Miljøgodkendelse til Lynge Naturgødning Aps

Publiceret 08-07-2026

Lynge Naturgødning ApS har fået miljøgodkendelse til kompostering af hestegødning og produktion af vækstmuld på Slangerupvej 16 i Lynge.

Aktiviteten omfatter jordforædling i form af produktion af vækstmuld fra kompostering af hestegødning, og produceres ud fra et mix af flis, sand, grus, komposteret hestegødning og ren jord. Derudover sælges spagnum, flis samt grus og sten m.m. og der drives mindre vognmandskørsel fra adressen. 

Lynge Naturgødning er en eksisterende virksomhed, der nu modtager mere end 100 t pr. år til kompostering, hvorfor virksomheden kategoriseres som godkendelsespligtig efter listepunkt K 214 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2.

Eventuelle spørgsmål kan sendes til naturogmiljoe@alleroed.dk

Læs afgørelsen:

Godkendelse af Komposteringsanlæg Lynge Naturgødning

Klagefrist

5. august 2026 kl. 23:59.

Tilladelsen kan i henhold til miljøvurderingsloven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af adressaten for afgørelsen og enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen. 

Sagsnummer: 26/696 

Send klagen via klageportalen:

Klageportal 

Natur, Miljø og Klima

Tlf. 48 10 08 18
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Naturogmiljoe@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød