Grøn mobilitet

 

På landsplan ligger Allerød Kommune blandt top 3, når det gælder antal private el-biler og plug-in biler. Kombinationen af et højt antal biler pr. husstand og gode muligheder for at parkere gør, at potentialet for udbredelse af elbiler og plug-in er stort.

Ifølge Energistyrelsen ser vi til gengæld ind i en fremtid med mere biltrafik på vejene. Uanset om en bil drives på el eller fossile brændsler er produktionen af bilen forbundet med en høj CO2e-udledning.

I kommunens Trafik- og Mobilitetshandlingsplan 2025-2028 er der opstillet 3 konkrete målsætninger, der støtter op om de nationale og lokale målsætninger om reduktion af CO2e– udledning fra transporten. I hovedtræk skal det være enklere at vælge et grønt transportmiddel som alternativ til benzin– eller dieseldrevet transport.

Sektormål

At reducere CO2e-udledningen fra transporten med 30 % i 2030 set i for­hold til 1990.

At 50 % af alle Allerød-borgeres ture i 2030 skal foregå på cykel, til fods eller med kollektiv transport.

Derudover skal alle personbiler ejet af Allerød Kommune være elbiler i 2030.