UDVALG

Allerød Byråd 2018-2021

MØDE

Referat

STED

Borgerportalen

STARTTIDSPUNKT

28-02-2019 18:30:00

SLUTTIDSPUNKT

28-02-2019 19:48:00


PUNKTER

1. Bemærkninger til dagsordenen
2. Meddelelser
3. Spørgsmål fra Peter Stauning til byrådet
4. Forlængelse af fravær fra byrådet
5. Samlet frigivelse af anlægsmidler 2019
6. Udlejningsaftale AAB
7. Forslag til ny ledelsesstruktur på 0-6 årsområdet
8. Orientering om tilladelser til Pankas i Erhvervsområde Farremosen
9. Cykelsti på Møllemosevej
10. Indsigelsesbehandling af lokalplanforslag 1-138 for Vindbygård i Blovstrød
11. Ny adgangsvej til Teglskoven fra Sortemosevej
12. Privatudlejning Kirkehavegaard og Klatretræet
13. Ansøgning om fristforlængelse for indberetning af skema B
14. Fingerplan 2019 - Høring



1. Bemærkninger til dagsordenen

Bemærkninger til dagsordenen

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Der er afbud fra Rasmus Keis Neerbek. Lars Juel Sørensen er indkaldt som suppleant.
 
Punkt 6:” Udlejningsaftale AAB” tilbagesendes til Økonomiudvalget.




2. Meddelelser

Meddelelser

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Ingen




3. Spørgsmål fra Peter Stauning til byrådet

Spørgsmål fra Peter Stauning til byrådet

Punkttype
Orientering

Tema
Peter Stauning har fremsendt nedenstående spørgsmål til byrådet:

Sagsbeskrivelse
Kan byrådet begrunde, hvorfor et borgerforslag om videreførelse af Billedskolen i Fru Lunds villa, som blev behandlet ved Økonomiudvalgets møde den 22. januar i år, ved borgmesterens beslutning ikke må medtaget i bilagslisten til referatet fra mødet. Et enigt byråd indstillede ved mødet den 13. december 2018 at borgernes synspunkter vedrørende samarbejde mellem kommune og borgere om fortsat drift af Fru Lunds villa blev sendt til behandling i Økonomiudvalget, så hvorfor denne mørkelægning af borgerforslaget?

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Taget til efterretning




4. Forlængelse af fravær fra byrådet

Forlængelse af fravær fra byrådet

Punkttype
Beslutning

Tema
Byrådet besluttede på møde den 31. januar 2019, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Lars Bacher var opfyldte.
 
Det blev samtidig besluttet, at Clara Elisabeth Boa skulle indtræde som stedfortræder i byrådet indtil den 28. februar 2019, og at Erik Lund skulle indtræde i Børne- og Skoleudvalget til og med den 28. februar 2019.
 
Lars Bacher har nu oplyst, at hans sygemelding forvendte at varer til den 1. april 2019.

Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Sagsbeskrivelse
Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt, og byrådet skal i den forbindelse tage stilling til, om den foreliggende forfaldsgrund efter Styrelseslovens § 15, stk. 2, der berettiger til stedfortræderindkaldelse, er opfyldt. Herudover skal der tages stilling til, om stedfortræderen er den rette stedfortræder og er valgbar.
 
Byrådet skal godkende, at betingelserne for at indkaldelse af stedfortræder for Lars Bacher er opfyldte under hans forlængede sygemelding.
 
Clara Elisabeth Boa er som 1. stedfortræder på kandidatlisten for Det Konservative Folkeparti indkaldt som suppleant i byrådet, dette betyder, at hendes indkaldelse som suppleant skal forlænges.
 
Erik Lund er indtrådt i Børne- og Skoleudvalget under Lars Bachers fravær. Valggruppe 2 har oplyst, at de indstiller, at Erik Lund fortsætter som medlem af Børne- og Skoleudvalget så længe Lars Bacher er sygemeldt.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler:
- at byrådet godkender, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Lars Bacher fortsat er opfyldte
-at Clara Elisabeth Boa forlænges som stedfortræder for Lars Bacher under hans forlængede fravær.
- at Erik Lund forlænges som medlem af Børn- og Skoleudvalget under Lars Bachers fravær.

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Forslaget godkendt




5. Samlet frigivelse af anlægsmidler 2019

Samlet frigivelse af anlægsmidler 2019

Punkttype
Beslutning

Tema
Byrådet har i oktober 2018 vedtaget en investeringsoversigt med et samlet rådighedsbeløb på 16,7 mio. kr. i 2019.
 
Fagudvalgene anmodes om at indstille til Økonomiudvalg og byråd, at rådighedsbeløb for anlæg under udvalget frigives, og at der gives anlægsbevillinger på de i investeringsoversigten angivne beløb.  
 
 

Kompetence
Byrådet har kompetencen til at træffe beslutning i sagen.

Sagsbeskrivelse
Nedenfor fremgår investeringsoversigten 2019 fordelt på udvalg i 1.000 kr. Oversigten medtager alene de anlæg, hvor der skal ske frigivelse af midlerne. Anlægsprojekter, der er igangværende, vil således ikke fremgå af denne oversigt. En samlet oversigt over igangværende anlæg vil fremgå af det første forventede regnskab. 
 
I forbindelse med frigivelsen er der en kort beskrivelse af, hvordan de frigivne anlægsmidler skal anvendes. Beskrivelserne for hvert anlæg findes i bilagene. Ved frigivelsen af rådighedsbeløbene (anlægsbevillingen) for hvert enkelt anlæg tages der således samtidigt stilling til, hvad projekterne indeholder.
 
Frigivelse af rådighedsbeløbet for større anlæg sker typisk af flere omgange i takt med Ejendomsstrategiens forskellige faser. Forud for Ejendomsstrategiens første 2 faser (idefasen og byggeprogram og dispositionsforslag) afklares behovene, og for større anlæg frigivelses der typisk et mindre beløb til opstilling af scenarier, indhentning af inspiration, forundersøgelse, programmering og skitsering. I Ejendomsstrategiens fase 3 frigives de resterende midler på baggrund af et skitseprojekt og en mere præcis budgettering. Af bilagene ses også hvilken fase, det konkrete anlæg befinder sig i.
 
Investeringsoversigt
Beløb i 1.000 kr.
2019 budget
2019 frigives
Børne- og Skoleudvalget
9.292
9.292
1.  Modernisering og videreudvikling af læringsmiljøer, herunder finansiering til flere digitale redskaber på skoleområdet, jf. budgetforliget
3.142
3.142
2. Blovstrød som børne- og læringsby - ny institution i Blovstrød
5.125
5.125
3. Blovstrød som børne- og læringsby - nyt klubtilbud
1.025
1.025
 
 
 
Sundhed-, Velfærd- og Beskæftigelsesudvalget
2.050
2.050
4. Velfærdsteknologiske løsninger i demensplejecenter
2.050
2.050
 
 
 
Teknik-, Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget
5.358
5.358
5. Energioptimering, "bølge 3" - Lånefinansieret
3.000
3.000
6. Handleplan Trafik og Miljø - pulje til mindre projekter
2.050
2.050
7. Fælles om at bo i Allerød - stier i naturen
308
308
 
 
 
Skattefinansieret anlæg i alt
16.700
16.700
Sammen med frigivelsen af de afsatte midler i 2019, foreslås det at rådighedsbeløb afsat i investeringsoversigten i 2017 på 7.475.000 kr. til serviceareal og aktivitetscenter vedr. nyt demensplejecenter frigives ifm. med overførselssagen til 2019.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at der indstilles til Økonomiudvalget og byrådet
 

Økonomi og finansiering
Anlægsbevillingerne finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten for 2019.

Beslutning Sundhed, Velfærd og Beskæftigelsesudvalget 2018-2021 den 29-01-2019
Sundhed, Velfærd og Beskæftigelsesudvalget indstiller forslaget godkendt.

Beslutning Børne- og Skoleudvalget 2018-2021 den 30-01-2019
Udvalget indstiller forslaget godkendt.

Beslutning Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget 2018-2021 den 05-02-2019
Udvalget indstiller forslaget godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Indstilles godkendt i byrådet.

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Indstilling godkendt.


caseno_18-10750_dok_no_5740-19_v2_frigivelse af anlægbevillinger i 2019.pdf
caseno_18-10750_dok_no_5620-19_v2_oversigt over anlæg 2019 til sag..pdf

Bilag

Frigivelse af anlægbevillinger i 2019
Oversigt over anlæg 2019 til sag.


6. Udlejningsaftale AAB

Udlejningsaftale AAB

Punkttype
Beslutning

Tema
Økonomiudvalget anmodes om at tage stilling til forslag om udlejningsaftale mellem Allerød Kommune og Allerød almennyttige Boligselskab (AAB). Aftalen rummer dels en justering af kriterierne i den eksisterende aftale om fleksible udlejning, dels et forslag om at lade intern oprykning gå forud for kommunes 25 % afvisningsret i en periode.

