
Borgere der er visiteret til tilbud i aktivitetscenter vil midlertidigt få stoppet deres visitation med virkning fra den 5.1.2021.
I Allerød Kommune er vi, som i landets øvrige kommuner, optaget af at håndtere Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
På denne baggrund har kommunalbestyrelsen i Allerød Kommune vurderet, at der er brug for at prioritere kommunens samlede behandlings- og personalekapacitet til borgere med livsnødvendige, kritiske og akutte støttebehov. Herunder borgere med Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Lovgrundlag
Beslutningen om midlertidigt ophør af det visiterede tilbud i aktivitetscenter er truffet med hjemmel i Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (CIVID-19) af 24.12.2020 udsted af udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet d. 22.12.2020.
Hvornår træder ordningen i kraft igen?
Aktivitetscentret vil blive åbnet så snart det igen er muligt dog senest med Bekendtgørelsen ophævelse d. 1. marts 2021. Spørgsmål omkring dette kan rettes til Visitationen i Ældre og Sundhed i Allerød Kommune. Ældre og Sundhed træffes på telefonnummeret: 48 12 69 50. Telefonen er åben mandag og torsdag kl. 12.00 – 17.00. Tirsdag, onsdag og fredag er telefonen lukket.