
Her på siden kan du finde svar på en række spørgsmål om affaldssortering og miljøforhold
Der kan være forskel på sorteringskriterierne fra kommune til kommune.
Sorteringskriterierne afhænger af kravene fra modtageanlæggene for de genanvendelige fraktioner.
Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for afsætningen af det indsamlede affald i Allerød.
Den indsamlede plast sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det bliver opdelt i forskellige plasttyper.
Herefter bliver plasten nedbrudt til små stykker, der afsættes til genanvendelse og kan indgå i nye produkter.
Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for at afsætte den indsamlede plast.
Det indsamlede metalaffald sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det bliver finsorteret.
Herefter sendes metalaffaldet til omsmeltning på et jernstøberi.
Genanvendeligt metal kan blandt andet bruges til dåser, stegepander eller måske en ny cykel.
Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for at afsætte det indsamlede metal.
Det indsamlede papiraffald sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det bliver finsorteret.
Herefter sendes papiret videre til en fabrik, hvor det opløses i vand, og massen laves derefter til fx avispapir, toiletpapir eller andet genbrugspapir.
Papir kan genbruges op til syv gange. Brugt printerpapir kan fx blive til nyt skrivepapir.
Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for at afsætte det indsamlede papir.
Det indsamlede glasaffald sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det bliver sorteret efter farve.
Herefter sendes glasaffaldet til omsmeltning på et glasværk.
Genanvendeligt glas kan smeltes om og blive til blandt andet flasker og syltetøjsglas. Glas kan genanvendes igen og igen.
Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for at afsætte det indsamlede glas.
Allerød Kommune forventer at indføre yderligere sortering i mad- og restaffald i løbet af 2022.
Ved villaer o.lign. med egne affaldsbeholdere vil indsamlingen ske i opdelte 2-kammerbeholdere, som dem du allerede har til papir/plast og glas/metal.
Indsamling af affald i sække vil udgå.
Generelt er CO2- gevinsten ved at genanvende ressourcer, større end CO2-gevinsten ved at bruge affaldet, som brændsel i stedet for f.eks. naturgas.
Det viser beregninger, som Rambøll har lavet for Allerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner.
Dette gælder også selv om man tager højde for den øgede transport, som indsamling ved den enkelte husstand kræver.
CO2 udgiften til håndtering og transport af de indsamlede genanvendelige materialer er af lille betydning, sammenholdt med den CO2-besparelse, der opnås ved at genanvende ressourcerne.
Der er truffet politisk beslutning om en husstandsindsamling af blandt andet glas.
Dette er blandt andet på baggrund af, at flere undersøgelser har vist, at jo tættere på den enkelte husstand sorteringen foregår, jo mere sortering bliver der foretaget. Dermed kan vi sende mere affald til genanvendelse.