Du kan ansøge kommunen om hjælpemidler og hjælp til boligindretning, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap og det kan aflaste dig i hverdagen
Hvem kan søge om hjælpemidler?
Hvis du eller dit barn har varigt fysisk eller psykisk handicap, og kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler, kan du ansøge om at få det bevilliget.
Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:
- kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
- kan lette dagligdagen i dit hjem
- er nødvendigt i dit arbejdsliv