Billede

Støtte til et barn i et dagtilbud kan gives på flere måder. Nedenfor skitseres indsatstrappen ift. børn med behov for en særlig indsats i sit dagtilbud. 

Hvis du vurderer, at dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest tale med barnets institution. Det kan fx være på baggund af, at dit barn er udfordret socialt, adfærdsmæssigt eller fysisk. 

Du kan blandt andet drøfte med institutionen, hvordan institutionen vil imødekomme dit barns behov i den almindelige pædagogiske hverdag.

Som forælder kan du også altid henvende dig direkte til en fagperson fra Det Tværfaglige Kompetencecenter for at få råd og vejledning.

Det er institutionens ledelse, der kan anmode om støtte fra Det Tværfaglige Kompetencecenter. 

Hvis dit barn har omfattende støttebehov, skal der tages stilling til, om der er behov for specialpædagogisk bistand. Det er institutionslederen, der efter pædagogisk-psykologisk rådgivning (læs mere herom i afsnittet nedenfor), og i samråd med barnet og forældrene, beslutter, om et barn skal tilbydes en specialpædagogisk indsats. 

En pædagogisk konsultativ indsats har til formål at stille skarpt på institutionens faglige pædagogiske praksis omkring et barn eller en børnegruppe, man oplever ikke trives eller udvikles.

Den er inspireret af systemisk tænkning og benytter reflekterende processer som metode til læring. Den konsultative indsats foregår som en fælles refleksion mellem institutionens leder, stuens pædagoger/personale og den tilkaldte konsultative pædagog.

Intentionen er, at fælles refleksion kan give nye handlemuligheder i forhold til at kunne inkludere barnet eller børnegruppen bedre i fællesskaberne i institutionen.

Grundlæggende består en konsultativ indsats af:

  • Et opstartsmøde, hvor institutionen og den konsultative pædagog aftaler, hvad der ønskes særligt fokus på.
  • 3-4 observationer, hvorfra der udvælges praksisfortællinger, der kan bruges som materiale til at reflektere over de udvalgte fokuspunkter.
  • Et opsamlingsmøde, hvor der reflekteres over egen pædagogiske praksis og nye handlemuligheder.

Herfra er der følgende muligheder:

  • Institutionen føler sig klar til selv at arbejde videre og den konsultative indsats afsluttes
  • Institutionen ønsker fortsat sparring, evt. med nye fokuspunkter, hvor personalet selv afprøver og sparrer med den konsultative pædagog. 
  • Institutionen har behov for yderligere afdækning, og den konsultative pædagog kan tilbyde at gå ’på gulv’ i en kort periode for, sammen med stuens pædagoger/personale, at være nysgerrig på mulige tiltag i praksis, der kan vise sig at være anvendelige.

Der hvor den konsultative indsats alene ikke skønnes nok til at løfte opgavens omfang, er det muligt for institutionen at søge ekstra timer.

Tildeling af timer forudsætter, at der har været et konsultativt forløb, som har afdækket behovet herfor.

Der kan søges om tildeling af op til 9 ekstra timer til at understøtte institutionens arbejde med de pædagogiske tiltag, der skal til for at sikre barnets eller børnegruppens mulighed for inklusion og udvikling. 

Timerne kan dække specifikke tiltag som eksempelvis:

  • Afdækning af behov for indsats frem mod tildeling af støttetimer over 9 t ugt.
  • Fastlagte voksenstyrede aktiviteter
  • Overgang fra vuggestue til børnehave
  • Kortvarige forløb

Evt. inddragelse af en pædagogisk psykologisk vurdering

Institutionens leder kan have brug for en pædagogisk psykologisk vurdering af nogle af de børn, der har behov for støtte og kan, efter samråd med forældrene, anmode om en sådan fra en psykolog i Kompetencecenteret.

Hvis resultatet af den pædagogisk psykologiske vurdering er, at barnet har behov for specialpædagogisk bistand, der vanskeligt lader sig opfylde inden for rammerne af den almene pædagogiske normering, kan institutionslederen – i samarbejde med forældrene – indstille barnet til tildeling af specialpædagogisk bistand.

Se i øvrigt en nærmere beskrivelse af den pædagogisk psykologiske vurdering nedenfor.

Ved anmodninger om specialpædagogisk bistand skal der, efter samråd med forældrene, foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af barnet.

Den pædagogisk psykologiske vurdering har til formål at belyse barnets kompetencer med henblik på at yde daginstitutionen, samt barnet og forældrene rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet i en pædagogisk praksis, der kan tilgodese barnets eventuelle særlige behov.

I den pædagogisk-psykologiske vurdering indgår samtale med barnet (under hensyntagen til barnets alder) og barnets forældre, som kan være til stede under undersøgelsen, og personale ved den daginstitution, hvor barnet er optaget, eller andre, der kan bidrage til belysning af barnets behov.

Har barnet behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. I modsat fald kan vurderingen ledsages af en vejledning til forældre eller andre om, hvilke foranstaltninger der må anses for hensigtsmæssige til forbedring af barnets situation.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering afgives efter samråd med barnet og forældrene. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor.

På baggrund af den pædagogisk psykologiske vurdering udarbejder institutionen forslag til rammerne for og indholdet i barnets videre pædagogiske kontekst.

Skolestart

For så vidt angår skolestartere skal der indhentes en pædagogisk psykologisk vurdering, såfremt det antages, at et barn har behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning ved brug af undervisnings­differentiering og holddannelse mv.

Såfremt et barn er i så store vanskeligheder, at tildelingen af op til 9 ekstra timer ugentligt ikke har kunnet sikre en tilstrækkelig progression i barnets trivsel og udvikling, kan der tilbydes støtte i over 9 timer ugentligt, også kaldet enkeltintegration. 

