Copenhagen sprint kommer til Allerød

Publiceret 29-05-2026

Den 13. og 14. juni 2026 afvikles World Tour-løbet Copenhagen Sprint, som blandt andet kører gennem Allerød.

Løbet køres på nedenstående veje, og alle sideveje vil blive spærret i et tidsrum på cirka to timer i løbet af de to dage:

  • Frederiksborgvej (fra kommunegrænsen til Hillerød til Kollerødvej
  • Kollerødvej (mellem Frederiksborgvej og Gl Lyngevej)
  • Gl Lyngevej (mellem Kollerødvej og Rådhusvej)
  • Rådhusvej (mellem Røglevej og Nymøllevej)
  • Nymøllevej (mellem Rådhusvej og Skovmosen)
  • Skovmosen (mellem Nymøllevej og Bymosen)
  • Bymosen (frem til kommunegrænsen til Furesø)

I Allerød vil de pågældende veje blive spærret i tidsrummene:

  • Lørdag. d. 13/6, kl. 14.00-15.30
  • Søndag d. 14/6, kl. 12.30-14:00

Der vil blive opsat informationstavler langs ruten med oplysning om, hvor længe den pågældende vej er spærret.

Parkering

På de nævnte veje bedes bilister om ikke at parkere biler de to dage, idet biler vil genere afviklingen af løbet. Derfor vil biler, der holder uhensigtsmæssigt og kan skabe en fare for cykelrytterne, blive fjernet af Politiet.

Læs mere om cykelløbet

De præcise ruter kan ses på løbets hjemmeside:

Copenhagen sprint