Forslag til lokalplan 2-324 for boliger på Enghaven Nord i høring

Publiceret 31-08-2026

Forslag til lokalplan for Enghaven Nord er i offentlig høring. Du kan indsende høringssvar og tilmelde dig borgermødet den 14. september. Vær opmærksom på fristerne.

Om planforslaget

Allerød Byråd har den 27. august 2026 besluttet at sende forslag til lokalplan 2-324 for Enghaven Nord i offentlig høring.

Lokalplanen giver mulighed for op til 119 boliger i området. Planen lægger blandt andet vægt på grønne korridorer, fælles opholdsarealer, forskellige boligtyper og sammenhæng med det eksisterende landskab.

Den eksisterende sti langs områdets østlige side fastholdes og omlægges til en dobbeltrettet gang- og cykelsti.

Arealet har indtil vedtagelsen været underlagt bestemmelser for landzone og vil med vedtagelsen overgå til byzone.

Faktaboks

Høringsperiode: 31. august – 26. oktober 2026

Klagefrist miljøscreening: 28. oktober 2026

Borgermøde: 14. september 2026 kl. 17.00–18.00
Sted: Allerød Bibliotek, Salen, Skovensvej 4
Frist for tilmelding: 13. september 2026

Læs forslag og afgiv høringssvar

Lokalplanforslag 2-324
Miljøscreening af lokalplan 2-234

Indsend høringssvar frem til 26. oktober 2026

Du kan læse høringsforslaget til lokalplan 2-234 og indsende høringssvar digitalt her:

Lokalplan 2-234 i høring 

Du kan også sende dit høringssvar til kommunens mail/digitale post eller som brev til Allerød Rådhus.

Klagefrist for miljøafgørelsen er 28. oktober 2026

Allerød Kommune har i miljøscreeningen afgjort, at gennemførelsen af planen må antages ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Du kan klage over Allerød Kommunes afgørelse af, at der ikke skal ske en miljøvurdering, frem til den 28. oktober 2026.

Gå til Klageportalen

Kom til borgermøde den 14. september

Allerød Kommune inviterer til et orienterende borgermøde om lokalplanforslaget.

Her kan du høre mere om planerne for Enghaven Nord og stille spørgsmål.

Dato: Mandag den 14. september 2026
Tid: Kl. 17.00–18.00
Sted: Salen, Allerød Bibliotek, Skovensvej 4
Tilmeldingsfrist: 13. september kl. 23.59

Tilmeld dig her

Felter med (*) skal udfyldes

Plan og Byg

Tlf. 48 10 08 17
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Planogbyg@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød

Sådan behandler vi høringssvar

Høringssvar til Allerød Kommune, offentliggøres normalt med navn og adresse på kommunens hjemmeside og i dagsordenssystemet.

Har du navne- eller adressebeskyttelse, så oplys det i dit svar – dine oplysninger vil da ikke blive vist offentligt. Indeholder dit svar personoplysninger om andre, skal kommunen informere dem.

Høringssvar kan være omfattet af reglerne om aktindsigt.

Se mere på Databeskyttelse