Virksomhedernes energiforbrug

Private virksomheders energiforbrug udgør i 2022 ca. 22.700 tons CO2e, som svarer til 22 % af den samlede CO2e-udledning i kommunen.

En ny kortlægning fra Energistyrelsen (2023) viser, at potentialet for at spare energi hos danske virksomheder fortsat er betydeligt.

Allerød Kommune vil understøtte virksomhederne i at reducere deres energiforbrug. Indsatsen hænger sam­men med den tværgående virksomhedsindsats og vil som udgangspunkt bestå af en indledende screening af virksomheder samt en efterfølgende dialog om behov og mulige samarbejder.

Der er en forventning om, at særligt industrien med produktionsvirksomheder vil være målgruppen, og indsatser om solceller i erhvervsområder ses i sammen­hæng med denne.

Kommunens rolle vil som udgangspunkt bl.a. være at oplyse og vejlede om mulighed for at søge tilskudspuljer samt bidrage til at synliggøre og dele lokale virksom­hedscases og viden.