Indhold

Den 23. oktober samledes mange af Allerøds foreninger til en workshop om visionen for Fremtidens Allerød.

Her blev blandt andet talt om, hvad visionens temaer, fællesskaber og bæredygtighed, betyder for foreningerne, og hvad de betyder i forbindelse med realiseringen af visionen.

Mange mente eksempelvis, at bæredygtighed både skal tænkes i forhold til vores miljø, men også i forhold til det sociale aspekt i kommunen. Foreningerne diskuterede herudover, hvordan de kan bidrage i implementeringen af visionen.

Der blev lagt vægt på, at der er behov for et stærkt samarbejde mellem foreninger og kommune – og foreningerne imellem. Der blev talt om medansvar og inddragelse, og flere foreninger gav udtryk for, at de ser sig selv som en del af løsningen på det gode liv i Fremtidens Allerød.