
Du kan finde svar på spørgsmål om de nye løsninger her på siden.
Parcelhuse og rækkehusområder med affaldsbeholdere ved husstanden tilbydes to opdelte beholdere til sortering af hhv. plast/papir og glas/metal. Herudover er det muligt at til vælge en beholder til sortering af pap.
Alle beholdere er inkluderet i affaldsgebyret. Du betaler det samme uanset hvor mange beholdere der vælges.
Ved parcelhuse og rækkehuse med egne beholdere til sortering, kan du vælge én eller begge beholdere fra. Du har dog stadig pligt til at sortere dit genanvendelige affald. Afmelder du en eller begge beholdere, skal du køre det sorterede genanvendelige affald på genbrugspladsen. Restaffaldet må ikke afleveres på genbrugspladsen.
Alle borgere i Allerød Kommune har pligt til at frasortere genanvendeligt affald. Det er dog frivilligt, om man vil have de nye affaldsbeholdere stående på egen matrikel, eller om man vil aflevere de sorterede genanvendelige affaldstyper på genbrugspladsen.
Når du modtager et brev i din e-boks, kan du til- eller afmelde de ønskede beholdere. Du kan dog kun bruge de forskellige links i brevet en gang. Senere kan du til eller afmelde via selvbetjeningsløsningen på kommunens hjemmeside.
Brevene udsendes etapevis fra efteråret 2019. Du modtager brevet ca. 3 måneder før beholderne leveres på adressen.
Alle kommer til at betale til ordningen via et gennemsnitsgebyr pr. bolig, men der er frivilligt, om man vil have beholderne stående ved husstanden. Hvis man ikke ønsker at benytte den nye ordning, skal man i stedet aflevere det sorterede genanvendelige affald på genbrugspladsen.
Alle beholdere er inkluderet i affaldsgebyret. Du betaler det samme uanset hvor mange beholdere der vælges.
Affaldsgebyret vil stige i 2020 primært på grund af den nye indsamling af genanvendeligt affald, men også på grund af den generelle prisudvikling på affaldsområdet. For en husstand med en 110 L. sæk til restaffaldet, vil det samlede affaldsgebyr stige med 1.139 kr. inkl. moms i forhold til 2019.
Spildopmagerne vil forsat indsamle og sælge ting til direkte genbrug, men de ophører med at indsamle pap, papir og glas, når den nye ordning er etableret.
Beboere i parcelhuse får beholdere på egen grund. For rækkehusområder vil har forvaltningen i dialog med de enkelte foreninger og boligselskaber besluttet, om de enkelte husstande skal have tilbudt beholdere på egen grund eller om der skal etableres fælles løsninger for området.
I villa- og rækkehusområder med egne beholdere til genanvendeligt affald ved husstanden, bliver affaldet hentet i skraldebiler med to kamre. Skraldebilen er indstillet efter de to kamre, så affaldet ikke blandes sammen. Skraldebilen tømmer indholdet ud i to seperate containere hos Norfors, hvorefter hver type af affald transporteres til det anlæg, der skal modtage det.
I områder med etageboliger og rækkehuse med fælles affaldsordning til glas, pap, plast, papir og metal, afhentes hver fraktion af én bil. Skraldebilerne tømmer indholdet i de respektive containere hos Norfors. Affaldet blandes på denne måde ikke sammen. Herefter transporteres affaldet til det anlæg, der skal modtage det.
Miljøstyrelsen har lavet en film, der viser hvordan City Container sørger for at holde affaldet adskilt. Se filmen her.
Den indsamlede plast sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det bliver opdelt i forskellige plasttyper. Herefter bliver plasten nedbrudt til små stykker, der afsættes til genanvendelse og kan indgå i nye produkter. Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for at afsætte den indsamlede plast.
Det indsamlede metalaffald sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det bliver finsorteret. Herefter sendes metalaffaldet til omsmeltning på et jernstøberi. Genanvendeligt metal kan blandt andet bruges til dåser, stegepander eller måske en ny cykel. Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for at afsætte det indsamlede metal.
Det indsamlede papiraffald sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det bliver finsorteret. Herefter sendes papiret videre til en fabrik, hvor det opløses i vand, og massen laves derefter til fx avispapir, toiletpapir eller andet genbrugspapir. Papir kan genbruges op til syv gange. Brugt printerpapir kan fx blive til nyt skrivepapir. Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for at afsætte det indsamlede papir.
Det indsamlede glasaffald sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det bliver sorteret efter farve. Herefter sendes glasaffaldet til omsmeltning på et glasværk. Genanvendeligt glas kan smeltes om og blive til blandt andet flasker og syltetøjsglas. Glas kan genanvendes igen og igen.
Der er endnu ikke taget politisk beslutning om sortering af bioaffald. Dog forventes sortering af bioaffald at blive indført i Allerød Kommune inden for ca. 2 år. Indsamlingen vil formegentlig blive i en 2-kammer beholder til bio/restaffald, der erstatter nuværende sækkestativ.
Sorteringskriterierne afhænger af kravene fra modtageanlæggene for de genanvendelige fraktioner.
Der kan være forskel på sorteringskriterierne fra kommune til kommune.
Det er I/S Norfors, der er ansvarlig for afsætningen af det indsamlede affald. Er du i tvivl om, hvor en specifik genstand skal hen, så skriv en mail til renovation@alleroed.dk
Generelt er CO2- gevinsten ved at genanvende ressourcer, større end CO2-gevinsten ved at bruge affaldet, som brændsel i stedet for f.eks. naturgas. Det viser beregninger, som Rambøll har lavet for Rudersdal Kommune. Dette gælder også selv om man tager højde for den øgede transport, som indsamling ved den enkelte husstand kræver. CO2 udgiften til håndtering og transport af de indsamlede genanvendelige materialer er af lille betydning, sammenholdt med den CO2-besparelse, der opnås ved at genanvende ressourcerne.
Der er truffet politisk beslutning om en husstandsindsamling. Dette er blandt andet på baggrund af, at flere undersøgelser har vist, at jo tættere på den enkelte husstand sorteringen foregår, jo mere sortering bliver der foretaget. Dermed kan vi sende mere affald til genanvendelse.
Restaffald er det, der er tilbage, når du har sorteret genanvendeligt affald fra. Genanvendeligt affald er plast, papir, glas, metal og pap.
Indsamling af restaffald vil fortsat foregå i papirsække, og sækkestativerne bliver derfor stående indtil videre.
Du kan vælge at udskifte stativet ved at købe en en-kammerbeholder på hjul, men Allerød Kommune anbefaler at vente, da sortering i bio- og restaffald forventes indført inden for få år. Denne fremtidige sortering kan medføre, at sækkestativerne bliver udskiftet med yderligere en to-kammerbeholder.
Sække og beholdere til dagrenovation bliver fortsat tømt én gang om ugen som i dag.