Ansøg om støtte fra Youth Climate Action Fund
Unge mellem 15 og 24 år kan søge mellem 6.500 og 32.000 kr. til lokale klimaprojekter gennem Bloomberg Philanthropies’ Youth Climate Action Fund.
Gør jeres projektansøgning klar
I kan indesende ansøgningen i perioden 4. september - 16. oktober 2026.
Tidligere støttede projekter har været både kreative og praktiske – fra blandt andet CO₂-neutrale ladestationer til el-cykler og klimakritisk kunst til sanketure og kortfilm om klimaangst blandt unge.
Vi hjælper undervejs
Vi står klar til at hjælpe jer gennem hele processen – fra den første idé og etablering af en projektgruppe til valg af samarbejdspartner, ansøgning og gennemførelse af projektet.
Følg de fem trin nedenfor - og kontakt os, hvis I har spørgsmål eller brug for sparring undervejs.
Fakta om puljen
330.000 kr. i samlet pulje
6.500-32.000 kr. pr. projekt
15-24 år (mindst 2 unge pr. projekt)
Forening eller organisation skal være samarbejdspartner
Ansøgning: 4. september - 16. oktober 2026
Svar: Uge 45
Udbetaling: Uge 46
Projektet afsluttes senest: 15. april 2027
Få inspiration
Projekter, der har fået støtte de foregående år
- Solcelledrevet sauna – Bygning af en CO₂-neutral sauna drevet af genbrugte solceller.
- Skovovervågning – Dronekortlægning af skovens sundhed til gavn for natur og undervisning.
- Soldrevet fastvingefly – Udvikling af et solcelledrevet fly til undervisning i grøn teknologi.
- Power-to-X – Demonstration af, hvordan strøm kan omdannes til og lagres som brint.
- Elcykel-ladestander – Etablering af en soldrevet ladestation til elcykler.
- Genbrug af solceller – Restaurering af brugte solceller til undervisning om vedvarende energi.
- Naturvidenskabelige klimakits – Udvikling af undervisningskits om bæredygtige teknologier.
- Batterisystem til solenergi – Opbygning af et batterianlæg til lagring af solenergi.
- Klimaneutral ølbrygning – Brygning af alkoholfri øl med grøn energi og lokale råvarer.
- Klimavenlig madlavning – Fokus på bæredygtige måltider og klimavenlig mad på Allerød Lejr.
- Reparation og genanvendelse af spejdergrej – Spejdere lærer at reparere og vedligeholde udstyr for at forlænge dets levetid.
- Bæredygtige aktiviteter på Allerød Lejr – Spejdere deltager i aktiviteter om klima, genbrug, vedvarende energi og træplantning.
- Bæredygtige energiformer for spejdere – Spejdere bygger og afprøver små energisystemer for at lære om vedvarende energi.
- Byt-Til-Nyt tøjmarked – Unge arrangerer et tøjbyttemarked for at fremme genbrug og mindske tøjspild.
- Skovrejsningsprojekt – Elever planter 1.000 træer i kommunen for at styrke natur og klima.
- Klimakritisk kunst – Unge skaber kunstværker, der sætter fokus på klimaudfordringer og inspirerer til handling.
- Fra vand til bord – Elever lærer om fiskeri, klima og bæredygtig mad gennem praktiske aktiviteter.
- Fra praksis til teori – Elever udvikler undervisningsmateriale om bæredygtigt fiskeri og klima.
- Kortfilm om klimaangst – En kortfilm skal give unge håb og inspirere til klimahandling.
- Biodiversitet på Allerød Gymnasium – Gymnasieelever skaber mere biodiversitet med træer, blomster og levesteder for dyr.
Youth Climate Action Fund
Allerød Kommune har modtaget 330.000 kr. fra Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund til at støtte klimaprojekter udviklet af unge mellem 15 og 24 år. Puljen skal styrke den lokale klimaindsats ved at give unge mulighed for at bidrage med deres idéer, perspektiver og konkrete handlinger til den grønne omstilling i Allerød.
Læs mere om Allerød Kommunes klimaindsatser og klimahandlingsplan.
Natur, Miljø og Klima
Tlf. 48 10 08 18
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag kl. 08:00 - 14:00
Torsdag kl. 12:00 - 17:00
Log på med MitID for at sende sikker mail (Digital Post)
Allerød Rådhus
Bjarkesvej 2
3450 Allerød