Kompetence
Økonomiudvalget har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Sagsbeskrivelse
Fleksibel udlejning - baggrund
Kommunen og en boligorganisation kan i henhold til lov om almene boliger § 60 indgå aftale om, at de ledige familieboliger, som ikke er omfattet af kommunens anvisningsret, udlejes efter særlige kriterier. Det betyder, at det bliver muligt for boligorganisationen at tilgodese nogle boligsøgende, der kommer længere frem i køen til en bolig. Kriterierne kan også medvirke til at understøtte en varieret beboersammensætning i de områder, hvor denne giver anledning til udfordringer.
 
Kriterierne kan tilpasses lokale forhold og behov, og det er muligt at tilgodese f.eks. personer som bliver skilt, personer i beskæftigelse eller under uddannelse, ældre med behov for en mindre bolig eller personer med særlig tilknytning til området.
 
I Allerød Kommune er der indgået fleksible udlejningsaftaler med Lillerød Boligforening (afdeling 10 og 11), med Lejerbo (Ringbjerget i Lynge) og med Allerød Almennyttige Boligselskab (alle afdelinger).
 
Aftalerne kan maksimalt gælde for fire år. Kommunen har pligt til at offentliggøre de indgåede aftaler, der findes på kommunens hjemmeside.
 
De foreslåede justeringer af fleksible udlejningskriterier i aftale med Allerød almennyttige Boligselskab
Allerød Kommune og Allerød almennyttige Boligselskab (AAB) indgik ny justeret aftale om fleksibel udlejning i 2017 i forbindelse med ibrugtagning af ny afdeling (Julemosevænge) i Lynge.
 
Efterfølgende har boligorganisationen fundet uhensigtsmæssigheder som nu foreslås justeret.
 
Det er at:
 
a)      det præciseres at unge hjemmeboende som nævnt i § 2 går forud til boliger med 1-3 rum.
b)      der tilføjes et nyt kriterie e, som generelt ser tilgodeser alle personer over 55 år som har solgt en ejer- eller andelsbolig
 
Kommunal anvisningsret
I henhold til lov om almene boliger § 59 skal en almen boligorganisation efter byrådets bestemmelse stille hver fjerde ledige familiebolig til rådighed for kommunen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisningen sker på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den afdeling, den boligsøgende anvises til.
 
Bestemmelsen betyder, at kommunen samtidigt med tilsagn vedrørende etablering af almene boliger får et redskab til imødegå boligsociale udfordringer i kommunen.
 
Når en ledig bolig er omfattet kommunal anvisning tilsidesættes regler om ventelister, fortrinsret mv. Boligorganisationen kan ikke selv vælge, hvilke boliger kommunen skal råde over, men skal sikre at kommunen modtager hver 4. ledige bolig.
 
Aktuel status
Der er 2.096 almene familieboliger i Allerød Kommune. Det svinger fra år til år, hvor mange boliger kommunen modtager til anvisning, da det naturligt afhænger af, hvor mange beboere der opsiger en bolig. I snit vurderes det at være 40-45 boliger pr. år. I nogle afdelinger er udskiftningen meget lav mens den er lidt højere i andre. I løbet af 2018 modtog kommunen dog kun 27 boliger til anvisning.
 
De som kommer i betragtning til en akut bolig, er borgere, der uforudset kommer i en situation, som betyder, at man ikke længere har en bolig. Det kan f.eks. være på grund af skilsmisse/separation, sygdom eller mistet arbejde. I den konkrete vurdering indgår f.eks. indtægt /økonomiske forhold og eventuelle børns tilknytningsforhold.
 
Anvisningsretten anvendes ligeledes til flygtning som kommunen i henhold til Integrationsloven er forpligtet til at anvise en bolig, når det er muligt. Boligerne anvises oftest til de enkeltpersoner/familier som er i arbejde, således at det bliver muligt at betale huslejen i den tilbudte bolig. I løbet af 2018 blev 7 flygtninge ”udsluset” fra kommunens midlertidige boliger til en varig bolig.
 
Der er pt. 46 personer som har indgivet en ansøgning om at komme i betragtning til en akut bolig herunder flygtninge, der venter på at komme fra en midlertidig bolig i kommunen til en permanent bolig. Dertil kommer flere henvendelser fra borgere, som reelt ikke opfylder kriterierne for at komme i betragtning. Det kan være borgere, som af forskellige årsager gerne vil flytte men har svært ved at finde en egnet bolig.
 
Anvisningen sker efter de gældende regler ud fra en konkret og individuel vurdering. En bolig anvises til den person/familie, der aktuelt har det største behov.
 
Kommunen ser generelt en stor søgning i forhold til de boliger som kommunen modtager til anvisning. Der er flere borgere, som opfylder kriterierne, end der er boliger til disposition.
 
Den foreslåede aftale om anvisningsret
AAB ønsker, at alle ledige boliger i organisationen i en periode på 6 måneder søges udlejet internt forud for, at boligen tildeles kommunen efter 25%’ reglen. Herved tilsidesættes reglerne i § 59 delvist, idet kommunen ikke kan forvente, at få hver 4. ledige bolig i den periode ordningen gælder.
 
Det foreslås, at prøveperioden kan udvides med 6 måneder, hvis parterne ønsker det, hvorefter der kan indgås en endelig aftale.
 
Formålet er at tilgodese den interne venteliste, og de beboere, som ønsker at flytte internt. Udlejningsafdelingen som varetager genudlejning af tomme boliger i AAB vurderer, at det vil betyde at kommunen får 50 % færre boliger til kommunal anvisning inden for en periode på 12 måneder.
 
Den foreslåede fleksible udlejningsaftale tilgodeser i forvejen de beboere, som ønsker at flytte internt, som har en fortrinsret i forhold til de personer, som kan komme i betragtning i forhold til kriterierne i aftalen. Imødeses AAB’s ønske om at tilsidesætte 25 %’s reglen vil presset øges yderligt i den periode, hvor ordningen varer. Dertil kommer, at andre boligorganisationer kan have lignende ønsker, der hvis de imødekommes, vil betyde, at kommunen i perioder vil få meget svært ved at løse boligsociale opgaver og den kommunale integrationsforpligtelse.
 
Den justerede aftale er vedlagt som bilag til sagen, hvor ændringerne i ft. den oprindelige er markeret.
 
Forslag
På baggrund af ovenstående anbefaler Forvaltningen derfor, at:
1)      justeringerne i den fleksible udlejningsaftale godkendes og
2a) der ikke indgås aftale om at tilsidesætte 25% reglen i en prøveperiode eller
2b) der indgås aftale om at tilsidesætte 25% reglen i en prøveperiode.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler at udvalget godkender forslag 1 og 2a.

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Borgmesteren satte følgende til afstemning:
 
Godkendelse af forslag 1 samt 2 b, idet Økonomiudvalget ønsker en opgørelse over, hvor mange boliger kommunen har fået, hvor mange interne flytninger der er fundet sted, og hvor mange boliger der er fordelt til eksterne venteliste det sidste år.
 
Kommunen skal fortsat have 25 % af ledige boliger, som ikke fordeles til den interne venteliste.
 
Der ønskes en prøveperiode på et halvt år, hvorefter aftalen skal tages op på ny.
 
Imod stemte Nikolaj Bührmann, idet AABs ønsker på ingen måde kan forenes med Allerød kommunes strategiske interesser.
 
Nikolaj Bührmann begærer sagen i byrådet

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Tilbagesendt til Økonomiudvalget, jf. bemærkninger til dagsordenen.


caseno_19-857_dok_no_9999-19_v1_udkast til ny udlejningsaftale mv..docx

Bilag

Udkast til ny udlejningsaftale mv.


7. Forslag til ny ledelsesstruktur på 0-6 årsområdet

Forslag til ny ledelsesstruktur på 0-6 årsområdet

Punkttype
Beslutning

Tema
Børne- og Skoleudvalget besluttede den 2. maj 2018, at Forvaltningen skulle frembringe modeller for en fremtidig ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet, der understøtter kravene i den nye dagtilbudslov, giver en mere ensartet ledelsesstruktur og bidrager til øget pædagogisk tid i de enkelte institutioner. Forvaltningen har efter en dialogproces med dagtilbudsledelserne og BUPL sendt 5 grundprincipper for ny ledelsesstruktur samt 3 forskellige modeller for ny ledelsesstruktur i høring blandt forældrebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer.
 
Høringsperioden er nu afsluttet og sagen forelægges Børne- og Skoleudvalget med henblik på godkendelse af model for fremtidig ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet.

Kompetence
Børne- og Skoleudvalget har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Sagsbeskrivelse
Den 2. maj 2018 traf Børne- og Skoleudvalget beslutning om, at forvaltningen skulle frembringe modeller for en fremtidig ledelsesstruktur, der understøtter kravene i den nye dagtilbudslov, giver en mere ensartet ledelsesstruktur og bidrager til øget pædagogisk tid i de enkelte institutioner.
 
Forvaltningen har i efteråret 2018 på denne baggrund gennemført en dialogproces om kravene til fremtidig ledelse på dagtilbudsområdet. I dialogprocessen har de samlede dagtilbudsledelser og den faglige organisation deltaget. Formålet med dialogen har været at drøfte, hvordan erfaringerne fra den nuværende ledelsesstruktur kan kombineres med nye krav til kvalitet i dagtilbudsloven og anbefalinger fra ledelseskommissionen omkring god ledelse i den offentlige sektor, således at der etableres en ny fremtidig ledelsesstruktur, der på bedste vis skaber optimale rammer for den fremtidige ledelse på dagtilbudsområdet.
 
