Byrådet er Allerød Kommunes øverste myndighed, hvor alle folkevalgte politikere fra de forskellige partier er repræsenteret.

Byrådet har det overordnede politiske og økonomiske ansvar for kommunens drift og udvikling, og sætter bl.a. rammerne herfor i budgetter, kommuneplaner, lokalplaner m.m.

Ifølge styrelsesloven skal medlemstallet i en kommunalbestyrelse være ulige. I en kommune på Allerøds størrelse (med flere end 20.000 indbyggere) skal der være mindst 19 og højst 31 medlemmer. Medlemmerne kaldes byrådsmedlemmer. I Allerød Kommune har vi 21 byrådsmedlemmer.

Der er normalt byrådsmøde én gang om måneden kl. 18.30 på rådhuset, hvor der er offentlig adgang. Under "Referater af politiske møder" kan du løbende følge dagsorden for næste møde og læse referater fra tidligere møder.

 

Styrelsesvedtægt

Byrådets forretningsorden

Byrådets vederlag