Du kan få hjemmesygepleje i forbindelse med et akut eller kronisk sygdomsforløb. Sygeplejen udføres af kommunens sygeplejersker eller af medarbejdere med en social- og sundhedsuddannelse med de nødvendige kvalifikationer.
Hjemmesygepleje er eksempelvis:
- Rådgivning og vejledning i forhold til at forebygge sygdom og forværring af eksisterende sygdom
- Pleje og omsorg ved komplicerede sygdomsforløb
- Forskellige former for undersøgelse og behandling –eksempelvis sårbehandling
- Hjælp til at håndtere din medicin
- Pleje af døende
Sygeplejen foregår enten på en af kommunens to sygeplejeklinikker eller i dit hjem.
Du skal have en henvisning for at kunne få hjemmesygepleje.
Du kan blive henvist af din egen læge, en speciallæge eller af hospitalet.
Henvendelser vedrørende hjemmesygepleje rettes til:
Hjemmeplejen i Allerød kommune: tlf. 4812 7000
Du skal være henvist til hjemmesygepleje for at kunne modtage hjælp i sygeplejeklinikkerne.
Det er kommunens sygeplejersker, der vurderer, om du skal modtage hjælpen i klinikken eller i dit eget hjem.
Sygeplejeklinik Engholm
Rådhusparken 58
3450 Allerød
Sygeplejeklinik Lyngehus
Hillerødvej 48A
3540 Lynge