Forvaltningen har på baggrund af denne dialogproces udarbejdet 5 grundprincipper for den kommende ledelsesstruktur. De 5 grundprincipper er:
 
·         Grundprincip 1: Alle medarbejdere skal have en pædagogisk personaleleder tæt på.
·         Grundprincip 2: Alle ledere skal være en del af et ledelsesteam.
·         Grundprincip 3: Alle ledere er fuldtidsledere.
·         Grundprincip 4: Den daglige pædagogiske ledelse adskilles fra den overordnende strategiske ledelse af kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis. Det betyder at, hvert dagtilbud ledes af en overordnet klyngeleder.
·         Grundprincip 5: Fagligt stærke pædagoger med særligt fagligt eller koordinerende ansvar har ikke ledelsesansvar.

Grundprincipperne sikrer, at der sættes fokus på den strategiske og administrative ledelse ved at samle denne ledelsesdisciplin på tværs af flere nuværende dagtilbud. Samtidig skabes der bedre rammer for en styrket pædagogisk ledelse tæt på medarbejderne, og der skabes mere fleksibelt rum for at bedrive pædagogisk ledelse.
 
Samlet set er det Forvaltningens vurdering, at med disse grundprincipper som styrende for en ny ledelsesstruktur, skabes der de bedst mulige rammer for god ledelse af dagtilbudsområdet – både af den overordnede strategiske kvalitetsudvikling af området og den daglige pædagogiske ledelse af den pædagogiske praksis.
 
Forvaltningen har på baggrund af ovenstående grundprincipper udarbejdet 3 modeller for, hvordan man kan indarbejde grundprincipperne i en fremtidig ledelsesstruktur.
 
De 3 modeller repræsenterer et kontinuum fra model 1, hvor det stort set er status quo ift. den nuværende struktur, og til model 2 og 3, hvor flere børnehuse samles i klynger.
 
Som bilag til sagen findes en detaljeret beskrivelse af grundprincipper og modeller.
 
Udvalget bedes træffe beslutning om, hvilken af de beskrevne modeller der skal danne grundlag for den fremtidige ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet i Allerød Kommune.
 
På baggrund af høringssvarene kan følgende præciseres:
 
Dagplejen
Der ændres ikke på dagplejens organisering i nogle af modellerne. Organiseringen af dagplejen bliver som den er nu, hvor en af klyngelederne samtidig er leder af dagplejen og der fastholdes ligeledes en selvstændig bestyrelse for dagplejen. Den nuværende ledelsesstruktur fortsætter således uændret.
 
Tilpasning af bestyrelsesstrukturen
I dag er der 9 dagtilbud og der er én bestyrelse pr. dagtilbud/klynge. Hvis der ændres i ledelsesstrukturen, skal der tilsvarende ændres i bestyrelsesstrukturen. Forvaltningen foreslår, at bestyrelsesstrukturen følger klyngestrukturen, således at der er én forældrebestyrelse pr. klynge.
 
Forældrebestyrelsen skal have de kompetencer, som beskrives i dagtilbudsloven, og som kendetegner de nuværende forældrebestyrelser. Det vil sige at i model 2 og 3 reduceres antallet af bestyrelser til henholdsvis 5 og 4 bestyrelser. Hertil kommer dagplejens bestyrelse.
 
Jf. dagtilbudsloven, skal forældre i alle huse/afdelinger sikres mulighed for repræsentation i forældrebestyrelsen. Der gives derfor mulighed for, at man i klyngerne kan oprette forældreråd i hver enkelt afdeling/geografisk enhed, for at sikre et bindeled mellem forældrene i de enkelte afdelinger og den overordnede klyngebestyrelse.
 
Forældrerådene har ikke beslutningskraft, men kan fungere som bindeled mellem forældrene i de enkelte afdelinger og den overordnede klyngebestyrelse. Forældrerådene kan endvidere fungere som rådgivende for forældrebestyrelsen.
 
Det er den enkelte bestyrelse der beslutter, om der skal nedsættes forældreråd i de enkelte afdelinger.
 
Hovedpointer i høringssvarene:
Materialet om de 5 grundprincipper og de konkrete modeller har været i høring blandt forældrebestyrelserne, MED-udvalg og de faglige organisationer fra starten af december 2018 til den 16. januar 2019. Der er indkommet 22 høringssvar. Alle høringssvarene er vedlagt i et bilag, der indledes med samlet oversigt over disse.
 
Høringssvarene er en blanding af høringssvar som bakker op om flere af elementerne i den foreslåede ledelsesstruktur med enkelte bekymringer og tilkendegivelser af hvilken model man foretrækker, til høringssvar med konkrete indsigelser ift. de foreslåede modeller.
Nedenfor præsenteres en oversigt over de mest italesatte bekymringer og indsigelser. 
 
Tabel 1. Sammenfatning af bekymringer og indsigelser i høringssvarene
 
Bekymring/indsigelse
Kommentar
1. Der er høringssvar som peger på, at et ledelsesspænd på 25 medarbejdere pr. pædagogisk leder er for meget. Der peges i stedet på maks. 20 medarbejdere pr. pædagogisk lede.
Hvis man ændrer på grundprincip 1, således at der ca. må være 20 medarbejdere pr. pædagogisk leder, så udløser det yderligere 1 pædagogisk leder i Ravnsholtklyngen og yderligere 1 i Blovstrød Børnehus.
 
2. Der er høringssvar som peger på, at det er uhensigtsmæssigt at Lillevangklyngen bliver så stor og større end de andre klynger. Der er forslag om at dele Lillevangklyngen i to.
I model 2 og 3 bliver Lillevangklyngen på ca. 100 medarbejdere og 6 pædagogiske ledere. Til sammenligning er Kratbjergklyngen i model 3 på ca. 120 medarbejdere og Blovstrød Børnehus forventes at udgøre ca. 80-90 medarbejdere, når begge huse står færdige. Herved fås 3 klynger af ca. samme størrelse, med Lyngeklyngen ca. halvt så stor.
 
Hvis man følger et af de forslag der er stillet i høringssvaret, kan Lillevangklyngen deles op i en Skovvang-Ørnevang klynge med ca. 35 medarbejdere og 2 pædagogiske ledere og en Blommehaven-Lillerød klynge med ca. 65 medarbejdere og 4 pædagogiske ledere.
Modellen udløser en klyngeleder mere.
 
En anden mulighed er at fastholde model 2, men se anderledes på fordelingen af børnehuse i Midtbyen, således at man laver en klynge bestående af Blommehaven, Skovvang og Ørnevang, som samlet består af ca. 65 medarbejdere og 4 pædagogiske ledere. Samtidigt laver man en klynge bestående af Firkløveret, Lillerød og Kirsebærgården med et samlet medarbejderantal på 90 børn og 5 pædagogiske ledere. Her er antallet af klyngeledere uændret.
3. Der er høringssvar, der peger på at det er problematisk at den pædagogiske leder trækkes ud af vagtskema, idet man ser det som en serviceforringelse at der så er timer der skal dækkes indenfor den nuværende pædagogiske ramme. Der peges her på at det provenu der er ved at spare nogle klyngelederstillinger, skal bruges til at kompensere de institutioner der rammes mest af dette. Andre høringssvar peger på at alle skal kompenseres.
Grundtanken i alle modellerne er, at de pædagogiske ledere vil være meget tæt på praksis og derfor også en naturlig del af normeringen. Ændringen består primært i at den pædagogiske ledelse bliver mere fleksibel på tværs af stuerne. Såfremt lederne tages helt ud af normeringen og dele af pronuet anvendes til øget normering, vil der være tale om normeringsforøgelse. Dette vil i givet fald være en serviceudvidelse, der efter kommunens økonomistyringsprincipper vil kunne sidestilles med en tillægsbevilling.
 
4. Der er høringssvar der peger på at balancen mellem uddannede og ikke uddannede forværres, når den pædagogiske leder trækkes ud af skema. Der foreslås her, at det provenu der er ved at spare et antal klyngeledere anvendes til at sikre at denne balance ikke påvirkes.
Uanset valg af model vil den pædagogiske leder være tæt på praksis. Det er Forvaltningens vurdering, at ingen af de fremlagte modeller rykker ved balancen mellem pædagoguddannede og ikke-pædagoguddannede medarbejdere.
 
Høringssvarene indeholder herudover bekymringer for eget børnehus, ved at skulle indgå i en større klynge.
 
Høringssvarene har givet anledning til en række uddybninger og præciseringer i nærværende sag.

Høringssvarene har dog ikke givet anledning til, at Forvaltningen har udarbejdet nye eller andre modeller end dem, som har været sendt i høring.
 
Såfremt udvalget vælger at tilpasse de fremlagte modeller, således at det indebærer et øget serviceniveau, er det Forvaltningens vurdering, at sagen så bør fremlægges for byrådet, jf. kommunens økonomistyringsprincipper.
 
