I juli 2025 trådte en ny lov om håndtering af terrænnært grundvand i kraft. Loven betyder, at kommunerne skal vurdere, om der er områder, hvor terrænnært grundvand kan medføre skader på bygninger eller infrastruktur. Hvis der er risiko for sådanne skader, kan kommunen pålægge Novafos at undersøge, om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at gennemføre indsatser for at begrænse dem.
Allerød Kommune har analyseret de tilgængelige data for at vurdere, om terrænnært grundvand udgør en risiko for skader på bygninger og infrastruktur. Analysen viser, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at udpege områder i kommunen, hvor Novafos skal undersøge mulighederne for en forebyggende indsats.
Forslaget til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2025 kan ses via linket nedenfor. Høringssvar indsendes ligeledes via linket.