Vil I bruge tre timer - og hjælpe en ung videre?

Virksomheder søges til sparringsdag for unge

22okt

Code of Care Allerød-Hørsholm søger virksomheder til en sparringsdag for sårbare unge på vej mod job eller uddannelse

På sparringsdagen møder I unge, der har brug for et blik fra én, der kender arbejdsmarkedet indefra.

Hvad skal I bidrage med?

De unge kommer med et profilkort, der fortæller om deres kompetencer, erfaringer og ønsker.

I bidrager med erfaring fra arbejdslivet: stiller spørgsmål, giver feedback og hjælper den unge med at se nye muligheder.

Det kan være:

  • gode råd om job og arbejdsliv
  • et blik på den unges kompetencer og muligheder
  • viden om, hvad virksomheder lægger vægt på
  • inspiration til brancher og jobfunktioner
  • en relevant kontakt fra netværket, hvis det giver mening

Virksomheden behøver ikke have et ledigt job. Det vigtigste er erfaring fra arbejdslivet og lysten til at hjælpe en ung videre.

Hvem kan I sende?

Det kan være en leder, en HR-medarbejder, en fagligt erfaren kollega – eller én, der bare er god til at møde mennesker og se muligheder.

Vi søger forskellige virksomheder, fagligheder og perspektiver.

Har du allerede én i tankerne? Kom selv - eller send invitationen videre til en kollega, der kunne have lyst til at være med.

Tre timer kan gøre en forskel

For jer er det måske helt almindelig viden om arbejdslivet. For en ung kan den samme viden give nye perspektiver, mere tro på egne muligheder og en tydeligere vej mod job eller uddannelse.

Samtidig er I med til at bakke op om Code of Care Allerød-Hørsholm – et virksomhedsnetværk, hvor virksomheder sammen tager socialt ansvar og hjælper flere ind i arbejdsfællesskabet.

Vil I være med?

Tilmeld en eller flere medarbejdere nedenfor - eller kontakt Eva Brammer på tlf: 2153 3396

Samtykke til persondatabehandling *

Du giver samtykke til, at du er indforstået med, at vi behandler dine personoplysninger for at kunne kotnakte dig og gennemføre arrangementet. Personoplysningerne er de almindelige, du har givet i forbindelse med tilmeldingen.

Felter med (*) skal udfyldes

Praktisk information

Dato: Torsdag den 22. oktober 2026
Tid: Kl. 10.00–13.00
Sted: Under planlægning

Kontakt
Eva Brammer Hansen
T: 2153 3396
M: evbh@alleroed.dk