Kom med input: Hvad kan skabe endnu mere liv og fællesskab i Lynge-Uggeløse?
Hvordan skal byudviklingspulje på 580.00 kr. bruges?
Er du borger i Lynge-Uggeløse, kan du komme med idéer og forslag til, hvordan der bedst gøres brug af en byudviklingspulje på 580.000 kr., som Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har sat af til at styrke det gode sammenhold i Lynge-Uggeløse.
Tid og sted for borgermødet
- mandag, den16. september 2024, kl. 19.00-20.30
- på plænen ved søen bag Lynge Bytorv
Indsend forslag frem til 1. oktober
Du kan allerede nu og frem til den 1. oktober 2024 komme med dine ideer og forslag.
Hvis du er forhindret i at deltage i borgermødet, eller kommer i tanke om noget efterfølgende, kan du altså således stadig sikre, at vi får dine input med i overvejelserne.
Supplerer brugergruppernes idéer
De lokale brugergrupper i Lynge-Uggerløse er kommet med en række gode forslag og idéer - og nu inviterer vi alle, der bor i Lynge-Uggeløse til at komme med input.