Tilladelse til opførelse af nyt vandværk med blødgøringsanlæg

Publiceret 23-09-2026

Lillerød Andelsvandværk har modtaget tilladelse til at opføre et blødgøringsanlæg som en del af vandbehandlingsanlægget i det planlagte nye vandværk.

Lillerød Andelsvandværk har ansøgt om at indføre blødgøring af drikkevandet, som en del af vandbehandlingen på det planlagte nye vandværk. Ved blødgøring reduceres vandets hårdhed ved at fjerne calcium og magnesium. Hårdheden reduceres fra 17 °dH til ca. 9 °dH ved hjælp af et ionbytningsanlæg.

For den enkelte forbruger betyder dette blandt andet, at der vil aflejres mindre kalk i husholdningsapparater som elkedel og opvaskemaskine, samt at man skal nedsætte sin dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen.

Inden blødgøringsanlægget tages i brug, vil alle berørte forbrugere blive grundigt informeret om den ændrede vandkvalitet.

Allerød Kommune har d. 23. september 2026 meddelt tilladelse til etablering af blødgøringsanlæg ved ionbytning, i henhold til Vandforsyningslovens § 21.

Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, kan du skrive til naturogmiljoe@alleroed.dk eller ringe til afdeling for Natur, Miljø og Klima på tlf. 48 10 08 18.

Afgørelse vedr. blødgøringsanlæg på Lillerød Andelsvandværk.pdf

Natur, Miljø og Klima

Tlf. 48 10 08 18
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Naturogmiljoe@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød