Flere unge skal have mulighed for at være med
De fleste unge er godt på vej i job eller uddannelse. Men nogle unge har brug for en anden vej eller en ekstra hånd for at komme videre.
Ungeløftet er en landsdækkende indsats for unge mellem 15 og 29 år, som står uden for job og uddannelse. I Allerød omsætter vi Ungeløftet til konkrete lokale indsatser, hvor kommune, virksomheder og frivillige arbejder sammen om at skabe nye muligheder for unge.
Det kan være en vej ind på en arbejdsplads, støtte fra en frivillig mentor eller et samarbejde med virksomheder om at skabe flere muligheder for unge.