Åben anonym rådgivning

Allerød Kommunes familierådgivere holder åben anonym rådgivning hver 2. uge i huset på Frederiksborgvej 59.

Formålet er at yde rådgivning til forældre og familier om problemer i hverdagen. For eksempel taler vi om problemer med forældre, skolen, økonomi, skilsmisse, børneopdragelse, misbrug og trivsel.

Familierådgiverne er uddannede til at hjælpe både børn og familier, de fokuserer på løsningen og skriver ikke noget ned.

 

Rådgivningen er anonym, og det er derfor ikke nødvendigt at opgive sit navn. 

Tilbuddet kræver ikke henvisning, du møder bare op.