Som dagtilbudschef leder du området med blik for faglig udvikling, strategisk retning og drift. Opgaven er at skabe en tydelig rød tråd mellem kommunens decentrale dagtilbud, den centrale forvaltning og det øvrige børne- og ungeområde, så børn og familier oplever helhed og kvalitet på tværs af 0-18-årsområdet. Arbejdet tager afsæt i kommunens sammenhængende børn- og ungepolitik ”Livsduelige børn og unge i legende læring”, som du skal omsætte til fælles retning og konkret praksis på dagtilbudsområdet.
Dagtilbudsområdet er midt i et større fælles kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere, ledere og PPR. Forløbet bygger på børn- og ungepolitikken og har tilknytning og leg som centrale elementer. Tea Thyrre Sørensen står for forløbet, som har titlen: ”Tilknytning, samspil og selvregulering – med legen som omdrejningspunkt”. Du har naturligvis en vigtig opgave i at sikre, at kompetenceudviklingen forankres i hverdagspraksis og kobles til arbejdet med kvalitet i alle dagtilbud.
Dagtilbudschefen udøver sin ledelse på baggrund af Allerød Kommunes Medarbejder og Ledelsesgrundlag: Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag og i fuld overensstemmelse med Allerød Kommunes Børne- og ungepolitik.

