Energistyrelsens bredbåndspulje yder støtte til lokale bredbåndsprojekter i områder med dårlig dækning.
Det er ikke muligt at søge bredbåndspuljen som enkeltperson. Et bredbåndsprojekt kræver lokal opbakning. I skal slå jer sammen i lokalområdet for at kunne søge om tilskud.
Tilskud kan gives til dækning af bolig-, virksomheds- og sommerhusadresser, der maksimalt har adgang til 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, der er gået sammen om et projekt. Gule adresser er tilskudsberettigede, hvide er ikke.
Slå op på Energistyrelsens bredbåndskort (link åbner i nyt vindue): https://bredbaandspulje.ens.dk/
Ansøgningsproces og frister
Det er meget vigtigt, at I orienterer jer om frister og sætter jer ind i regler og betingelser, inden I sender en ansøgning til bredbåndspuljen. Gå igang i god tid!
Læs om ansøgningsprocessen på Energistyrelsens hjemmeside, hvor der også ligger vejledning om hvem, der kan søge tilskud, hvad der gives tilskud til, krav til det etablerede net, samt mange andre informationer. Det er blandt andet en forudsætning for at kunne søge om tilskud, at I indgår partnerskab med en bredbåndsudbyder.
Læs om Energistyrelsens bredbåndspulje her: https://ens.dk/ansvarsomraader/bredbaand/bredbaandspuljen
Få information i god tid om tilskud fra bredbåndspuljen
Grundejerforeninger, privatpersoner, virksomheder i områder med dårlig dækning kan abonnere på Energistyrelsens nyhedsbrev, så I får besked, når det er muligt at søge om tilskud til bredbåndspuljen. Se her: https://da.surveymonkey.com/r/GBSHVX8