Økonomiske konsekvenser
I model 1, 2 og 3 fastholdes den nuværende normering, idet de pædagogiske ledere fortsat vil indgå i normeringen ligesom de daglige ledere og afdelingsledere gør i dag.
Det, at de pædagogiske ledere skal være fuldtidsledere, indebærer, at de daglige ledere og afdelingsledere, som lige nu for nogle børnehuses vedkommende indgår i vagtskema for en børnegruppe (det er ikke alle steder, at den daglige leder har konkrete børnetimer i vagtskema), skal trækkes ud af vagtskemaet og timerne, skal dækkes af den samlede institutionsbevilling. Dette påvirker de mindste institutioner mere end de store institutioner, da der kun vil være 4 stuer at tage timerne fra, hvorimod der i de store institutioner er mange stuer at tage timerne fra. Det er således også, de små institutioner som i den nuværende struktur har haft en relativ normeringsmæssig fordel i, at den daglige leder havde timer i et vagtskema.
 
De institutioner som allerede har taget den daglige leder og afdelingsleder ud af skemaet i en erkendelse af at det ikke er hensigtsmæssigt, kommer ikke til at mærke forskel, idet man allerede har denne praksis. For alle institutioner gælder til gengæld, at man har en fuld pædagogisk lederperson til rådighed fleksibelt i hele organisationen til gavn for den daglige pædagogiske ledelse og sparring med medarbejderne. En leder som kan være til stede i praksis for medarbejdere og børn på en anden måde end at være bundet op skemamæssigt i en gruppe. Det vurderes endvidere, at der i den nuværende situation anvendes en del vikarer til at dække for den daglige leders timer, fordi ledelsesopgaven ift. sparring af medarbejdere, samtaler med forældre og mødevirksomhed i ledelsesmøder skal prioriteres. 
 
Det forventes at der på sigt, når den nye ledelsesstruktur er indfaset vil være et økonomisk råderum, idet der er færre klyngeledere i model 2 og 3 ift. den nuværende struktur. En del af dette provenu skal bruges til at finansiere de ekstra pædagogiske ledere, modellerne giver ift. antallet af daglige ledere og afdelingsledere i dag. Dette afhænger således af hvilken model der vælges. Der forventes implementerings- og overgangsudgifter i form af forhandling af løn, personlige ordninger m.m.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler at udvalget godkender model 2 eller model 3

Økonomi og finansiering
Nedenfor er en oversigt over de beregnede forventede økonomiske udgifter ved de forskellige modeller:
 
I model 1 er der fortsat 9 klyngeledere, som der er i dag. Med modellen udløses 3 pædagogiske ledere udover hvad der er budgetteret med af ledelse i dag. Det betyder en merudgift på knap 1.5 mio. kr. – idet gennemsnitslønnen for en daglig leder/afdelingsleder i dag er på ca. 500.000 kr. Der vil således være en merudgift på 1.5 mio. kr. i denne model.
 
I model 2 er der 5 klyngeledere – altså 4 færre end i dag. Samtidigt er der 3 pædagogiske ledere udover hvad der er i dag. Det giver brutto en mindreudgift på 1,3 mio. kr. med en gennemsnitsløn til klyngeledere på ca. 700.000 kr. I denne model vil der dog være udgifter forbundet med at forhandle lederne på plads i deres nye positioner. Der skal endvidere finansieres de ekstra pædagogiske lederstillinger, som følge af at der er sket markante kapacitetsudvidelser i hele efteråret 2018 og starten af 2019, som udløser ekstra pædagogiske ledere. Mindreudgiften vil således netto udgøre højest 1,3 mio. kr.
 
I model 3 er der 4 klyngeledere – altså 5 færre end i dag. Samtidigt er der 3 pædagogiske ledere udover hvad der er i dag. Det giver brutto en mindreudgift på 2,0 mio. kr. I denne model vil der dog være udgifter forbundet med at forhandle lederne på plads i deres nye positioner. Der skal endvidere finansieres de ekstra pædagogiske lederstillinger, som følge af at der er sket markante kapacitetsudvidelser i hele efteråret 2018 og starten af 2019, som udløser ekstra pædagogiske ledere. Mindreudgiften vil således netto udgøre højest 2.0 mio. kr.
 
Dertil kommer justeringer i forældrebetalingen. Såfremt udgifterne bliver lavere, skal dette modsvares i en mindreindtægt på forældrebetalingen.
 
Som det fremgår af ovenstående er der merudgifter i model 1, mens der vil være en mindreudgift i model 2 og model 3

Dialog/høring
Der har været gennemført en høring. Samtlige høringssvar er vedlagt som bilag og der er endvidere vedlagt et bilag med en sammenfatning af hovedpointerne i hvert høringssvar.

Beslutning Børne- og Skoleudvalget 2018-2021 den 30-01-2019
Et enigt udvalg godkendte, at:
 
Den fremadrettede ledelsesstruktur følger model 2 med 5 klynger og med den ændring, at Lillerød Børnehus – Mariehønen og Gravensten - kobles sammen med Firkløveret og Kirsebærgården i én klynge (Engholm), mens Blommehaven, Ørnevang og Skovvang samles til én klynge (Lillevang). Lederen af denne klynge er leder for Dagplejen.
 
Formanden satte endvidere følgende forslag til afstemning:
Det indstilles til Økonomiudvalg og byråd, at det angivne provenu på ca. 1,3 mio. kr. omfordeles efter fordelingsprincipperne (herunder socioøkonomiske principper) og styrker normeringen på området.
 
For stemte: Nikolaj Rachdi Bührmann, Kasper Ljung Pedersen og Bettina Hauge
Lone Hansen undlod at stemme

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Økonomiudvalget indstiller godkendt i byrådet, at spørgsmålet om provenuets anvendelse oversendes til budgetforhandlingerne.
 
Imod stemte Erling Petersen og Nikolaj Bührmann

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Borgmesteren satte til afstemning, at spørgsmålet om provenuets anvendelse oversendes til budgetforhandlingerne, idet forslaget indgår som et af Børne- og Skoleudvalgets besparelsesforslag.
 
For stemte Karsten Längerich, Esben Buchwald, Lisbeth Skov, Olav B. Christensen, Lone Hansen, Nikolaj Rachdi Bührmann, Anders Damm-Frydenberg, Erling Petersen, Merete Them Kjølholm, Miki Dam Larsen, Kasper Ljung Pedersen, Theodore Gbouable; Bettina Hauge; Jesper Holdflod Pallesen og Lars Juel Sørensen
 
Imod stemte Jørgen Johansen; Martin H. Wolffbrandt; Erik Lund, Clara Elisabeth Boa, Axel Nielsen og Viggo Janum.


caseno_19-563_dok_no_5385-19_v1_høringssvar samlet ny ledelsesstruktur 2019.pdf.pdf
caseno_19-563_dok_no_7316-19_v1_beskrivelse af modeller for ny ledelsesstruktur.docx.docx

Bilag

Høringssvar samlet ny ledelsesstruktur 2019.pdf
Beskrivelse af modeller for ny ledelsesstruktur.docx


8. Orientering om tilladelser til Pankas i Erhvervsområde Farremosen

Orientering om tilladelser til Pankas i Erhvervsområde Farremosen

Punkttype
Orientering.

Tema
Byrådet besluttede på mødet den 10. oktober 2017, at ”alle miljøforhold reguleres i miljøgodkendelsen, og at miljøgodkendelsen skal forelægges byrådet”.
 
Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og byrådet orienteres om alle afgørelser i forbindelse med etableringen af Pankas A/S.

Sagsbeskrivelse
Pankas A/S har søgt om tilladelse til at opførelse et asfaltanlæg i Erhvervsområde ved Farremosen.
 
Der vil blive meddelt følgende tilladelser:
 
 
Udkast til alle afgørelserne er vedhæftet som bilag.
 
Tilladelserne bliver meddelt snarest efter byrådsmødet den 28. februar 2019.
 
Alle afgørelserne har været kvalitetssikret af eksterne konsulenter.
 
Afgørelserne har været i partshøring som følge af Forvaltningslovens § 19.
 
Asfaltværker er ikke længere omfattet af VVM-screeningsreglerne. Dog er dele af værket omfattet screeningsreglerne. Dette gælder bitumentanken, brugen af genbrugsasfalt og vandhåndteringen.
VVM-screeningsafgørelsen vedr. anlæggets enkelte dele meddeles som en samlet afgørelse.
 
VVM-screeningsafgørelsen viser, at der ikke skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Et tidligere udkast til afgørelse indeholdt, at der skulle gennemføres VVM, fordi Pankas’ støjberegninger var mangelfulde. I partshøringsfasen trak Pankas deres ansøgning tilbage. Pankas har efterfølgende fremsendt en ny ansøgning inkl. støjberegninger, som er fyldestgørende, hvilket har ført til afgørelse om, at der ikke skal gennemføres VVM.
 
Ændringer som følge af de modtagne høringssvar er indarbejdet i vedlagte udkast til screeningsafgørelse. For nærmere oplysninger om ændringerne se høringsnotatet.
 
Byggetilladelsen følger bygningsreglementets regler.
 
Tilladelsen til terrænregulering til et lavere terræn omfatter nødvendige og sædvanlige terrænreguleringer i forbindelse med udnyttelse af grunden. Som det fremgår af lokalplanen sker dette ved dispensation fra lokalplanens 9.9.
 