Det kan fx være børn med psykiske/fysiske/sociale vanskeligheder med behov for:

  • Fastholdelse af struktur på stuen (forudsigelighed, trygge voksne mv.)
  • Kontinuerlig guidning for at kunne begå sig i fællesskabet
  • Behov for støtte til at holde pauser i løbet af dagen
  • Børn med sanseintegrationsmæssige behov

Støttetimer over 9 timer ugentligt gives mhp. at give de voksne omkring barnet mulighed for at hjælpe fællesskabet på stuen til at fungere, således at det pågældende barn også kan indgå.

Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand vil således være, at barnets behov og udvikling i videst muligt omfang skal understøttes inden for den almenpædagogiske ramme.

Krav til afdækning og dokumentation

Barnets muligheder for at indgå i et almentilbud identificeres og dokumenteres.

Forud for visitation til enkeltintegration har der været gennemført et konsultativt forløb i barnets daginstitution. Det konsultative forløb dokumenterer barnets kompetencer og behov samt institutionens ’parathed’ til at sikre barnets trivsel, udvikling og læring.

I afdækningen indgår de muligheder eller begrænsninger, som institutionens fysiske rammer giver.
Forud for visitationen har øvrige relevante fagpersoner haft lejlighed til at afdække barnets særlige behov. Det er fx et krav, at der foreligger en pædagogisk psykologisk vurdering.
Afdækningen indgår sammen med andre relevante undersøgelser og oplysninger i visitationen af barnet.
Inden visitation afholdes netværksmøde(r), hvor der gøres status på den hidtidige støtteindsats, og der er en dialog om, at et oplæg til visitation vil være næste skridt.

Visitation

Visitationsmøder på 0-6 års-området finder sted i april og oktober måned, og støttetildelingen gives for et halvt år ad gangen. 

Såfremt det under afdækningen viser sig, at et barns trivsel og udvikling ikke kan sikres ved støtte over 9 timer ugentligt i det almene dagtilbud, kan der tilbydes en 'basisplads' i Ravnsholtklyngen. 

En basisplads er et specialpædagogisk tilbud, i et almindeligt dagtilbud, som er tilknyttet ekstra og særlige pædagogiske ressourcer. Der indgår ikke en behandlingsmæssig indsats i tilbuddet, men kommunens generelle beredskab på specialområdet (fysioterapeut, sundhedsplejerske, talepædagog og psykolog) har et struktureret samarbejde med den daginstitution, der huser basispladserne.

På basispladserne arbejdes der med det mål at udvide barnets tilknytning til et alment dagtilbud i videst muligt omfang.

Der er oprettet 3 faste basispladser i Ravnsholtklyngen med mulighed for fleksibel kapacitetsudvidelse op til 5 børn.

Visitation

Visitationsmøder på 0-6 års-området finder sted i april og oktober måned.

Hvis det vurderes, at barnets udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, som ikke kan imødekommes i regi af en basisplads, kan der i særlige tilfælde peges på et eksternt tilbud. Allerød kommune bruger hovedsageligt det specialpædagogiske dagtilbud Børnehuset Rudegårds Allé i Holte.

Krav til afdækning og dokumentation er de samme som ved visitation til enkeltintegration, dog skal der her tales ind i, hvorfor barnets støttebehov vurderes mere vidtgående end, hvad der kan imødekommes i regi af en basisplads.

Visitation

Visitationsmøder på 0-6 års-området finder sted i april og oktober måned.

En beslutning om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogisk bistand træffes på grundlag af en udtalelse fra PPR og efter samråd med barnet og forældrene. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyn til barnets alder og modenhed.

En sådan udtalelse vil med fordel kunne ske på et netværksmøde, hvor der følges op på barnets udvikling som følge af tildelingen af specialpædagogisk bistand. Udtalelsen skal efterfølgende indfinde sig i en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) eller som minimum som et notat – afhængigt af, hvad den fortsatte indsats kalder på.

Udviklingen hos børn, der modtager specialpædagogisk bistand skal altså følges, og der skal mindst hvert halve år tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til det pågældende barn skal fortsætte, ændres eller ophøre.

Revisitationen sker i forbindelse med de planlagte visitationsmøder i hhv. april og oktober. Der ses her på barnets udvikling og progressionen ved indsatsen, og der foretages en vurdering af, hvorvidt tilbuddet fortsat er det mest hensigtsmæssige for barnet i relation til dennes trivsel og udvikling, samt hvorvidt barnet fortsat har behov for specialpædagogisk bistand.

Forud for revisitationsmødet behandles barnets sag på et netværksmøde, hvor forældrene og alle relevante samarbejdspartnere deltager.

På et revisitationsmøde tages stilling til:

  • Om barnet fortsat er velplaceret
  • Om ressourcetildelingen er den rette
  • Om der skal arbejdes på andre tilbud

Hvis lederen af dagtilbuddet vurderer, at et kommende skolestartende barn vanskeligt  vil kunne inkluderes på almenskolen, skal indstilling til visitation ske i samråd med distriktsskolelederen og den tilknyttede psykolog.

Skolelederne skal således inddrages via en løbende dialog hen over året, således at han/hun kan tage del i drøftelserne omkring barnets støttebehov og muligheder for at indgå i almenskolen ved skolestart.

Forældrene bør være naturlige deltagere på disse møder, så deres perspektiv på barnets skolestart og særlige behov medtages.

Placering af skolestartere sker i det centrale visitationsudvalg på skoleområdet.

Såfremt der vurderes et behov for støtte i mini-SFO’en, skal der ske henvendelse til skolen.