Indhold

Kom og vær med i Aktiv Fritid, den 18. august 2018

Fritidsnævnet er, traditionen tro, igen i år arrangør af Aktiv Fritid - foreningernes dag i Allerød.

Arrangementet foregår kl. 9-14 på gågaden M.D. Madsensvej, i Centerhallen og på Biblioteket, i Lillerød midtby.

Dagen byder på deltagelse fra alle mulige slags foreninger der tilbyder forskellige aktiviteter og opvisninger dagen igennem. Aktiv Fritid er startskuddet på det store, festlige event Allerød på X og Tværs, som er et overflødighedshorn af aktiviteter hele ugen på kryds og tværs af kommunen.

Herunder finder du en liste over alle de foreninger, der er med i Aktiv Fritid og et bykort, hvor du kan se hvor du finder de enkelte foreninger i gågaden. Du kan også kigge på vores digitale bykort, hvor du kan søge på foreningsnavn, foreningstype (motion, fritid, politisk, kultur og øvrige) og stade nummer. De foreninger der deltager på Aktiv Fritid har mulighed for at beskrive deres aktivitet samt at sætte et link på til deres foreningshjemmeside (disse oplysninger kommer først på kortet den 8. august).

Allerød Kommune sørger for at der i begge ender af MD Madsensvej, er opsat et oversigtskort over området med stade numre. På skiltet vil det ligeledes være muligt, at scanne en QR kode med din mobil telefon eller tablet. Se her under hvordan du henter linket:

http://chart.apis.google.com/chart?chs=310x210&cht=qr&chl=http://www.qr-koder.dk                                                                                                                           

►Med en iPhone tændes kameraet, og man holder telefonen op mod QR koden, som om man ville tage et billede af QR koden. IPhonen vil selv registrere, at det er en       QR-kode, og spørge om linket skal åbnes.

►Android: Her skal man hente en dedikeret QR-app, der findes mange i Google Play Store. Fremgangsmåden afhænger af hvilken android app der vælges, men er generelt set som med Iphone.

Foreningsliste med stade nummer

Bykort med stade nummer

Aktivitetsliste