Skov

I Allerød Kommune er skov og natur allerede en stor del af kommunen. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde ca. 20 % af kommunens areal skov i 2021. Skov og natur er vig­tige for både biodiversitet, planter og dyr samt menne­skers sundhed, men er ligeledes et væsentligt element til at reducere CO2e. Selv om den nuværende skov ikke medregnes i CO2e-beregningen, er det vigtigt at anerk­ende dens betydning. Fjernelse af eksisterende skov og rejsning af ny vil således påvirke CO2e-optagelsen.

FASTHOLDELSE AF EKSISTERENDE SKOVAREAL

For at bibeholde og varetage den eksisterende skov inden for de kommunale grænser vil Allerød Kommune løbende være i dialog med Naturstyrelsen, som er den primære skovejer i kommunen.

Fastholdelse af skovarealet er desuden relevant for byudvikling, da der er brug for et administrativt grund­lag for tilgangen til bevarelse eller erstatning af eksister­ende skov. Allerød Kommune vil derfor arbejde med at bevarelse af eksisterende skov i højere grad overvejes i forbindelse med byudvikling, f.eks. ved revision af plan­strategien i 2026-27.

Det forventes, at indsatsen, foruden CO2e-lagring, vil have en positiv effekt på bevarelse af nuværende skov-arealer samt et øget fokus på skovarealernes betydning og værdi for lokalsamfundet.

NY SKOV VED AKTIV INDSATS FOR SKOVREJSNING

Allerød Kommune vil indgå i dialog med kommunale lodsejere med henblik på at få rejst nye skovområder. Denne indsats vil, i forlængelse af Grøn Trepart, blive en væsentlig del af det kommunale arbejde med de natio-nale forpligtelser.

I udarbejdelsen af Allerød Kommunes reduktionssti mod netto-nul, medregnes det, at der i 2030 er rejst 10 hektar ny skov, samt yderligere 40 hektar i 2045. Indsatsen vil dog i høj grad følge det nationale arbejde i de lokale treparter, hvoraf Allerød Kommune er en del af de lokale treparter Øresund samt Roskilde Fjord og Isefjord. Da forudsætningerne for omlægningsplanerne i Grøn Trepart ikke er endeligt bestemt ved udarbej-delse af klimaplanen, er omfanget af skovrejsning stadig uvist.

Det forventes, at indsatsen, foruden CO2e-lagring, vil have en positiv effekt på natur og biodiversitet lokalt.