Miljøgodkendelsen er bygget op omkring de standardvilkår, der er for asfaltanlæg. Der er stillet skrappe vilkår til oplag af nedknust asfalt, parkering af køretøjer og inspektion af de befæstede arealer. På baggrund af høringssvar er udkastet til afgørelse ændret. Ændringerne er indarbejdet i vedlagte udkast til miljøgodkendelse. For nærmere oplysninger om ændringerne se høringsnotatet.
 
Nedsivningstilladelsen omhandler tagvand fra to tage på i alt 1.525 m2 tag, fordelt med 300 m2 på en administrationsbygning og 1.225 m2 på et overdækket oplag. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 42, stk. 1.
 
Tilslutningstilladelsen giver tilladelse til at overfladevand, der er renset til de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav, kan forsinkes og ledes til mosen Farremosen.
 
På baggrund af høringssvar til det udsendte udkast er der indarbejdet få ændringer i vedlagte udkast til tilslutningstilladelse. For nærmere oplysninger om ændringerne se høringsnotatet.
 
Pankas asfaltanlæg ligger inden for det gældende plangrundlag. Kommunen som miljømyndighed kan efterfølgende i forbindelse med miljømæssige afgørelser alene sikre, at virksomheden lever op til gældende regler og standarder, herunder ved fastsættelse af relevante og saglige vilkår.
 
Alle afgørelserne, med undtagelse af nedsivningstilladelsen, kan påklages af virksomheden, en række foreninger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Se klagevejledningen i udkast til den enkelte afgørelse.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at orienteringen tages til efterretning.

Økonomi og finansiering
Ingen.

Dialog/høring
Udkast til afgørelser har været i partshøring i perioden fra den 27. november til den 19. december 2018.
 
Udkast til alle afgørelserne har været i partshøring hos Pankas A/S. I vedhæftede høringsnotat ses høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse.
 
Endvidere har der i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse været partshøring af naboerne på Farremosen 4 og Farremosen 16. I vedhæftede høringsnotat ses høringssvarene og forvaltningens bemærkninger til disse.
 
NOVAFOS er partshørt i udkast til tilslutningstilladelse. NOVAFOS har ikke fremsendt bemærkninger til udkast til tilslutningstilladelse.
 
Endelig har Allerød Kommune offentliggjort udkast til afgørelserne og sagernes dokumenter på kommunens hjemmeside ligeledes fra den 27. november 2018. I den forbindelse har kommunen modtaget 8 henvendelser. Alle henvendelserne er besvaret. Disse kan ses i høringsnotatet. Et gennemgående emner har været ønsket om at være part i sagen. I henhold til forvaltningslovens § 19 er hovedreglen, at det er den afgørelsen direkte vedrører, der er part i sagen – altså i dette tilfælde virksomheden selv. Det er altid en konkret juridisk vurdering, om der er andre parter i en sag. I disse sager til Pankas A/S vil en nabo ikke uden videre være part. Det kan dog være tilfældet, hvis en konkret nabo har en individuel, væsentlig og retslig interesse i sagens udfald, som gør at vedkommende vil være part i sagen.

Beslutning Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget 2018-2021 den 05-02-2019
Udvalget tog orienteringen til efterretning. Der er tale om en faglig myndighedsafgørelse.

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Økonomiudvalget tog orienteringen om tilladelse til terrænregulering til efterretning. Der er tale om en faglig myndighedsafgørelse. 
Imod stemte Erik Lund.
 
Økonomiudvalget tog orientering omkring de øvrige tilladelser til efterretning. Der er tale om faglige myndighedsafgørelser.
 
Imod stemte Erik Lund.
 
Erik Lund ønsker følgende mindretalsudtalelse i forhold til begge afstemninger:
 
”Jeg kan ikke tage orienteringen til efterretning, da der gives administrativ dispensation fra lokalplanen til bl.a. terrænregulering, og da der ikke har været afholdt reelle nabohøringer til en større kreds af naboer samt vandværket, hvilket er i strid mod det politiske ønske om borgerinddragelse og åbenhed.
Erik Lund ønsker, at ALLE former for dispensationer i Erhvervsområde Farremosen skal politisk besluttes”.
 
 
 

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Byrådet tog orienteringen om tilladelse til terrænregulering til efterretning. Der er tale om en faglig myndighedsafgørelse. 
Imod stemte Erik Lund.
 
Byrådet tog orientering omkring de øvrige tilladelser til efterretning. Der er tale om faglige myndighedsafgørelser.
 
Imod stemte Erik Lund.
 
Erik Lund ønsker følgende mindretalsudtalelse i forhold til begge afstemninger:
 
”Jeg kan ikke tage orienteringen til efterretning, da der gives administrativ dispensation fra lokalplanen til bl.a. terrænregulering, og da der ikke har været afholdt reelle nabohøringer til en større kreds af naboer samt vandværket, hvilket er i strid mod det politiske ønske om borgerinddragelse og åbenhed.
Erik Lund ønsker, at ALLE former for dispensationer i Erhvervsområde Farremosen skal politisk besluttes”.


caseno_18-3627_dok_no_7544-19_v1_udkast - vvm screeningsafgørelse med bilag.pdf
caseno_18-3627_dok_no_7546-19_v1_udkast - byggetilladelse.pdf
caseno_18-3627_dok_no_8547-19_v1_udkast - terrænregulering opdateret 2.pdf
caseno_18-3627_dok_no_7553-19_v1_udkast - miljøgodkendelse.pdf
caseno_18-3627_dok_no_7555-19_v1_udkast - tilladelse til nedsivning af tagvand.pdf
caseno_18-3627_dok_no_7557-19_v1_udkast - tilslutningstilladelse.pdf
caseno_18-3627_dok_no_7558-19_v1_høringsnotat - tekst inkl. bilag opdateret.pdf

Bilag

Udkast - VVM screeningsafgørelse med bilag
Udkast - Byggetilladelse
Udkast - terrænregulering
Udkast - Miljøgodkendelse
Udkast - Tilladelse til nedsivning af tagvand
Udkast - Tilslutningstilladelse
Høringsnotat - tekst inkl. bilag


9. Cykelsti på Møllemosevej

Cykelsti på Møllemosevej

Punkttype
Beslutning.

Tema
Allerød Kommune har fået tilsagn om tilskud fra Vejdirektoratets cykelpulje til anlæg af cykelsti langs Møllemosevej.
 
Udvalget anmodes om at tage stilling til forslag om cykelsti samt foretage indstilling af heraf følgende bevillingsændring til Økonomiudvalg og byråd.

Sagsbeskrivelse
Siden Allerød Idrætspark åbnede i 2013 har der været fokus på cykelforholdene på Møllemosevej. Det eksisterende stisystem er ikke anlagt i forhold til den nuværende placering af klubhuset – og mange cykler derfor på Møllemosevej, hvilket kan give farlige situationer.
 
Som led i udmøntning af puljen til mindre trafiksikkerhedsprojekter i Trafikplan 2017-21, blev der i 2018 etableret en 40 km zone på Møllemosevej og Sportsvej med bump. Møllemosevej indgår i Trafikplanen under projekter, der skal analyseres nærmere. Den lavere hastighed på vejen forbedrer sikkerheden for cyklisterne.
 
Forvaltningen ansøgte i 2017 Vejdirektoratet om tilskud til anlæg af en cykelsti langs Møllemosevej. Cykelsti på Møllemosevej indgik på det tidspunkt i investeringsoversigten, men de afsatte midler var ikke tilstrækkelige til gennemførsel af projektet. I første omgang gav Vejdirektoratet afslag på ansøgningen, men ansøgningen er nu blevet vurderet som led i en ny runde af tilskud, og der er meddelt tilskud til projektet.
 
Den samlede anlægssum i ansøgningen er estimeret til 9,35 mio. kr. hvoraf der er opnået en medfinansiering fra staten på 40%. Den faktiske udgift for kommunen vil således være ca. 5,6 mio. kr.
 
Projektet, der er meddelt tilskud til, omfatter anlæg af en dobbeltrettet cykelsti langs Møllemosevejs vestlige side fra Kollerødvej til enden af Møllemosevej. I lokalplanen for Møllemoseparken (lokalplan 2-291A), er der udlagt areal til dobbeltrettet cykelsti øst for Møllemosevej. Fordelen ved at lægge stien på vestsiden, er at man undgår krydsninger af sidevejene med dobbeltrettet cykeltrafik. Placering af stien er ikke undersøgt i detaljer, og det videre arbejde kan vise andre forhold af betydning for, hvor stien placeres mest hensigtsmæssigt.
 
Et alternativ til en sti langs hele Møllemosevej kan være kun at lave sti fra Kollerødvej til Allerød Idrætspark. Anlægsomkostningerne kan i så fald reduceres til anslået 3,5 mio. kr. før medfinansiering fra staten. Der er mulighed for at søge Vejdirektoratet om ændring af projektet, men en godkendelse af ændringen kan dog ikke garanteres.
 
Fordelen ved en cykelsti langs hele Møllemosevej er, at stien betjener et større område og kan forbindes til den regionale sti 31 samt til stier nord for Møllemoseparken. Hermed skabes forbindelse til bymidten og Lillerød nord.
 
