![](/Admin/Public/GetImage.ashx?Image=/Files/Images/Gallery%20768px/Natur%20og%20bygninger/m%C3%A6lkeb%C3%B8tter-og-bellis.jpg&Width=768&Crop=5)
Har du interesse for mennesker - og vil du være en del af den bærende faggruppe i det nære sundhedsvæsen?
Et givende arbejde som kræver medmenneskelig interesse, overblik, initiativ og handlekraft
Arbejdet som social og sundhedsassistent kræver selvstændighed og samarbejdsevne samt overblik, initiativ og handlekraft. Du skal have forståelse og interesse for mennesker, der har behov for pleje og omsorg. Arbejdet kan være fysisk og psykisk belastende. Det er også meget givende.
Høj grad af selvstændighed, vægt på etik og forsvarlige rammer
Du bliver uddannet til selvstændigt at arbejde med borger- og patientrettet forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Du kan selvstændigt indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle indsatser, der koordinerer og sikrer et sammenhængende patient og borgerforløb.
Social og sundhedsassistenter arbejder i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som autoriseret sundhedsperson.
Gode job- og videreuddannelsesmuligheder
Der er efterspørgsel efter social- og sundhedsassistenter, så uddannelsen giver dig gode jobmuligheder - og du vil også have gode muligheder for videreuddannelse til for eksempel sygeplejerske