13 % af de samlede forbrugsudledninger ligger på vedligeholdelse og reparation af boliger. Allerød Kommunes indbyggertal er voksende, og dermed er der også et stigende behov for nye boliger og kommunale faciliteter. Derfor er det relevant at arbejde målrettet med private og kommunale bygninger i et klimaperspektiv. Både byggematerialer som beton, cement og stål og den stigende størrelse på boliger driver udledningerne fra denne sektor, og derfor rummer et betydeligt reduktionspotentiale.
Denne indsats er i høj grad en strategisk indsats, der både samler op på igangværende initiativer og sætter fornyet fokus på klimavinklen. Det er f.eks. klimavenlige materialer og metoder i byggeprocesserne, bevaring og renovering samt arbejdet med CO2e-reduktion og bæredygtighed i den fysiske planlægning.
