Du kan få hjemmesygepleje i forbindelse med et akut eller kronisk sygdomsforløb. Sygeplejen udføres af kommunens sygeplejersker eller af medarbejdere med en social- og sundhedsuddannelse med de nødvendige kvalifikationer.

Hjemmesygepleje er eksempelvis:

  • Rådgivning og vejledning i forhold til at forebygge sygdom og forværring af eksisterende sygdom
  • Pleje og omsorg ved komplicerede sygdomsforløb
  • Forskellige former for undersøgelse og behandling –eksempelvis sårbehandling
  • Hjælp til at håndtere din medicin
  • Pleje af døende

 

Sygeplejen foregår enten på en af kommunens to sygeplejeklinikker eller i dit hjem.

Du skal have en henvisning for at kunne få hjemmesygepleje.

Du kan blive henvist af din egen læge, en speciallæge eller af hospitalet.

 

Henvendelser vedrørende hjemmesygepleje rettes til:

Hjemmeplejen i Allerød kommune: tlf. 4812 7000

Du skal være henvist til hjemmesygepleje for at kunne modtage hjælp i sygeplejeklinikkerne.

Det er kommunens sygeplejersker, der vurderer, om du skal modtage hjælpen i klinikken eller i dit eget hjem.

Sygeplejeklinik Engholm

Rådhusparken 58

3450 Allerød

Sygeplejeklinik Lyngehus

Hillerødvej 48A

3540 Lynge

Se vores kvalitetsstandarder