Anlæg af en cykelsti på vestsiden af Møllemosevej kræver arealerhvervelse på den nordligste del af strækningen.
 
Forslag 1
Det ansøgte projekt med cykelsti langs hele Møllemosevej udføres i 2020 og 2021.
Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at kommunens andel på 5.608.000 kr. finansieres af den afsatte pulje til større prioriteret projekt i 2020 på 3.500.000 kr. samt af det afsatte beløb til cykelstier i 2021 på 3.500.000 kr. jf. budgetforlig 2019-26.
 
Forslag 2
Forvaltningen ansøger cykelpuljen om projektændring, så der søges om tilskud til anlæg af dobbeltrettet cykelsti langs Møllemosevej fra Kollerødvej til Allerød Idrætspark til udførelse i 2020. Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at kommunens andel på 2.100.000 kr. finansieres af den afsatte pulje på 3.500.000 kr. til større prioriteret projekt i 2020 jf. budgetforlig 2019-26.
 
Forslag 3
Der takkes nej til tilskud til anlæg af cykelsti, idet trafiksikkerheden vurderes at være væsentligt forbedret med etableringen af fartdæmpning på vejen.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Økonomi og finansiering
Budget for det ansøgte projekt jf. forslag 1 er 9.348.000 kr. Heraf udgør kommunens egenfinansiering 5.608.800 kr. og tilskuddet fra staten udgør 40% dvs. 3.739.200 kr.
 
Der er i 2020 afsat 3.500.000 kr. til et større projekt i Trafikplanen, og i 2021 er afsat 3.500.000 kr. til nye investeringer i cykelstier.

Beslutning Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget 2018-2021 den 05-02-2019
Formanden satte forslag 2 til afstemning:
  • Lisbeth Skov, Martin Wolffbrandt og Erling Petersen stemte for.
  • Miki Dam Larsen og Ramus Keis Neerbek stemte imod, da de ønsker forslag 1.

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Karsten Längerich forespurgte til sin eventuelle inhabilitet i sagen.
 
Et enig Økonomiudvalg finder ikke, at Karsten Längerich er inhabil.
 
Borgmesteren satte forslag 2 til afstemning.
 
Imod stemte Jørgen Johansen og Erik Lund, idet de ønsker forslag 1.

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Borgmesteren satte forslag 2 til afstemning.
 
For stemte: Karsten Längerich, Esben Buchwald, Lisbeth Skov, Olav B. Christensen, Lone Hansen, Viggo Janum, Erling Petersen, Miki Dam Larsen, Kasper Ljung Pedersen, Theodore Gbouable, Bettina Hauge, Jesper Holdflod Pallesen, Merete Them Kjølholm, Nikolaj Rachdi Bührmann, Anders Damm-Frydenberg og Lars Juel Sørensen.
 
Imod stemte: Jørgen Johansen, Martin H. Wolffbrandt; Erik Lund, Clara Elisabeth Boa og Axel Nielsen, idet de ønsker forslag 1.
 
 
 
 
 
 
 
           


caseno_18-10882_dok_no_5878-19_v1_bilag 1 - kort.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - kort.pdf


10. Indsigelsesbehandling af lokalplanforslag 1-138 for Vindbygård i Blovstrød

Indsigelsesbehandling af lokalplanforslag 1-138 for Vindbygård i Blovstrød

Punkttype
Beslutning.

Tema
Forslag til lokalplan 1-138 for Vindbygård i Blovstrød blev vedtaget af byrådet den 22. november 2018. Planforslaget blev offentliggjort den 28. november 2018 og har været offentligt fremlagt i 5 uger med frist for indgivelse af høringssvar 7. januar 2019
 
Teknik- og Planudvalget anmodes om at behandle indkomne bemærkninger til planforslaget, med henblik på indstilling til Økonomiudvalg og byråd om endelig vedtagelse af lokalplan 1-138 for Vindbygård i Blovstrød.

Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe den endelige beslutning

Sagsbeskrivelse
I forbindelse med den offentlige høring har Forvaltningen modtaget 5 høringssvar.
 
De indkomne høringssvar omhandler følgende emner og er vedlagt i fuld længde (bilag 3):
 
 
I Forvaltningens høringsnotat af 14. januar 2019 (bilag 2) er de indkomne bemærkninger resumeret og suppleret med Forvaltningens kommentarer.
 
Forslag til lokalplan 1-138 for Vindbygård i Blovstrød er vedlagt (bilag 1)

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at udvalget indstiller til Økonomiudvalg og byråd, at forslag til lokalplan 1-138 vedtages endeligt med følgende ændringer:
 
-          § 5.1 ændres til følgende:
”Der skal på den enkelte ejendom som minimum anlægges 1 p-plads pr. bolig samt udlægges areal svarende til 1 p-plads pr. bolig.”
 
-          Note til § 5.2 rettes så de korrekte vejnavne er nævnt
 
-          § 8.1 ændres til følgende
”Ved nybyggeri skal tage opføres som saddeltag. Tagflader skal have en hældning på min. 15° og max. 50°.”
 
-          §8.3 ændres til følgende:
”Reflekterende og blanke facade- og tagmaterialer må ikke anvendes, dog bortset fra anlæg til udnyttelse af vedvarende energi. Anlæg til vedvarende energi må ikke føre til gener i form af blænding og lign. for øvrige beboere i området.”
 
-          § 9.4 ændres til følgende:
”I området skal ny bebyggelse og arealer til støjfølsomme formål, som fx boliger og opholdsarealer, udformes på en måde, der sikrer, at støjniveauet fra trafikken overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.”
 
-          § 11.1 Udgår. Dvs. at der ikke stille krav til nye grundejere om obligatorisk medlemskab af grundejerforeningen.
 
-          Følgende tilføjes i afsnittet om grundvandsforhold:
”Miljøstyrelsen har i 2017 påbegyndt arbejdet med grundvandskortlægning af bl.a. Allerød kommune. Resultatet af kortlægningen forventes at være afsluttet og offentligt bekendtgjort inden udgangen af 2020.
Resultatet af den nye grundvandkortlægning kan betyde at der vil være skarpere restriktioner for grundvandstruende aktiviteter pga. af øget sårbarhed.”

Dialog/høring
Forslag til lokalplan har været i offentlig høring i 5 uger i overensstemmelse med planlovens §§ 24-26. Høringen har været forlænget med 1 uge grundet juleferie.

Beslutning Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget 2018-2021 den 05-02-2019
Udvalget indstiller Forvaltningens forslag godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Indstilling fra Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget indstilles godkendt i byrådet.

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Indstilling fra Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkendt.


caseno_12-19630_dok_no_2242-19_v1_bilag 1 - forslag til lokalplan 1-138 for vindbygård i blovstrød.pdf
caseno_12-19630_dok_no_8887-19_v1_høringsnotat lokalplan vindbygård.pdf.pdf
caseno_12-19630_dok_no_8886-19_v1_høringssvar lokalplan vindbygård.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Forslag til lokalplan 1-138 for Vindbygård
Bilag 2 - Høringsnotat lokalplan vindbygård
Bilag 3 - Høringssvar lokalplan vindbygård


11. Ny adgangsvej til Teglskoven fra Sortemosevej

Ny adgangsvej til Teglskoven fra Sortemosevej

Punkttype
Beslutning.

Tema
Byrådet besluttede den 28. april 2016 at igangsætte etableringen af en vejadgang til området ved Teglskoven i 2017. Anlægsudgiften på 5 mio. kr. skulle finansieres af kassebeholdningen og samtidigt gik indtægter fra salg af arealet i kommunekassen.
 
Der er den 18. januar 2019 afholdt licitation, som viser, at udgiften til etablering af adgangsvejen overstiger bevillingen.
 
Udvalget anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet, at bevillingen øges.

Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe endelig afgørelse i sagen.

Sagsbeskrivelse
Teknik- og Planudvalget godkendte den 14. marts 2017 skitseprojektet med henblik på detailprojektering og udbud af en adgangsvej til Teglskoven.
 
Projekteringen blev igangsat med baggrund i et trafiknotat fra Viatrafik, som blev fremlagt for udvalget den 12. april 2016.
 
Den nye adgangsvej skal fungere som vejadgang til 2 byggefelter ved Teglskoven, samt til XL-Byg.
 
Langs den nye adgangsvej anlægges en dobbeltrettet fællessti i eget tracé. Stien placeres i den østlige side af vejen af hensyn til trafiksikkerheden.
 
I forbindelse med projekteringen er der udført boreprøver og jordanalyser, som har vist, at der er store mængder jord, som skal bortkøres (muldjord og jord som vejen ikke kan funderes på). En del af denne jord er klassificeret som forurenet og skal derfor håndteres specielt og bortskaffes.
 
Projektet indeholder desuden et afløbsprojekt, da overfladevand af miljøhensyn ikke må nedsives.
 
Oprindelig var det meningen, at det nye fodgængerfelt og busstoppested over for privatskolen skulle etableres som en integreret del af projektet. Som følge af den forskudte tidsplan mellem de to dele af projektet er fodgængerfelt og helleanlæg udbudt og gennemført særskilt i sommeren 2016. Dette af hensyn til Privatskolen.
 
Ovennævnte punkter har resulteret i en fordyrelse af projektet.
 
