Jobnet er til for alle.



Vi håber, at I vil tage godt imod det nye Jobnet i løbet af 2. halvdel af 2010.

 

 

Sidst opdateret: 17. juni 2010