Når den nye affaldsordning træder i kraft i Allerød Kommune, skal vi fremover sortere i flere affaldstyper. Her kan du læse mere om sortering af pap. Vær opmærksom på, at pap skal være tørt og rent uden madrester inden det kommer i beholderen med pap.

 

• Bølgepap

• Karton

• Kartonemballage

• Papemballage

• Papkasser

• Paprør fra køkken- og toiletruller

• Skotøjsæsker

• Æggebakker

• Bøger skal på genbrugspladsen

• Flamingo skal til restaffald

• Gavepapir skal til restaffald

• Mælke- og juicekartoner skal til restaffald

• Pizzabakker skal til restaffald

• Pap med rester af madvarer skal til restaffald

• Vådt eller snavset pap skal til restaffald

Papaffaldet sendes videre til en fabrik, hvor det opløses i vand, og massen laves derefter til fx æggebakker eller nye toiletruller. Det kræver langt mindre vand og energi at genbruge i stedet for at lave nyt pap.

Flamingo og plast, som ofte er fyld i papkasser fra fx nethandel, må ikke komme i affaldsbeholderen til pap. Flamingo skal afleveres til restaffald, og plastik skal i affaldsbeholderen til plast.

Sorteringsvejledning til samlede bebyggelser