Der blev i 2016 bevilget 5 mio. kr. til projektet. Heraf resterer 3,1 mio. kr.
 
Det er normal praksis at afsætte ca. 20% af entreprisesummen til uforudseelige udgifter: 575.000 kr., som ikke nødvendigvis bringes i anvendelse.
 
Til gennemførelse af projektet bør derfor afsættes kr. 3,9 mio. kr. hvoraf 3,1 mio. kr. er bevilget.
 
Kr.
Laveste tilbud ved licitation 18-01-2019: Anlægsarbejde
2.891.002
Belysningsanlæg
300.000
Fagtilsyn
150.000
Uforudseelige udgifter
575.000
I alt
3.916.002
Restbudget fra tidligere bevilling
3.100.000
Behov for yderligere bevilling
816.002
 
Anlægsomkostningerne kan reduceres med ca. 500.000 kr. såfremt den dobbeltrettede fællessti langs vejen udgår af projektet. Det må påregnes, at der vil være meromkostninger forbundet med en eventuel senere etablering af stien.
 
Forslag 1
Udvalget anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet:
 
Forslag 2
Udvalget anmodes om at indstille til Økonomiudvalget og byrådet:

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler forslag 1.

Økonomi og finansiering
Der er i 2016 givet en anlægsbevilling på 5 mio. kr. 
 
Der søges om en tillægsbevilling på 800.000 kr. som finansieres af kassebeholdningen.
Af disse er 575.000 kr. afsat til uforudseelige udgifter og anvendes ikke nødvendigvis i fuldt omfang.

Beslutning Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget 2018-2021 den 05-02-2019
Udvalget indstiller forslag 2 godkendt i Økonomiudvalget og byrådet.

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Indstilling fra Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget indstilles godkendt i byrådet.

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Indstilling fra Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkendt.




12. Privatudlejning Kirkehavegaard og Klatretræet

Privatudlejning Kirkehavegaard og Klatretræet

Punkttype
Beslutning.

Tema
Udvalget forelægges forslag til justering af de gældende retningslinjer for privatudlejning af Kirkehavegaard.
 
Udvalget anmodes om at godkende forslag til justering af de nuværende retningslinjer for Kirkehavegaard samt forslag om, at retningslinjerne også skal gælde for Klatretræet, der også anvendes til udlejning til private arrangementer.

Kompetence
Kultur- og Idrætsudvalget har kompetencen til at træffe afgørelse i sagen.

Sagsbeskrivelse
 
Den 7. februar 2017 fastsatte Økonomiudvalget efter indstilling fra Kultur- og Idrætsudvalget en revision af retningslinjerne for den supplerende anvendelse af Kirkehavegaard.
 
Hovedændringen i forhold til privat udlejning var, at der nu blev givet øget mulighed for udlejning til private arrangementer til 15 gange inden for en 12 måneders periode for Kirkehavegaard i stedet for som tidligere 10 private arrangementer om året.
 
En kommune må som hovedregel ikke drive erhvervsvirksomhed, og dermed varetage opgaver der normalt ikke er kommunale.
 
Hvis en kommune har lokaler, som den ikke bruger i kortere eller længere tid, kan den lovligt i begrænset omfang leje overskudskapacitet ud. Hvis overskudskapaciteten er omfattende og denne udlejes kan aktiviteten komme i konflikt med erhvervslivets aktiviteter og dermed blive konkurrenceforvridende. Derfor skal kommunens udlejning være i begrænset omfang og til markedsprisen.
 
Der er også tradition for, at kommuner mod betaling kan stille kommunale lokaler til rådighed for private fester og sammenkomster, hvor borgerne selv sørger for serveringen. Alternativet må ikke være en fest på en kro eller en restaurant, men en familiefest i hjemmet. Betalingen skal mindst svare til kommunens omkostninger ved at udleje lokalet, jf. bl.a. Ankestyrelsen udtalelse af 7. maj 2018 om udlån af lokaler på Københavns Rådhus. Ankestyrelsen udtaler, at det er en forudsætning at pågældende lokale er ledigt, altså ikke skal bruges til kommunale opgaver, da der ellers ikke er tale om udlejning af overskudskapacitet.
 
Ved en henvendelse om leje af f.eks. Kirkehavegaard, skal kommunen derfor ikke alene konstatere om lokalet umiddelbart er ledigt, men også foretage en vurdering af om lokalet senere kan blive efterspurgt til kommunale formål. Kommunen skal være tilbageholdende med at indgå lejeaftaler til private arrangementer langt ud i fremtiden, fordi det vil være svært at vurdere evt. kommende kommunale behov
 
Administration af udlejning
Forvaltningen har varetaget udlejningsvirksomhed af Kirkehavegaard og Klatretræet i alt 30 gange indenfor en 12 måneders periode (12 måneder frem fra dags dato). Tidsforbruget på udlejningen fragår andet arbejde på det folkeoplysende område. Arbejdsgangene er ved at blive optimeret. De eksisterende administrative procedurer har vist sig at være for tidskrævende. Det har endvidere vist sig, at især Kirkehavegaard har været lejet ud i større omfang og længere frem end den politisk godkendte retningslinje. Derfor er der lukket for yderligere udlejning til private arrangementer, indtil der nås ned på under 15 udlejninger årligt.
 
Som en del af denne effektivisering og i lyset af retsgrundlaget for kommunal udlejning til private arrangementer er der behov for at justere retningslinjerne for udlejning af Kirkehavegaard og Klatretræet, så udlejningen bliver i overensstemmelse med gældende lovregler og enklere at forvalte.
 
Der foreslås justering af retningslinjerne for udlejning til private arrangementer af Kirkehavegaard og Klatretræet vedr:
 
Rengøring:
Der er tilbagevende udfordringer med den private udlejning, hvor der bl.a. er behov for opfølgning på lejers manglende rengøring af lokaler, køkkenfaciliteter, service mm, da mangelfuld rengøring giver konflikter med de øvrige brugere og lejere.
 
Det foreslås, at lokalerne fremadrettet kun udlejes til private arrangementer inklusiv rengøring af lokalerne, idet taksten for udlejning til private arrangementer justeres i Takstbladet. Lejer skal herefter alene sikre, at lokalerne er rengøringsparate.
 
Administrationsgebyret foreslås øget med til 2.000 kr. pr. udlejning til private arrangementer, svarende til den estimerede udgift Allerød Kommune afholder til administration, kontrol og rengøring af lokalerne i forbindelse med hvert lejemål svare
 
Flere udlejninger til private i samme weekend:
Det har været muligt at have udlejninger til forskellige private arrangementer over samme weekend, hvilket til tider har givet problemer mellem lejerne og på et tidspunkt uden for almindelige arbejdstid.
 
Det foreslås, at der alene udlejes til ét private arrangement pr. weekend/helligdage(fredag-søndag).
 
Hensyn til foreningsbrugere:
Den gældende beslutning om, at der kan udlejes til private arrangementer 15 gange 12 måneder frem, giver i praksis private lejere fortrinsret fremfor den kommunale brug - kommunens institutioner og folkeoplysende foreninger, der kun kan booke for kommende sæson i foråret. Den i praksis forekommende fortrinsret for private er ikke i overensstemmelser med betingelserne for lovlig kommunal udlejning af overskudskapacitet.
 
Det foreslås, at der først gives adgang for at booke til private arrangementer for den kommende sæson efter kommunens foreninger og intuitioner har booket, og at der alene kan bookes private arrangementer for den indeværende sæson.
 
Det nugældende takstblad for udlejning af Kirkehavegård og Klatretræet, samt forslag revideret takstblad fremgår af vedlagte bilag.
 
Det nye takstblad vil træde i kraft ved udvalgets vedtagelse og gælde for private arrangementer, der bookes herefter.
 
På baggrund af ovenstående er følgende forslag: 
 
Forslag 1
 
Forslag 2

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler forslag 1

Økonomi og finansiering
-

Dialog/høring
-

Beslutning Kultur- og Idrætsudvalget 2018-2021 den 04-02-2019
Udvalget besluttede forslag 1. De praktiske retningslinjer præciseres i ”Arbejdsgruppen for revidering af regler for lån og leje af Allerød Kommunes lokaler og udendørsanlæg”

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Indstilling fra Kultur- og Idrætsudvalget indstilles godkendt i byrådet.
 
Imod stemte Erik Lund og Erling Petersen.
 
Erik Lund ønsker følgende mindretalsudtalelse: ”Jeg stemmer imod, da jeg ikke kan godkende en pris på 2.000 kr. til rengøring af lokalerne.

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Indstilling fra Kultur- og Idrætsudvalget og Økonomiudvalg godkendt.
Kultur- og Idrætsudvalget bemyndiges til fremover at tage stilling til retningslinjer for udlejningen, herunder priserne for udlejningen.
 
Imod stemte Erik Lund og Erling Petersen.
 
Erik Lund ønsker følgende mindretalsudtalelse: ”Jeg stemmer imod, da jeg ikke kan godkende en pris på 2.000 kr. til rengøring af lokalerne.


caseno_16-10429_dok_no_7254-19_v1_takstblad privatudlejning 2017.docx
caseno_16-10429_dok_no_7252-19_v1_udkast nyt takstblad for privatudlejning 2019.docx

Bilag

Takstblad privatudlejning 2017
Udkast Nyt takstblad for privatudlejning 2019


13. Ansøgning om fristforlængelse for indberetning af skema B

Ansøgning om fristforlængelse for indberetning af skema B

Punkttype
Beslutning.

