Husk at forny passet inden ferien

Sommeren står for døren, og måske skal du på ferie uden for Danmarks grænser.

Husk at tjekke, om dit pas skal fornys i god tid, da vi nærmer os højsæsonen for pas i Allerød Kommune. I de næste par måneder er Borgerservice klar til at lave ekstra mange pas.

Du skal møde til personlig betjening i Borgerservice - hvor vi også kan tilbyde dig at få taget et digitalt foto til passet.

Vi har udvidet "pas-åbningstid" på Allerød Rådhus til pasudstedelse d. 6., 13. og 20. juni i tidsrummet kl. 15 – 17.

Husk også at tænke på, om du får brug for Det blå EU-sygesikringsbevis på din rejse.