Tema
Økonomiudvalget anmodes om at indstille evt. fristforlængelse for modtagelse af skema B godkendt i byrådet.

Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Sagsbeskrivelse
Byrådet godkendte skema A ansøgning fra Lejerbo vedrørende etablering af 115 almene boliger i Blovstrød (Teglskoven) på mødet den 23. november 2017.
 
I henhold til de gældende regler skal boligorganisationen foretage en digital indberetning af skema B senest 15 måneder efter, at der er modtaget skriftligt tilsagn om dette. Lejerbo modtog dette tilsagn den 7. december 2017, og fristen udløber dermed den 7. marts 2019.
 
I henhold til bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. § 38 stk. 1 kan kommunalbestyrelsen forlænge fristen i særligt komplicerede byggerier.
 
Modtager kommunen ikke skema B inden for fristen, bortfalder skema A tilsagnet.
Ansøgning om fristforlængelse
Lejerbo har medio februar 2019 fremsendt ansøgning om fristforlængelse for indberetning af skema B.
Sagen har ifølge Lejerbo været mere kompleks og givet flere udfordringer end antaget, og det har derfor været vanskeligt at færdigprojektere og udbyde byggeentreprisen.
Lejerbo blev valgt til opgaven på baggrund af et udbud, som blev gennemført i 2016. Ultimo 2017 på samme møde som skema A blev godkendt, blev lokalplanen for området endeligt godkendt. Den godkendte lokalplan blev efterfølgende påklaget, og det var nødvendigt at justere placeringen af byggefeltet.
Boligorganisationen redegør for, at man forventer, at igangsætte projektering i marts 2019. På den baggrund anmodes om en fristforlængelse til 30. september 2019. Lejerbos overtagelse af arealet er betinget af, at boligorganisationen opnår godkendelse af skema B. Imødekommes ansøgningen om fristforlængelsen, vil byggeriet forventeligt være klar til indflytning i løbet af 2021.
I fald der ikke meddeles fristforlængelse og tilsagnet bortfalder, må det overvejes, hvorledes der findes en anden almen boligorganisation, som kan etablere boliger på området eller om arealet skal anvendes til andet formål.
Forslag
På baggrund af ovenstående foreslår Forvaltningen:
A.    At Lejerbo meddeles den ansøgte fristforlængelse til 30. september 2019
B.     At der ikke meddeles fristforlængelse

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget indstiller forslag A godkendt i byrådet.

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Forslag A indstilles godkendt i byrådet.

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Indstilling fra Økonomiudvalget godkendt.




14. Fingerplan 2019 - Høring

Fingerplan 2019 - Høring

Punkttype
Beslutning

Tema
Erhvervsstyrelsens Forslag til Fingerplan 2019 er nu i høring.
 
Udvalget bedes tage stilling til det vedhæftede udkast til høringssvar og indstille det godkendt af byrådet.

Kompetence
Byrådet

Sagsbeskrivelse
Erhvervsstyrelsen inviterede i sommeren 2017 kommunerne i Hovedstadsregionen til at komme med mere principielle forslag til ændringer af den overordnede planlægning (Fingerplanrevision spor 2). 
 
Byrådet besluttede 13. oktober 2017 at indsende 9 ændringsforslag til en kommende fingerplan – se bilag 1. Erhvervsstyrelsen har d. 24. februar sendt Forslag til Fingerplan 2019 i høring med høringsfrist 21. marts 2019.
 
Af de 9 ændringsforslag, som Allerød Kommune indsendte, er 4 forslag i mere eller mindre grad imødekommet. De resterende 5 forslag er ikke imødekommet. Bilag 2 giver en oversigt over hvordan kommunens forslag er imødekommet eller ikke imødekommet i Forslag til Fingerplan 2019.
 
Forslag der er imødekommet eller delvist imødekommet
 
1.       Transportkorridor:
Byrådet forslog, at transportkorridoren blev aflyst. Det er ikke tilfældet, dog igangsættes en planlægningsøvelse i den nordlige del af Ring 5- transportkorridoren for at forbedre beslutningsgrundlaget for en eventuel ophævelse eller indsnævring af korridorens bredde. Høringssvaret indeholder en anmodning om kommunen får mulighed for at deltage i denne planlægningsøvelse.  
 
2.    Erhverv:
Forslaget til Fingerplan 2019 øger anvendelses mulighederne i erhvervsområdet i Vassingerød til også at omfatte Transport & Distribution (T&D) – ud over nuværende anvendelse til Virksomheder med Særlig Beliggenhedskrav (VSB). I dag er området alene udlagt til VSB. Høringssvaret er positivt overfor at arealet i Vassingerød også kan benyttes til T&D.
 
Kommunens ønske om at ændre arealanvendelsen i Erhvervsområdet i Farremosen til alene at være Transport & Distribution blev derimod ikke imødekommet. I høringssvaret vil argumenterne for ændringen blive gentaget – se også nedenfor under forslag, der ikke imødekommes. 
 
3. Grøn Kile:
De to forslag om henholdsvis afgrænsning af de grønne kiler og benyttelse af visse ejendomme i de grønne kiler bliver begge delvist imødekommet. Høringssvaret er positivt herfor, men er uforstående overfor at rettelserne i kilernes afgrænsning er så minimale. Høringssvaret vedlægges en fil med forslag til yderligere tilretning, der i de fleste steder drejer sig om få meter til nærmeste matrikelskel. 
 
Krav om ny grøn kile før byudvikling i Hillerødfingeren: Bestemmelsen i §16 stiller krav om, at der skal udlægges ny grøn kile på tværs af Hillerødfingeren, inden der kan inddrages nye arealer til byzone, dvs. arealer der ikke allerede er udlagt i Kommuneplan 2017. Høringssvaret indeholder et forslag om at udlægge et areal ved Børstingerød Mose som ny grøn kile, og dermed at ophæve kravet for så vidt angår Allerød Kommune. Der argumenteres med, at den naturlige grønne forbindelse på tværs er fra Børstingerød Mose via Brøde Skov og Lille Hestehave til St. Dyrehave.
 
Forslag der ikke er imødekommet
Fem af kommunens indsendte forslag er ikke imødekommet. Det drejer sig om:
1.   Ændring af stationsnærhedsprincippet
2.   Mere fleksibel afgrænsning af de ydre byfingre
3.  Mulighed for at planlægge for økologiske landsbyer
4.   Ændret anvendelse fra VSB til T&D i erhvervsområdet ved Farremosen.
5.   Affaldsbehandling på Birkerødgård
 
Høringsbrevet fastslår, at det stadig er kommunens ønske, at forslag, der ikke er imødekommet af Erhvervsstyrelsen indarbejdes i Fingerplan 2019 med den argumentation, som forslagene blev indsendt med.
 
Forslag om forsøgsordning med BRT også i og mellem byfingrene.
Forslaget til Fingerplan indeholder en forsøgsordning med op til 3 BRT-ruter (Bus Rapid Transit) i det indre storbyområde (håndfladen). BRT er typisk busruter, hvor busserne har eget tracé (vejbane), eller som minimum gives forrang i vejkryds mm.
 
Sådanne trafikløsninger kunne ligeledes være interessante for Allerød og nabokommunerne. Høringssvaret foreslår en udvidelse af forsøgsordningen uden for håndfladen. En sådan trafikløsning ville give mulighed for en trafikal sammenkobling af S-togslinjerne med BRT. Høringssvaret indeholder derfor en anmodning om at der etableres en tilsvarende forsøgsordning, dog hvor alene standsningsstederne i byfingrene også vil kunne afkaste stationsnærhed.
 
Høringssvar
Der er i bilag 3 vedlagt et samlet udkast til høringsbrev til Erhvervsstyrelsen.

Administrationens forslag
Økonomiudvalget anmodes om at indstille det vedlagte høringssvar (Bilag 3) godkendt af byrådet.

Økonomi og finansiering
-

Dialog/høring
-

Beslutning Økonomiudvalget 2018-2021 den 19-02-2019
Udkast til Høringssvar indstilles godkendt i byrådet.

Beslutning Allerød Byråd 2018-2021 den 28-02-2019
Indstilling fra Økonomiudvalget godkendt.
 
Imod stemte Lars Juel Sørensen og Erling Petersen.
 
Lars Juel Sørensen ønskede følgende mindretalsudtalelse: ”Enhedslisten kan ikke støtte at der etableres anlæg i de grønne kiler”.


caseno_16-10491_dok_no_13740-19_v1_bilag 3 -udkast til høringssvar..pdf
caseno_16-10491_dok_no_13739-19_v1_bilag 2 - fingerplanændringer.pdf.pdf
caseno_16-10491_dok_no_13738-19_v1_bilag 1 - oprindelige ændringsforslag..pdf

Bilag

Bilag 3 -udkast til høringssvar.
Bilag 2 - Fingerplanændringer.
Bilag 1 - Oprindelige ændringsforslag.